Opdræt og fragmentering af koraller

Forfatter: Esben Sebastian Karlsson
Oprettet: 02/12-2007 02/12-2007
Sidst redigeret: 02/12-2007 02/12-2007
Oprettet under: Saltvand - Koraller
 Del


Platygyra koloni - © JEN VERON

De fleste får blod på tanden til at holde koraller, når at de enten har set et naturprogram om koralrevene eller været nede og snorkle på en bade ferie.

Mange steder i verden er vores koralrev truet. Ikke så meget af pga. akvariehobbyen, men den har selvfølgelig også sin skyld af det, men mere pga. forurening og menneskens mangel på respekt overfor den af vores smukke natur, hvor at penge og turisme kommer i første række. Bla. i Dubai har man ødelagt store områder koralrev, for at rige turister kan få lov til at bo på nogle store kunstige øer.
Men der er også steder, hvor at man har der er blevet lavet forbud mod at man "høster" koraller i visse områder, da nogle koralimportører har drevet direkte rovdrift i disse områder. Derfor er det vigtigt at se på om saltvandsakvarister har en fremtid - Selvfølgelig har de det, hvis vi i fællesskab ser på nogle hvilke krav vores koraller kræver, opdræt og indbyrdes handel med fragmenter og gode råd i al almindelighed.

Bla. i Dubai har man ødelagt store områder koralrev, for at rige turister kan få lov til at bo på nogle store kunstige øer.

Derfor er det vigtigt at vi som akvarister prøver så vidt det er muligt at være selvforsørgende med koraller til vores akvarier ved at lave fragmenter og opdræt af dem.

Verden omkring os er heldigvis klar over at der skal ske noget, derfor er det ikke kun akvarister som er klar over at der skal arbejdes på sagen, men også forskere, private firmaer og offentlige akvarier.

Der er selvfølgelig stor forskel på hvor svært at det er at opdrætte koraller. Nogle koraller kan man opdrætte i selv små akvarier, mens at andre kræver ret store anlæg og store skummer og filteranlæg.

I Europa er det især Holland, Tyskland og Frankrig som gør en del i at opdrætte både saltvandsfisk og koraller. Det er dog endnu mere kendt i USA, hvor at der er ret store koralfarme som sælger koraller, så naturen ikke bliver nær så hårdt belastet.



Acropora fragment - © Esben

Hvad er så vigtigt, når at man skal opdrætte koraller?

Man skal først og fremmest finde ud af, hvilke leveforhold at den pågældende koral her. Som hovedregel er stenkoraller noget vanskeligere at opdrætte en læder og softkoraller.

Man skal finde ud af hvilke parameter som gælder for netop den koral man vil opdrætte, herunder lys, cirkulation, nærringstoffer og sanitetsforhold.

Læder og softkoraller er ikke nær så lyskrævende som mange stenkoraller og de er heller ikke nær så skrøbelige. Nogle af de letteste koraller at få til at formerer sig i fangeskab er koraller fra familien Xeniidea, der formerer sig igennem ukønnet formering.

De fleste typer polypper og skiveanemoner formere sig også i mere eller mindre hastighed, uden større krav i vore akvarier.

Fragmentering:

Den letteste og mest kendte måde at formerer sine koraller er ofte ved fragmentering eller ved ukønnet opdræt. Der hvor at det først bliver svært, er de koraller som har hvert sit køn, og man skal finde en koral af begge køn, for at formeringen kan finde sted. Sidstnævnte sker stadig kun via forskere og i mere professionelle omgivelser, som endnu ikke ses særlig ofte i vores akvarier.

Det er ikke kun i vores akvarier at man laver fragmenter, men man gør det også i naturen for at bevarer koralrevene og for at sørge for at ødelagte rev bliver gendannet. I begge tilfælde er det vigtigt at man sætter sig ind i de biologiske aspekter og hvilke krav at korallerne kræver.

I havene sørger naturen selv for at sprede fragmenter. Bla. via storme knækkes der stykker af, som så sætter sig på nye placeringer og bliver til en ny koral. Dette er især stenkoraller som Acropora og andre grenet koraltyper.

