Noget gammelt, der gør noget nyt

Forfatter: Ron Coleman
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 26/05-2010 26/05-2010
Oprettet under: Cichlider og videnskab
 Del

Noget gammelt, der gør noget nyt

Ron Coleman, 1998
Oversat af Elisabeth Schrøder, 2006



(Julidochromis marlieri fra Tanganyikasøen. Foto af Johnny Jensen)

Antallet af kendte cichlider bliver ved med at vokse næsten dagligt, så det er næppe nogen overraskelse, at nogle af disse er underlige på spændende måder. Men hvad med de gode, gamle? De fisk, som har været i hobbyen i årevis? Rummer de nogle overraskelser?

Tre, nylige afhandlinger illustrerer hvordan fisk, som mange af os har holdt i lang tid, måske kan skjule en ting eller to, især i forbindelse med deres reproduktive adfærd. Cichlider udviser en af de største diversiteter indenfor måder at formere sig på hos hvirveldyr, fra bevogtning til mundrugning; han-pleje, hun-pleje, biparental pleje; monogami til harem. Og alligevel viser disse tre afhandlinger, at der stadig foregår tingm, som vi aldrig havde forestillet os.

Julidochromis marlieri har været i hobbyen i et antal år. Den kommer fra Tanganyikasøen og er en substratleger tilhørende stammen Lamprologini. Som hos de fleste cichlider er lamprologine hanner generelt større end deres hunner. Men hos slægten Julidochromis er det modsatte tilfældet: Hunner er som regel større end hannerne. Hvad foregår der?

Satoshi Yamagashi og Masanori Kohda (Osaka City University) undersøgte en gruppe af 28 J. marlieri ved Bemba i Congo. I de fleste tilfælde så de den situation, som ofte ses i akvariet - en han og en hun, der sammen opfostrer et kuld. De blev dog overraskede over den største af de hunner, de studerde. Over en periode på to måneder havde alle de observerede fisk stabile territorier, men den største hun havde noget mere. Hun havde to territorier, hvert med en tilhørende han. Den ene af disse hanner opfostrede et kuld larver. Hver dag, 2-4 gange i timen, besøgte hunnen hver af sine hanner, selvom de var adskillige meter imellem dem.

Denne observation foreslår, at J. marlieri måske, under de rette omstændigheder, udfører polyandri. Polyandri er et sjældent arrangement blandt dyr, i hvilket hunnen har mere end én mage, og hannen står for størstedelen af yngelplejen. Mere arbejde er nødvendigt for at afgøre, om polyandri virkeligt forekommer, og hvis de gør, hvorfor og under hvilke omstændigheder.

Metriaclima zebra en gammel kending for cichlide-akvaristen. De intense farver hos de forskellige varianter forsætter med at tiltrække folk til hobbyen. Metriaclima er relativt nemme fisk at opdrætte, og de kan holdes mange sammen, hvilket efterligner deres forekomst i naturen. Hunner vælger en mage blandt adskillige hanner, som er klare og villige til at indgå ægteskab. Typisk følger hunnen med hannen til et afsides sted, og de parrer sig. Hunnen udruger så æggene og de spæde larver i munden, og yngelplejen slutter når ungerne lukkes ud. Men er det så enkelt?

Alex Parker og Irc Kornfield (University of Maine) mente, at den høje tæthed af hanner, fra hvilken hunnen kan vælge, og det faktum, at hun lader til at blive påvirket af kurmageriet fra mere end blot en, måske åbner en anden mulighed: Måske parrer hun sig med mere end én han.

Direkte observationer af gydning hos mundrugere kan være luskede. Ja, folk kan holde mbuna i årevis og faktisk aldrig se dem lægge æg. I naturen er det endnu sværere. For at teste idéen om, at en enkelt hun bærer æg befrugtet af flere hanner, tyede Parker og Kornfield til molekylærbiologiens værktøjer. De indsamlede hunner med "skuffe" ved Thumbi Island West (Malawi), og så analyserede de mikrosatellitterne (del af det genetiske materiale) hos forældre og fostre. Af de syv undersøgte kuld, gennemsnitligt med 14 afkom pr kuld, havde de seks mere end én fader. Kun det mindste kuld, et med fire æg, havde én fader. De øvrige havde så mange som seks fadere!



