200 liters selskabs.
Postet under :
Visninger : 2173
Begrænsningens kunst mestrer jeg ikke.
Så skete det igen. Igen. Igen igen igen. Man lægger alle de her fine planer for hvordan det skal gøres denne her gang når akvariet skal startes op, få arter men mange af hver så man får et harmonisk akvarie der gir ro for øjet at kigge på. Desværre ødelægger jeg det altid, for jeg kan ikke holde mig til 3-5 arter, og jeg har stadig planer om at få flere arter i. Men nok om det for nu. Akvariet er på 200 liter og jeg fik lov at købe det hvis jeg solgte de 2 små jeg havde. Fino! Det var lige efter jul, så egentlig ikke råd, men som vinterfyret gartner skal der jo være et eller andet at få tiden til at gå med. Så kigge kigge kigge brugte annoncer i og omkring Århus. Ville gerne have et på 325 liter, det var passende, men tålmodigheden slap op, og et 200 liters blev resultatet for 1000 kr, med hmf filter, bord og baggrund i. fik det sat op lige ved siden af brusekabinen i vores dejligt store badeværelse/vaskerum, så var vandskift i hvert fald så let som overhovedet muligt, og det skal det være! Fik hældt lidt vand i så jeg ku få det sat i vatter, men fylde det først for at se om det var blevet utæt af transport, nix det bruger jeg ikke... Planen var igen igen et planteakvarium, det har vist været det eneste faste holdepunkt i min akvarie karriere; plante akvarier. Jeg havde læst så meget godt om det dersens bundlagsgødning man selv kunne lave af gødning, ler og spagnum, men har ingen tålmodighed, så jeg tog den nemme tropica løsning med bundlagsgødning. Vupti i med det først i ca 1,5 cms lag. Så havde jeg set noget kråse/fuglesand hos den lokale foderstof, og det så fint ud, kornstørrelsen er nok 1,5 mm i gennemsnit og det er meget ensartet og afrundet, og tænkte det kan ingen fisk rive sig på, og planterne burde også kunne vokse i det. Planen mht fisk var ud over får arter for at få harmoni, at det kun skulle være arter der er nemme at få til at yngle. Blir træt af fisk der bare svømmer uden at blive til flere eller færre af sig selv. Så kom det store øjeblik, var det tæt eller utæt. Resultatet var at det var tæt. Pyha. Så fik det lov at stå en dags tid og temperere, for det blev fyldt med koldt vand. Dagen efter ud og trawle alle butikker igennem i Århus efter planter. Og en rod viste det sig og et varmelegeme. Var på jagt efter Cryptocoryne balansae, dem fandt jeg i lystrup, og så fik jeg købt 1 anden Cryptocoryne 'Mi oya', en lav Echinodorus til forgrund og en pogostemon til forgrund i Petworld. Derudover hapsede jeg hvad jeg kunne bruge i de små akvarier jeg havde og fik dem sat til salg. Der var lidt vallisneria, noget hornblad, lidt korsandemad,javamos, lidt guppygræs og en crinium, som jeg lige fik reddet fra mit drivhus inden frosten kom, fra et forsøg på at lave en minidam derinde. Criniummen var ikke så lykkelig, meget meget tynd, men den sku da have en chance. Tadaa! ![]() De små akvarier var ret populære, så efter 2 dage blev de solgt, og afhentet. Havde hørt at med bundlags gødning, skal akvariet helst stå op mod 40 dage uden fisk. det fik det så ikke lov til. I med den smule guppy der gik i de små akvarier og i med den fine flok blå rili rejer jeg fik i bytte for akvarierne...Det gik heldigvis godt. Efter endnu et par dage, havde jeg set sådan nogle fine slørancistrus unger ude i Lystrup, dem kunne jeg nok heller ikke helt vente 40 dage på at få fingre i, så afsted med mig, nu gik det jo så godt med guppyerne. Så haps haps 2 af dem. Så havde jeg ikke flere penge at bruge på akvarie hejs i januar,før der kom løn ind igen. Så nu fik det trods alt lov til at køre et par ugen med 2 guppy hunner 10 små guppy unger og 2 slørancistrus. Så gik der endelig løn ind igen, og afsted igen til Lystrup, og haps haps en ekstra rod, en kokosnødde hule jeg havde tabt på gulvet og lavet revner i, så jeg ikke kunne få mig selv til at lægge den tilbage på hylden som om intet var hændt (ØV), et mallerør og en enkelt gul slør ancistrus mere. Har også købt en hygrophila polysperma, måske i Citywest. Så så det sådan ud, det hjælper alt sammen. ![]() Så gik tiden med småkøb i februar, 4 par Bolivianske sommerfugle cichlider her, 3 Limia perugia der, samt en ny guppy han, samt lidt planter , en nymphea zenkeri, en stor anubias, 2 hygrophila poly. 