I en undersøgelse, hvor at man prøvede at lavede koraller på forskelligt typer bundlag vidste det sig, at man havde den ringeste overlevelsesprocent på fragmenter som blev sat på sand, mens at dem som blev placeret på levende sten var der en langt større overlevelsesprocent på.


Sten med flere forskellige typer fragmenter - © Esben

Må fragmenter koste noget?

Ja, fragmenter må gerne koste noget. Men de er som regel langt billigere end hvis man køber en moderkoral, som er importeret fra koralrevene.

Fordelene ved man køber fragmenter er udover at man hjælper naturen, også at man får sig en koral som er vokset op i akvarieomgivelser og derfor ikke er nær så stresset som nyimporteret koraller, og man den vil ofte være lettere at få til at trives i ens akvarium.

En anden fordel er at man kan bytte koraller indbyrdes og på den måde få sig nogle nye koraller, uden at det har kostet en noget, samt at hvis man nu skulle miste sin koral af den ene eller anden grund, at man så kan købe eller bytte et fragment ved den man har byttet med.

Sidst og ikke mindst hjælper det også lidt til at køre sin saltvandshobby lidt billigere, så det ikke kun er rene udgifter.

Hvor hurtigt vokser mine fragmenter?

Det er vidt forskelligt fra koral til koral. Man kan hvis man har lyst til at måle væksten gøre det enten ved ugentlige billeder, hvor at man har en pind eller andet som står ved siden af, så man kan se hvor meget at den vokser. Eller ved tegne en streg på korallens skellet med en giftfri plantpen.

I professionel brug har man både lasermålinger og røntgenstrålemåleringer af korallens indre væske bånd.

Det er vidt forskelligt hvor meget at korallerne lever i naturen, nogle vokser kun nogle ganske få mm. om året, mens at andre vokser helt op til 20 cm. om året. Det er vigtigt at man har sat sig ind i det, så man har nogenlunde forståelse for hvor hurtigt ens fragmenter må vokse. Nogle "tuner" deres koraller så meget med calsium og sporstoffer at korallerne ikke opnår et kraftigt og sund skellet, men bliver tynde og knækker let.

De ting der spiller ind om hvorvidt at en koral er hurtigtvoksende eller ej kan være hvor at den er placeret i naturen, om den står i stærk eller svag strøm, lysforholdene og hvordan dens skellet er formet, f.eks. pladeformet, grenformet osv.

Ved laguner er korallerne beskyttet mod kraftige storme, mens at de ved yderrev ofte har større chance for at knække og blive beskadigt.


Række med Seriatopora hysterix fragmenter på acrylplade - © Esben

Fragmentering i fangeskab

Vi er i de seneste år blevet meget dygtigere til at lave fragmenter i fangeskab. Man mener at over 150 arter af både blød og stenkoraller bliver fragmenteret i fangeskab, både hos private men også hos koralfarmene.

Hvis man ønsker at opdrætte/fragmenter koraller, skal man sætte sig ind i hvor stor stil at man har planer om at opdrætte koraller. I de fleste tilfælde, kan man placeres ens fragmenter i sit nuværende akvarium, mens at man nok bør lave et akvarium specielt til dette formål, hvis man ønsker at lave fragmenter i større stil. Ønsker man sidstnævnte løsning, er det muligt at gøre det på denne måde: Sørg for et forholdvis lavt akvarium, der bliver belyst af T5 rør. Hvor mange rør du skal bruge, kommer an på hvor dybt dit akvarium er. Ønsker man ikke at opdrætte stenkoraller, kan man godt nøjes med T8 rørs belysning. Du kan evt. lave såkaldte trapper i acryl eller plastik. Flere bruger gamle lampeplader i plast ( dem der ofte ses i ældre kontor/fabriksbygninger ) hvor at der er masser af huller i. Disse huller sørger for at man let kan sørge for at der er god cirkulation, og ingen stillestående områder omkring sine fragmenter. Det er ikke en god idé at have bundlag sådan et fragmentakvarium, da disse ofte vil ophobe affaldsstoffer, men man kan med fordel have turbosnegle, eremitkrebs og andre nyttedyr i akvariet. Man skal så igen sætte sig ind i om man vil lave sten -eller softkoraller. Og hvilke forhold at disse kræver, om man skal tilsætte sporstoffer, koralfoder og calsium.

