Opdræt af Iriatherina werneri - Werners regnbuefisk

Forfatter: Mette Vind
Oprettet: 14/04-2016 14/04-2016
Sidst redigeret: 14/04-2016 14/04-2016
Oprettet under: Opdræt og yngel
 Del

I midten af juli 2015 anskaffede jeg mig nogle voksne Iriatherina werneri (Werners regnbuefisk), da jeg gerne ville have lidt mere liv i mit 54 liters rejeakvarie med taiwan mischlinge. Der var 3 hanner og 3 hunner.


Iriatherina werneri han.

Allerede efter et par dage, blev jeg dog klogere på disse (efter min mening) smukke og interessante fisk, og jeg flyttede 2 hanner og 1 hun over i mit selskabsakvarie. Det gav meget mere ro i rejeakvariet.

4 uger senere, hvor jeg sidder og kigger på mine fine rejer, opdager jeg noget, der ligner fragmenter af kattehår oppe ved overfladen i akvariet. Jeg tænker ikke yderligere over det, da jeg har kat, og det er mere reglen end undtagelsen, at der kommer nogle hår fra bæstet i mine akvarier selvom, jeg prøver at forhindre det så meget som muligt.
Dog undrer jeg mig meget over, at disse hår ser ud til at flyde mod strømmen i akvariet. Til min store overraskelse har de øjne, og det går endelig op for mig, at der er tale om nok det mindste yngel af fisk, jeg nogensinde har set. De er ca. 2 mm lange og ja, tynde som et kattehår.


Yngel, 2 dage gammel.

Ved nærmere eftertanke giver det mening for mig, da jeg har set min Werneri han "flashe" sig pænt meget for sine to damer i løbet af de seneste par uger og prøve at lokke dem med ind i mosset. Men jeg havde ikke observeret nogen decideret parring eller æglægning.
Nå, men jeg bliver da super glad for, at de yngler og tænker, at nu skal jeg have små Werneri unger!
Jeg blev dog klogere.. 5 dage efter er der ingen unger i akvariet. Jeg tænker, at de måske ikke fik noget at spise eller bare var for svage og accepterer, at det var nok det.

En uges tid eller to er der igen et par unger. Jeg holder meget øje med dem, men igen forsvinder de efter ca. 5 dage, selvom jeg prøver at give dem mere mad. Jeg konkluderer, at Werneri åbenbart er for svære fisk for mig at opdrætte og accepterer, at jeg ikke skal have unger på dem lige foreløbigt.

Jeg kan dog ikke dy mig for at holde lidt øje med fiskenes "flirteri", og jeg får nu set, hvor små deres æg er: Sølle 0,5 mm i diameter. Så tro da fanden, at ungerne er så mikroskopiske!


Iriatherina werneri æg hæftet på Taxiphyllum sp. 'Peacock'.

I starten af november observerer jeg, at der ikke er nogle små rejeunger i akvariet. Det virker mystisk for mig, da jeg har set en masse rejer med æg i de foregående par måneder. Min konklusion er derfor, at det må være mine Werneri, som æder mine rejeunger selvom, der er masser af mos, hvor rejerne kan gemme sig.
Fiskene bliver derfor flyttet over i mit 350 liters selskabsakvarie omkring d. 20. november til de andre Werneri, som jeg flyttede flere måneder tilbage. De andre hanner bliver vist glade for mere end 1 hun.
Efterfølgende observerer jeg flere små, nyklækkede rejeunger, som ikke bare forsvinder.

D. 23. november opdager jeg igen små Werneri unger i rejeakvariet og tænker, at det er nu eller aldrig, hvis jeg vil have det til at lykkes. Nu er forældrene der ikke til at æde dem eller den mad, jeg giver dem. Jeg prøver flere gange at tælle dem, men bliver enig med mig selv, at der mindst 11. De flytter sig alt for hurtigt til, at jeg kan få et ordentligt overblik over antallet.
I starten prøver jeg med Liquifry #1, men det synker meget hurtigt, og ungerne virker slet ikke interesseret i det. Jeg går derfor på nettet for at læse lidt omkring opdræt af disse fisk, men det virker meget uoverskueligt med grønt vand, osv.
Jeg beslutter mig for at gå min egen vej og bestiller noget JBL Nobil Fluid Artemia. Tanken er, at så kan de få det at spise i lang tid, da de afskallede artemiaæg i opløsningen på det tidspunkt er ca. samme størrelse som hovedet på de små unger og derfor for store til, at de kan spise dem.
Jeg går all-in med 20% vandskift hver 2. dag. Mit omvendte osmoseanlæg bliver brugt flittigt, og jeg fodrer de små unger med 2-3 dråber af mit nye foder 3 gange om dagen. Foderet er rigtigt godt, da det ikke synker så hurtigt, og ved at dryppe forsigtigt ved udstrømmeren til filteret, bliver det meste af det "blæst" afsted langs overfladen. De spiser godt af det, og efter et par uger kan jeg se, at de faktisk er vokset. Efter ca. 3 uger er de oppe på ca. 6 mm i længden, og jeg kan nu begynde at se en halefinne på dem.