'Rosanervig'. Lidt spiky mos og en hygrophila siamiensis. Derudover begyndte de først indkøbte planter rent faktisk at gro, nogen af dem hurtigt, især den lille forgrunds sværdplante. Synes absolut jeg kan mærke stor forskel på planternes vækst med bundlags gødning og uden, så det vil jeg da til at bruge fast fremover. ![]() Der kom lidt brunalger, de er der stadig, men kun få, samt en smugle stagthorn alger, men heller ikke disse går amok. Kører kun med 8 timers lys denne gang, og der er ikke vindue i bruserummet, så det er det lys der er, og er sikker på at det er det der gør at algerne ikke går helt amok, som de plejer. Derudover får planterne noget gammelt micro gødning. De får ingen tilsat co2, da bundlagsgødningen selv danner lidt har jeg hørt, og det må de nøjes med, og det gør de så. De sidste nye køb går på 2 Bolivianske sommerfugle cichlider mere, da jeg tror de første 4 jeg fik fingrene i var hanner. De nye er lidt større, rundere, og måske hunner, ingen ved det. Pt er planen med dem at slippe af med 3 af de overskydende hanner, og så se om der ikke viser sig et par engang, det er håbet. Sidst jeg forsøgte med mindre cichlider, valgte jeg thomasis dværgcichlide, også en art hvor det er irriterende svært at se forskel på køn, dengang gav jeg op, håber på bedre held denne gang, Hvis nogen har tips til kønsbestemmelse, hører jeg gerne om det. Kan ellers godt lide Bolivianerne, de æder ikke selv helt småt yngel fra ungeføderne, hvilket jeg synes er dejligt, for så vokser der et par stykker op jævnligt, og det er lige som det skal være. Derudover er jeg kommet til at købe et par Liberty molly, inspireret af en anden tråd, hvor jeg så dem og synes de var ret fine, men nu er det at der går tivoli i den. Det jeg gerne ville undgå, men som ikke er mig muligt. Næste fisk blir muligvis et par lyrehale sværddrage hunner, hvis jeg kan finde nogen engang, så jeg kan avle lidt på dem. Det samme med mine guppy, der har jeg en af de 2 start guppyer en der er Ribbon, som jeg også gerne vil avle unger frem efter. Det kræver bare at jeg kommer af med nogle af de andre guppy, så jeg forhåbentlig ender op med hende hendes datter og nogle af hendes egne han unger, så jeg får ribbongenet mere udbredt i flokken. Derudover er det meste af hygrophila polyspermaerne solgt videre og de rosa er helt røget op, de er nogle ynkelige nogen i forhold til de grønne synes jeg, som til gengæld skal holdes godt i skak... Og her var et billede fra idag... ![]()
Det ser vanvittigt godft ud, det har du sku gjort godt!
Super flot:-)
Siden sidst er indkøbt 8 pygmæ pansermaller, 2 døde straks og nu er der så mellem 4 og 6, ser dem sjældent mere end 2 maks 3 sammen, troede de stimede men nej, ellers synes jeg de er fine... Nu tror jeg så heller ikke jeg skal have flere fisk i, de ungefødende begynder at virke
![]() ![]() ![]() ![]() Har givet 3 af 6 bolivianske sommerfugle væk, men det er ligesom at det stadig er 3 hanner jeg har tilbage tror jeg, er træt af små lorte cichlider uden tydelige kønsforskelle, dem skal jeg stoppe med...
"er træt af små lorte cichlider uden tydelige kønsforskelle, dem skal jeg stoppe med..." - øhh... Det kunne være, at du skulle lade dem vokse ud først... Gud altså... Dine fisk er altså stadig unger.
Ellers et flot akvarie. Hvis du lige holdte kammertonen ![]()
#5 Kun den på det nederste billede er stadig en unge, som jeg dog helt sikkert tror er en han trods den ringe størrelse, den er i al fald langt den mest agressive og territoriale af de 3, de 2 andre er ældre og har lyrehaler og nok også for udtrukne finner til at være hunner desværre...
#6: Tjaa... De ser bare meget små ud sammenlignet med dine guppyer. Det er jo trodsalt en fisk der snildt bliver 6-8 cm.
Den lille er ca 5cm og de andre nok 6-7, men det er også en ret stor gups på 6 cm og den anden en mollyhun på samme størrelse...
De første billeder så ik lige ud af så meget syntes jeg, men hold op hvor det ændre sig til det smukkere på de efterfølgende billeder.