(Pelvicachromis pulcher (kribensis) han i akvariet. Foto af Roger Häggström)

Pelvicachromis pulcher, den almindelige Kribensis, er en smuk, vestafrikansk dværgcichlider, som nemt og gentagne gange under i kunstige huler, som fx urtepotter. Hunnerne er ligeså farvestrålende som hannerne, og begge køn gør aktivt kur til det modsatte køn. Den kurvede kurmageri fremvisning hos hunnen er noget af de smukkeste indenfor dyreadfærd. Et par Kribensis med unger er et formidabelt forsvarsteam, som ofte forviser meget større cichlider til den modsatte ende af akvariet.

Hvis det ikke er nok til at gøre denne fisk bemærkelsesværdig, afslører Elisabeth Martin og Michael Taborsky (Konrad Lorenz Institute, Wien, Østrig) i en nyligt udgivet afhandling, at Kribensis gør en hel del mere.

Siden midten af 60'erne har folk fundet ud af, at ikke alle Kribensis er ens. Der er adskillige, beslægtede arter, deriblandt P. taeniatus og P. subocellatus, men selv blandt de fisk, som er identificerede som P. pulcher, er der to, tydelige udgaver af hanner: røde og gule farvevarianter. Røde varianter har et mørkerødt gællelåg og et bånd af rødt fra kanten af munden til bugregionen. Gule varianter har gult gællelåg og gule læber. Hannernes morfologi nedarves, dvs. at røde varianter stammer fra røde forældre.

Martin og Taborsky studerede Kribensis i et meget stort akvarium (3.60 m x 2.20 m x 0.6 m), som efterlignede deres naturlige levested, inklussiv rødder, sten, lavvandede områder, og dybere, hurtigtstrømmende zoner. I dette store akvarium dannede nogle af hannerne og hunnerne par, som akvarister er vant til at se det: en han med en hun. Men mange gjorde ikke. Nogle hanner blev ejere af harem, og gjorde kur til og ynglede med to eller flere hunner på samme tid. Andre blev "satellit"-hanner. Disse levede i harem-hannernes territorier, hvor de blev tolereret, og hjalp med at forsvare territoriet og afkommet i det. Hvor der var mere end en satellit i haremmet, opstod der en form for hakkeorden, men en mest dominerede satellit-han, den næstmest dominerende, og så videre. Somme tider parrede disse satellitter sig med hunnerne i haremmet.

Hvilken adfærd en han udviste, kom an på to faktorer: hans variant og hans størrelse. Røde hanner blev enten indehavere af harem eller monogame pardannere, men aldrig satellitter. Nogle røde hanner skiftede mellem disse to muligheder i løbet af eksperimentet. Af de 100 røde hanner, var cirka 50 haremindehavere og 50 var del af par

Gule hanner blev enten parlegere eller satellitter, alt efter deres størrelse. De større dannede par, imens de små blev satellitter. Martin og Taborsky havde 78 satellit-hanner. Satellitter overtog aldrig et harem, ikke engang hvis haremsejeren døde. Af og til dannede de dog par (i fem tilfælde). Hvorfor er der forskellige slags hanner? Det er her, at tingene virkeligt bliver interessante.

Ved grundige observationer, optagelser og analyser af adfærden af hver type han over mange yngleforsøg, og ved brug af genetiske redskaber, afslørede Martin og Taborsky et komplekts og fascinerende billede: Hanner i monogame par bliver fædre til mange afkom, men de investerer meget energi i at forsvare afkommet mod rovdyr, og i at forsvare redestedet fra konkurrenter. Haremdannende hanner, med deres adskillige, hunlige partnere, får mere afkom, faktisk tre gange så mange unger, som en typisk monogam, pardannende han. Generelt klarer satellit-hanner sig meget dårligere end harem-hanner, men den dominante satellit-han bliver næsten far til ligeså mange afkom, som en typiske, monogam han. Underlegne satellitter befrugter måske nogle få æg, om nogle overhovedet.

Hvorfor eksisterer satellit-hanner? Det kunne godt se ud til, at satellite-hanner spilder deres tid. De får noget afkom, men venter på en chance for at danne par med en hun, for at blive en parleger. Haremindehavere tolerer satellitterne, fordi de aktivt forsvarer haremmets afkom. På den anden side, imens haremejerne producerer mange afkom, ser de også ud til at dø meget tidligere end pardannende hanner (3 år mod 5,5 år), hvorimod satellitterne lever længst (7,5 år).

Der er stadig ubesvarede spørgsmål omkring hver af disse fisk, men om ikke andet viser det, at selv cichlider, som vi tror, at vi kender godt, gemmer på hemmeligheder. Se godt efter; dine cichlider gør måske noget, som du aldrig ville have troet!

Gengivet med tilladelse fra Eksternt link www.cichlidae.com og Ron Coleman