Yngel, 3 uger.

Som dagene går, observerer jeg flere gange, at de små unger har afføring selv lige efter, at lyset i akvariet tænder og derved også inden, at jeg giver dagens første mad til dem.
De må derfor finde mad i akvariet, som jeg ikke giver dem, og jeg er blevet mere og mere sikker i min teori om, at et velindkørt akvarie spiller en stor rolle i overlevelsesraten af disse unger.
Jeg ved dog ikke, om jeg har mistet nogle unger eller hvor mange, hvis jeg har mistet nogle. Der er dog en enkelt, som ser ud til at have en mindre deformitet med rygsøjlen lige bag hovedet, men den spiser og svømmer lige så godt som de andre.
Jeg har også observeret flere og flere cyclops. Forældrefiskene gjorde vist et stort indhug i dem, da de var der, men med den øgede fodring og vandskift, trives de åbenbart også rigtigt godt. Jeg regner med, at når de små fisk bliver større, så får de en god kilde til levende foder. Lige nu er cyclopsene for store til de små munde.

Jeg har ved et tilfælde observeret dem spise små partikler af Dennerle CrustaGran, og derfor prøvede jeg at give dem dette som foder ved først at knuse et par stykker af dem i en morter og derefter hælde (banke ud af morteren) det direkte på vandoverfladen. Det var en rimelig succes, og de får det nu regelmæssigt som supplement til JBL Nobil Fluid Artemia.


Yngel, 1 måned og 2 uger.

Da de er blevet 1½ måned gamle kan jeg tydeligt se finnerne på dem, og de begynder mere og mere at ligne små regnbuefisk. Der er faldet nogle få stykker fra undervejs, men størstedelen lever.
Jeg talte d. 9. januar 10 stk. i meget fin stand på lige omkring 1 cm, så jeg har efterhånden fået troen på, at de nok skal overleve. De fodres stadig med JBL Nobil Fluid Artemia, og de er begyndt at spise de afskallede artemiaæg i foderet. De jager også de mindste af cyclopsene, som også lever i akvariet.

Vandparametrene i rejeakvariet forbliver nogenlunde konstante (dette gælder for både leg hos de voksne og opvækst hos yngel):
Temperatur: 19-21 °C.
GH: 5-6
KH: 2-3
PH: 6.5
Nitrat: >5
Nitrit: 0
Ammoniak/ammonium: 0

Jeg bruger også en oxydator i akvariet for at skabe så iltrige betingelser for rejerne som muligt uden, at det går ud over den naturlige Co2 i vandet til planterne. Dette kan have en indvirken på regnbuefiskeynglens trivsel, når de vokser op under meget iltrige forhold. Desværre har jeg ikke mulighed for at måle iltindholdet i vandet, så den præcise procentdel af opløst ilt kender jeg ikke til.


Yngel, 3 måneder.

Inden, at ungerne bliver 3 måneder gamle, mister jeg 3 mere og er nu nede på 7 stk. Den ene ser lidt skravlet ud og er markant mindre end de andre.
Jeg er d. 20. februar begyndt at fodre med hjuldyr på frost. En af mine venner anskaffede det til sine egne mikrofisk og var så venlig at give mig noget af det for at se, om mine små regnbuefisk kunne lide det. DET KAN DE!
Jeg ville ønske, at jeg havde fået fat i hjuldyr noget tidligere, for det er da et kæmpe hit hos de små. Selv den lille af dem æder godt af dem, så jeg håber på, at den vil komme efter det i størrelsen med dette foder.
Jeg bruger en teske til at skrabe lidt af terningen ad gangen, da de jo ikke spiser de vilde mængder.