Det er helt vildt flot, og selv om jeg da også tænke 'gisp' en masse forskellige fisk, så gør det jo sket ikke noget. Det må være vildt hyggeligt at kigge på med alle de hyggelige arter ![]() Hvor mange grader køre du med? Hvad lys har du? Jeg skal selv videre med mit nye (brugte) 360 l, som pt kun står med vand, grus, trærødder og UPS smed jeg så også lige alle mine Guppyer (15 stk) i også, og de er i fuld sving med at æde de alger der er kommet på trærødderne ![]() Tænkte at det måske var tåbeligt at ha smidt Guppyerne i, da det slet ikke var hensigten med for mange forskellige arter ![]() I morgen får jeg planter og Amona rejer, og så har jeg lige lidt forskellige fisk i mit 54 l som sikkert også vil blive glad for mere plads, og ja så ender det jo ligesom med dit akv. Håber jeg kan lave det lige så pænt som dit ![]() ![]()
Hej Mette.
Det kører med 25-26 grader, og det er helt standard rør, sunglo(w) og aquaglo(w) tror jeg de hedder (dagslys og planterør), de kan fåes i alle kæder. Derudover ved jeg ikke engang hvor gamle rørene er, tror de er omkring et år gamle, da de fulgte med akvariet og tidligere ejer havde haft det et års tid. Så det er på ingen måde optimalt lys. Lyset er tændt 8 timer i døgnet, og det gør at jeg ikke har voldsomt mange alger denne gang, især ikke trådalger, som irriterer mig grænseløst ![]()
Derudover har jeg opdaget hydra bag mit hmf hjørnefilter. De er bittesmå, kun 3-4 mm høje plus tentaklerne. Har kun set dem deromme, ikke i resten af akvariet, måske mine fisk gufler dem når de kommer ud på den anden side... Indtil de dukker op andre steder i akvariet, får de i al fald lov at blive...
#8: tjaa... hvis du er heldig kan du se det med tiden. Men agressionsniveauet indikerer nok ikke rigtigt noget
![]()
#12 Som sagt nok bare ikke den rigtige fisk for mig, nu skal jeg nok lade være med at kalde det for en 'lille lorte cichlide' igen for at skåne dig.
Haha, jeg syntes nu at 'lille lorte cichlide' er et SKØNT udtryk
![]() ![]() ![]() Nok om det NUDANSKE SPROG, det akv. ser bare så pisse godt ud, jeg er helt væk i det..
Jubii, Mette/Korsør er blevet væk i mit akvarie, det tror jeg ikke er sket før alligevel
![]() ![]()
Ja, find Mette/Korsør i de 200 l. vand
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
#17 Nu må du sgu godt snart styre dig med det der fede akvarium. Ellers bliver jeg misundelig
![]()
Det synes jeg sku godt du kan være stolt over
![]()
Tjaaa, akvariet har passet sig selv fuldstændig i nogen måneder, har solgt lidt planter ind imellem, men ikke nok, så alt er groet til i Vallisneria og guppygræs og andemad, så idag fik jeg ryddet lidt op, så der igen kommer lidt lys til bunden, i hvert fald helt fremme ved forruden, synes egentlig det ser ganske fint ud stadigvæk, selvom det ikke lige var planen fra start, at alt skulle være vallisneria, men hvad pyt, det fungerer...
![]()
Ret kort tid efter sidste post fik jeg nok af vallisneria! Op med lortet og se hvad der egentlig var tilbage. Ikke meget, så ud og hente lidt nye cryptocoryner, og vupti var det lidt pænere og her et par måneder efter massakren, har de sørgelige rester der var tilbage også genvundet lidt størrelse, så det fungerer igen synes jeg...
![]() Og verdens grimmeste kriensis par er flyttet ind, og det er faktisk de fisk jeg er blevet mest glad for i meget lang tid ![]() ![]() ![]() Og gamle malledrengen... ![]() ![]() ![]() Gid det var mig der måtte sætte en balje på badeværelset! Artsrighed må man sige ![]() Kribenensis tror jeg du bliver glad for også nogen som har spændende yngelpleje. De kan også holde Molly-yngel nede.. Synes de ser lidt matte ud i farverne?
Kan på alle måder anbefales med akvarium på badeværelset, ved vandskift er det bare ind i bruse kabinen med slangen når vandet skal ud, og ned i akvariet med brusehovedet når vandet skal tilbage.
Kribenensis'erne er albinoer, og derfor ganske rigtigt lidt blege ![]()
Kan godt se det er en win/win-situation
![]() Kan nu nok klare mig med haveslangen det er ikke så galt ![]() Nå ok med kriberne men de er stadig nogle spændende fisk! Mere end molly og gupser hvis man spørger mig.. hehe BTW jeg gik også selv vinterfyret et par år tilbage, men tænkte så det skal være løgn.. nu studere jeg til byg.ing der kan godt bruges nogle flere folk med lidt forstand på virkeligheden i de kredse.. ja jeg siger det bare ![]()
FLOT !!! et akvarie kan bare ikke blive for grønt :-)
|
Annoncører
Mine genveje
Annoncører
|