Nogle koraller afgiver nogle kemiske stoffer, som de bruger i en slags forsvarsmekanisme. Dette er en anden ting som man skal have undersøgt i et fragmentakvarium, så disse kemiske stoffer ikke ødelægger de andre fragmenter i akvariet.

En anden ting er at man sætter sig ind i hvilke naturlige forhold at ens fragmenter kommer fra, ligesom man skal med sine moderkoraller. Det er ikke ligegyldigt om en koral kommer fra 1 eller fra 35 meters dybde. Derfor kan man med fordel anvende det ovennænvte trappesystem, så nogle kan få mere lys end andre, og man kan stille cirkulationen på dem som kræver mest.

Når at man knækker eller skære et stykke af sin koral af, så sørg for ikke at komme til at skade resten af korallen. Og gør det helst et sted, hvor at man ikke så let kan se at man har fragmenteret et stykke fra moderkorallen. Man skal kun fragmentere sine koraller, hvis man synes at de er for store, og ikke pga. af det økonomiske. En anden ting er, at man kun skal lave fragmenter fra sunde koraller. Korallerne skal helst også have været i akvariet i nogle mdr., før at man begynder at fragmentere dem. Det giver sjældent en godt resultat at fragmentere en stresset koral.

Et fragment sætter man ikke løst i et akvarium og håber at den kommer sig. Nej man skal helst have den fæstnet til et fast grundlag. Her kan man enten bruge små cementplader, et lille stykke levende sten, eller små keramikrør mv. Man tager sit faste genstand og bruger enten modellerkoralvoks eller lim, hvor at man så sætter sit fragment fast på, hvis man har en stenkoral. Læder og softkoraller er det oftest nødvendig at man bruger en elastik eller et stykke fisketråd til at fastsætte det med. Man skal dog passe på ikke at stramme dette for hårdt, da det kan ødelægge fragmentet.
En anden måde at fragmentere læderkoraller på, er at sætte et lille stykke levende sten fast på halsen af moderkorallen i nogle uger. Herefter rykker man det lille stykke levnede sten af igen, og man ville kunne se at der er lidt koralvæv på stenen. Vend stykket op imod lyset, og der vil snart kommet et lille stykke koral frem.
Normalt vil skiveanemoner brede sig ret hurtigt, men hvis man ønsker at fragmentere en skive, kan man dele den i max fire stykker, og sætte dette fast på et stykke levende sten med en elastik. Dette er dog lidt svært, da skiven er meget glat, men det kan sagtens lade sig gøre. Igen gælder det om ikke at stramme for hårdt til.
Softkoraller er lidt mere vanskelige. Her bør man kun fjerne et lille stykke af en koloni, men det tilrådes at kolonien er stor, da man ellers let kan komme til at beskadige hovedkolonien, hvilket kan medfører at den dør for en.

Det er forskelligt hvor hurtigt en koral fæstner sig til et nyt materiale. En koral som Sinularia fæster sig forholdsvis hurgtigt, og sidder som regel fast indenfor en uges tid, mens at Cladellia tager noget længere tid.


Acrylplade med to arter af Montipora koraller - © Esben

Hvad får jeg ud af at lave fragmenter?

Udover at vi skåner revene rundt omkring i verden, så er det virkelig en stor facination at se sine egne små fragmenter blive til store flotte farvestrålende koraller.
Der kan selvfølgelig være en økonomisk gevindst i det også, eller man kan bytte med venner og bekendte, så man får sig nogle nye flotte koraller til sit akvarium.
En stor fordel som jeg ser i at bytte fragmenter med mine venner er at hvis uheldet skulle være ude, og at jeg mister min koral, så er det altid en glæde at man har byttet fragmenter fra korallen hos en ven, hvor at man så kan få et fragment af den, så man igen kan have arten igen.

Rigtig god fornøjelse.


Kilde:

Det tropiske koralrevs biologi - Michael Arvedlund & Tyge Dahl Hermansen
Aquarium Corals - Selection, Husbandry, and Natural History - Eric H. Borneman
Fishes and Coral - Dieter Brockmann
The Modern Coral Reef Aquarium - Svein A. Fosså & Alf Jacob Nielsen
Reef Secrets - Svein A. Fosså & Alf Jacob Nielsen