Akvarie-formand på Færøerne: En dyr hobby

Forfatter: Thue Grum-Schwensen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 15/11-2009 15/11-2009
Oprettet under: Rundt om hobbyen - interview med akvariefolk
 Del

Akvarie-formand på Færøerne:

En dyr hobby



Interview med Gunnar Lutzen af Thue Grum-Schwensen

Navn: Gunnar Lützen

Evt navn på internettet: glutzen

Fødselsår: 1967

Stilling: Arbejdsmand

Bopæl (kommune og amt): Torshavn, Færøerne

Gunnar Lützen har haft akvarier, så længe han kan huske – i hvert fald i familien. I dag er han formand for den lokale akvarieforening på Færøerne – og har specialiseret sig i killifisk og vildformer af ungefødende. Men det kan være dyrt at interessere sig for specielle fisk og bo på Færøerne.

Hvor længe har du haft akvarier - og hvad fik interessen til at fænge hos dig?

- Så længe jeg kan huske, har vi haft akvarier i hjemmet. Min mor var den første i familien der havde interesse for akvarier. Jeg tror nok, jeg var omkring tre-fire år gammel, da det første akvarie, et gammelt 12 liters akkumulatorglas, blev starten til akvariehobbyen med to fisk i. Hvilke slags fisk det var, kan jeg desværre ikke huske. Derefter blev det til et lille stel-akvarium med guppyer i, og så til et 128 liters plastramme akvarium med guppyer, platyer, mollyer og en enkelt gang et par sværddragere. Mit eget akvarium på 63 liter blev placeret inde på mit værelse, og deri havde jeg så nogle almindelige guppyer svømmende rundt i. Da de langsomt døde en efter en, sluttede min interesse for akvarier i en periode på cirka to år. Det var på en rejse i Danmark i 1989, at min interesse for akvariefisk blev vakt igen, da jeg havde købt 32 forskellige fisk med hjem. Deriblandt nogle rigtigt flotte platyer. Desværre døde alle fiskene af en blyforgiftning (blybåndet omkring nogle Cabomba planter) en uge efter at jeg var kommet hjem til Færøerne. Men interessen for akvariefisk var blevet vakt igen. Det startede med et mislykket akvarium, men derefter blev det til et, så to og i dag har jeg ca. 30 akvarier i forskellige størrelser kørende.

Hvad har du eventuelt specialiseret dig i - og hvorfor?

- De første fisk eller arter som jeg blev interesseret i, var killifisk. Disse er jo nogle smukke fisk, og mine første killier var også nogle Epiplatys sexfasciatus som vores lokale og eneste akvariehandler på Færøerne havde taget hjem ved en fejltagelse. Derefter blev det til flere andre arter, da jeg opdagede, at der fandtes en klub i Danmark, der interesserede sig for killifisk, SKS. Jeg har endnu nogle Aphyosemion australe og Jordanella floridae killier svømmende rundt i mine akvarier. Disse var nogle af de næste killifisk, som jeg fik fat i. Derefter blev det også til de ungefødende tandkarper, pansermaller, dværgcichlider og labyrintfisk.

Men jeg er nu lidt speciel. Da jeg ikke gad at have de almindelige ungefødende tandkarper, som man ellers kunne købe i handelen, prøvede jeg at få fat i nogle andre mere specielle arter. De fisk, som man kunne købe, var ofte så dårlige, at de døde næsten, før man kom hjem med dem. Engang var jeg så heldig i 1994, at jeg kunne købe nogle Ameca splendens, der var kommet ind i akvariehandlen. Dem har jeg endnu. Derefter blev det til Xenotoca eiseni, blå og gule limia, vild guppyer af diverse variationer, halvnæb og så videre. Det er dog meget svært at få disse ungefødende tandkarper, killifisk, labyrintfisk, her oppe på Færøerne. Som oftest er jeg nødt til at købe dem, når jeg rejser til Danmark, eller at der er en eller anden poecilia person, der kommer på rejse til Færøerne, som har nogle nye fisk med på turen. Det eneste problem jeg har med at få nye arter til Færøerne, er, at jeg skal have en tilladelse fra det færøske Sundhedsministeriet og en dyrelægeattest for at indføre fisk til Færøerne. Disse to attester koster hver gang cira 800 kr., så det er enten nogle meget specielle fisk eller mange fisk, som jeg fragter hjem hver gang.

Hvordan tror du, du vil udvikle dig som akvarist i fremtiden?