D. 23. februar (hvor de er præcis 3 måneder gamle) laver jeg øjemål på de største og skyder dem til at være ca. 1,2 cm. De er desværre ikke vokset så meget på det sidste, men de har udviklet sig flot og begyndt at få en lidt mørkere stribe på gatfinnen, ligesom de voksne har.
Jeg har længe overvejet, hvornår det vil være tid til at flytte dem over til de voksne, men indtil videre trives de ganske fint hos rejerne, og de har stadig masser af plads til at vokse. Så jeg har besluttet mig for at vente indtil, at de er ca. 2 cm. Hvis jeg kender mig selv ret, vil jeg højst sandsynligt skifte mening på det tidspunkt. Det må tiden vise.
Jeg er begyndt at skære ned på brugen af JBL Nobil Fluid Artemia og pulveriseret Dennerle CrustaGran, da hjuldyrene er et kæmpe hit.


Yngel, 3 måneder.

Lidt info omkring, hvad der ellers bliver proppet i akvariet for rejernes skyld, men også kan have en indvirken på regnbuefiskenes opvækst:
1 gang om ugen bliver der doseret BorneoWild Shield, BorneoWild White og BorneoWild Bebi.
Rejerne bliver også fodret med diverse typer af CSF foder, der "støver" en del i vandet. Derfor ved jeg ikke, om fiskene også spiser noget af det. De fleste typer af CSF foder, som jeg bruger, indeholder beta glucan, som er godt for immunsystemet hos både fisk og rejer. Jeg har set fiskene spise af CSF Baby Pro, som er et pulver, der også indeholder beta glucan.
Ved hvert vandskift bliver der givet nogle dråber af Aqua-Tropica Dr. Shrimp's Cure Nature, som hæmmer bakterieinfektioner.
En gang imellem bliver rejerne fodret med BorneoWild Vigor, men jeg tror ikke, at fiskene spiser det som sådan. Det er dog en lidt gæret substans (rejerne elsker det), så det har højst sandsynligt enten nogle gærceller eller andet levende i sig.



Akvariet, som det så ud med de voksne Iriatherina werneri i.

Jeg tænker, at de store områder med tæt mos i akvariet, og at det var en trio med 1 han og 2 hunner, var med til at få fiskene til at yngle så tit, som det gjorde.
Efter, at jeg har flyttet dem over i selskabsakvariet med de andre hanner, oplever jeg nemlig, at der sådan set næsten ikke er nogle vellykkede parringer. Unger kommer der selvfølgelig ingen af pga. alle fiskene, men hannerne virker til at have mere travlt med at jage og vise sig for hinanden end at opvarte hunnerne. Derudover er der ikke ret mange områder med tæt mos.

D. 26. marts sidder jeg og kigger lidt på ungerne igen. De er vokset godt. De resterende 7 er stadig i live - selv den skravlede, som stadig er meget mindre end de andre.
De 6 af dem er nu oppe på lige knap 2 cm, den skravlede er kun på omkring 1 cm.
Hjuldyrene ser ud til at have en positiv effekt på deres vækst, og jeg er nu så småt begyndt at supplere med TetraMin Baby, som er pulveriseret flagefoder, da de på et tidspunkt skal blive vant til, at det er det, som de får som hovedfoder. Indtil videre er de ikke yderligere begejstret for det, men de spiser det da, hvis der ikke er andet.
Det er nu et par uger siden, at jeg helt stoppede med at give dem JBL Nobil Fluid Artemia og Dennerle CrustaGran.


Yngel, 4 måneder.

Jeg overvejer stadig, hvornår det er bedst at flytte dem, og hvor jeg skal flytte dem hen. Umiddelbart vil det være nemmest rent akklimatiserings-mæssigt at flytte dem over i selskabsakvariet til deres forældre, da det er semi-blødt vand, men de vil få en bedre vækst i yngelakvariet, som er hårdt hanevand, hvor der bliver fodret flere gange dagligt og lavet vandskift flere gange om ugen. Udfordringen er bare, at der pt. er fyldt op i yngelakvariet, og det vil tage flere uger inden, jeg får plads til flere fisk i dette.
Jeg ender nok med at vælge yngelakvariet, da jeg ikke har tænkt mig at beholde ungerne pga. pladsmangel i selskabsakvariet, og derfor er det bedst at akklimatisere dem til rent hanevand, da det er det, som de fleste folk har i deres akvarier.
Det bliver dog en lang akklimatisering, da hanevandet her ligger på 20-24 GH, 10-12 KH og 7.8 pH. Jeg regner med at anvende mit karantæneakvarie til akklimatiseringen, så den kan foregå over flere dage.

Jeg betegner under alle omstændigheder mit opdræt af Iriatherina werneri som succesfuldt, da de nu er store nok til, at jeg med 90% sikkerhed ved, at de vil overleve en flytning til andre akvarier.