Kunsten at holde Tropheus

Forfatter: Jan Stubbe
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Tanganyika
 Del

© Jan Stubbe ( Eksternt link www.tropheus-siden.dk )

1. Akvariets opbygning antal fisk/Territorier

2. Akvariets størrelse

3. Temperatur, surhed m.m. samt vandcirkulation

4. Foder

1. Akvariets opbygning antal fisk/Territorier

Det er vigtigt at der er plads til alle fisk i akvariet, da der ellers hurtigt vil opstå dødsfald. Dels på grund af stress, og dels fordi hannerne simpelthen slår hinanden ihjel, hvis der ikke er plads til alle. Da hannerne er meget territorie bevidste, er det derfor vigtigt, på forhånd at opdele akvariet med sten (Kalksten). Så fiskene ud fra det kan få et territorie hver. Det er også vigtigt at man bruger et bundlag, bestående af fint sand, da tropheus bruger sandet til at rense gællerne med, ved simpelthen at tage det i munden og pumpe det ud gennem gællerne. Det er vigtigt med masser af gemmesteder, af hensyn til unger. Når en hunfisk går med unger, skal hun have mulighed for at "Lufte ungerne" et sikkert sted, hvor hun ikke bliver forstyrret for meget af andre fisk. Dette problem har jeg løst ved at plante hele det bageste af akvariet til med Vallsneria. Det er meget forskelligt hvor mange unger en hun får ad gangen, det svinger fra art til art, og fra hun til hun. Vallsneria er en god plante der trives godt i det hårde vand, som Tropheus jo foretrækker at leve i. Moliroen kan typisk få 8-12 unger ad gangen, mens f. eks Ikola'en typisk ikke får flere end 3-7 unger ad gangen. Der findes ikke noget mere forunderligt syn, end at se en hun stå inde mellem bladene på en vallsneria. Med en fire fem unger svømmende rundt, i nærheden af hende. Den mindste uro og ungerne suser ind i munden på hende igen.

Jeg har lavet en skitse:





2.Akvaries størrelse

Et akvarium til tropheus skal være rummeligt, der skal være ca. 20 - 30L. vand pr. voksne fisk

3. Temperatur, surhed m.m. samt vandcirkulation

Temperaturen i Tanganyikasøen ligger mellem 23-28º. Jeg har fundet ud af at mine fisk yngler bedst ved 25,5º hvilket er den temp. jeg tilstræber i alle mine akvarier. Vandet i søen er hårdt, det svarer faktisk til vores ledningsvand, med en Ph. på mellem 8.6-9.2 hvilket betyder, mere rent vand noget mere syntes fiskene at trives. For mit eget vedkommende så skifter jeg ca. 50% en gang om ugen, det er meget vand hvis man f. eks har et 530L. akvarium. På samme tid fjerner jeg blade i overfladen for at sikre en bedre cirkulation. Se sidste billede, her kan man se at bladene er fjernet. Men der sker det, at vandet efter kort tid bliver fyldt af mikroorganismer, planterester, og affaldsstoffer, hvilket sænker ph. værdien (Gør vandet blødt). Det er også for at prøve at holde på hårdheden at jeg har valgt at bruge kalksten i mine akvarier. Tropheus'en er meget ilt krævende, derfor er det vigtigt at have en god cirkulation i akvariet. Jeg plejer at sige som grundregel, at har man Tropheus skal vandet skiftes (Med Pumpen) Ca. 4 gange i timen, det vil sige at har du f.eks. et 325L. akvarium skal din pumpe faktisk Yde 1300 Liter i timen.

4. Foder

Foderet er nok det vigtigste. Grunden til at så mange mener at Tropheus er en utrolig sart fisk, skyldes at de har en meget sart mave. To gange med det forkerte foder, og du har syge fisk, som i værste fald dør for dig. Tropheus er vegetar i naturen, lige bort set fra nogle få krebsdyr som gemmer sig i de alger som de lever af, derfor altid kun fodre med grøntfoder, og altid det samme foder. Det skyldes at de bakterier de har i deres tarmflora, langsomt bliver opbygget til at nedbryde lige præcis det foder de er vant til, altså hvis du i en periode har fodret med f. eks Tetraphyll og vil skifte til f. eks Vitakraft plant., kan du ikke gøre det fra den ene dag til den anden, det skal ske over en længere periode. Det er også vigtigt at foderet indeholder de stoffer som fisken har brug for, for f.eks. at bevare farverne. En fisk der har fået Tetraphyll hele livet kan virke meget farveløs, i forhold til en fisk som har levet af HBH, eller Vitakraft Plant. hele livet. Tetraphyll er lavet til Tandkarper og ikke til Tropheus . det kan bruges men, det er vigtigt at bruge et foder med meget Spirulina.

For yderlige oplysninger kontakt Tropheus-siden.dk