- Det var et sjovt spørgsmål. Det ved jeg ikke. Lige nu er jeg formand for den færøske akvarieklub, som jeg startede i 1997 sammen med nogle andre akvarister. De fleste andre medlemmer spørger mig om alt muligt, så jeg er nødt til at følge med i, hvad der sker ude i den store verden. Ofte er dette lidt trættende, men det er sjovt at se, hvordan andre personer udvikler sig til gode akvarister med lidt hjælp fra min side. Jeg tror, at min interesse for akvarier og akvariefisk vil forsætte til min død (håber at jeg kan nå at blive 100 år gammel, ha ha).

Jeg har også skrevet flere artikler i klubblade, både i det færøske, SKS, Poecilia og Akvariebladet. Jeg tror, at så længe min interesse for akvariehobbyen varer ved, bliver det også til nogle flere artikler. Det er nu sjovt at høre, at andre mennesker også læser mine artikler og kommenterer dem med mig.

Når man interesserer sig for lidt specielle fisk som vildformer af ungefødende og killifisk, er det åbenbart en dyr hobby på Færøerne - både med flybillet og indførselscertificat. Hvordan ser det generelt ud med mulighederne for at udbrede interessen for det lidt mere specielle? Og hvad er mulighederne for at etablere egentlige stammer og udbrede dem indbyrdes mellem akvarister på øerne?

- Når man har interesse for andre fiskearter, så som killifisk og vildformer af de ungefødende, så er det ikke altid lige nemt at skaffe sig disse fisk. Derfor bruger jeg den mulighed, når jeg rejser til Danmark, at anskaffe mig disse fiskearter. Det skal dog være nogle helt specielle arter som jeg tager med hjem, ikke de almindelige guppy, molly, platy og andre fisk, som man kan købe i akvariebutikkerne, men vildformer eller specielle arter. Dette er dog lidt af en dyr hobby i længden eller for økonomien. En flybillet koster cirka 3000,- og jeg er nødt til at skaffe mig en importtilladelse og en dyrlæge attest hver gang jeg skal have fisk med hjem. Disse to koster mig ca. kr. 800,- hver gang, så enten er det de helt specielle arter eller også mange fisk der bliver slæbt med hjem til Færøerne. Jeg prøver derfor også at lægge min ferie/rejse til Danmark, så det passer med de forskellige arrangementer inden for de klubber, som jeg er medlem af, Poecilia og SKS, så jeg har en grund til at tage fisk med hjem. Det nytter ikke for mig, at prøve at smugle fisk med hjem, fordi chancen for at blive stoppet i den færøske Told er stor, og bøden derefter meget større.

Det er dog ikke kun til mig selv, at jeg tager fisk med hjem til Færøerne. Der er også medlemmer i den færøske akvarieforening, Føroya Akvariufelag, der har interessen for disse specielle fisk, både killifisk og andre ungefødende tandkarper. For disse medlemmer prøver jeg også at skaffe nye fisk, men som ofte er de andre akvarister mest interesserede i de nemme eller lettere arter. Vi er også nogle stykker heroppe på Færøerne, der prøver at etablere forskellige akvariestammer. Det er dog ikke altid dette lykkes lige godt, men vi prøver da. Hvis vi har haft en stamme gående heroppe i to - tre år, så prøver vi først at få noget nyt blod ind i vores akvarier ved at anskaffe os fisk fra Danmark, hvis dette ikke lykkes prøver vi derefter at bytte nogle fisk med hinanden. Men vi er ofte meget bekymrede for indavl, da det som regel er mig, der kom først med fisken til Færøerne, og alle de andre fisk er efterkommere af mine fisk.

Hvilken fisk er din yndling - og hvorfor?

- Yndlingsfisk. Den er svær at svar på. Der må jeg være ærlig og svare, at der er nogle stykker. Blandt de ungefødende, må det være Ameca splendens, LLB og blandt killifisk Jordanella floridae og Aph. austalen.

Hvad siger dine venner - og din familie - til din hobby?

- De fleste af mine venner har selv akvarier, så vi har altid noget at tale om. De andre venner plejer at sige i spøg, du og dine fisk, men alle skal jo have en hobby. Nogle spiller fodbold, andre samler frimærker. Min familie, av, den var nok lidt værre. Det var min mor, der begyndte med akvariefisk, da jeg var omkring tre-fire år gammel. Så vi kan give hende skylden for, at jeg i dag har et værelse fyldt med akvarier, cirka 30 stykker. Nogle gange siger hun også, at jeg er gået over stregen med min hobby, men hun hjælper mig af og til med at passe alle mine fisk, når jeg er på arbejde eller på ferie.

Mine andre søskende har en anden opfattelse af min hobby, men det skal ikke fortælles her.