Tropheus sp. black, (planlægning)

Postet under : Cichlider - Afrika - Tanganyika - Algeæder
Visninger : 1438



Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Administrator scn - 19/05-2018 20:26 19/05-2018 20:26
Mens man sidder og venter på nøglerne, kan man lige så godt overveje hvilke fisk der skal være i akvarierne i kælderen.

Jeg har ikke haft Tropheus før, men jeg vil helt sikkert have et akvarium med sådan nogle fætre sammen med nogle hestenæser.

Opsætningen tænker jeg bliver Auqabase 400 liter (160x50x50) med et baggrundsfilter bag RockZolid Borneo: Eksternt link http://unimati.biz/product.asp?product=1786
Bunden bliver granit a typen på stranden, så bløde runde former der kommer til at dække det det meste af bunden.

I forhold til vandbevægelse er det oplagt at bruge en stream pumpe, men jeg har set et par folk der syntes at den ensartede strømning gør at man får en lidt ensartede opførsel af fiskene. Hvad er folks erfaring med noget wave maker frem for bare stream?
Og hvis det er værd at smide lidt ekstra efter en wave maker, hvad kan så anbefales?

Jeg syntes at man flere steder kan læse at "black" er lidt mere hidsige end de andre typer, er det så væsentligt at man som nybegynder skal gå efter eks. duboisi eller moorii?
Jeg har endnu ikke bestempt mig for om jeg helst vil have Bemba eller Bulu Point, men det er nok den retning det hælder.

Hvis vi siger ca. 15-20 liter per fisk, så er vi omkring 20-25 tropheus og så tænker jeg 4 hestenæser, da man sikkert ikke kan få dem kønsbestemt 100% ved forhandleren. Det lyder til at man skal regne med at et par stykker af trofferne falder fra, er det så slemt med dem at man nærmeste som standard skal købe lidt ekstra, eller er der bare for mange klovner der ude som giver fiskene røde myg?

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Principia - 20/05-2018 10:37 20/05-2018 10:37
Min erfaring med Tropheus, siger mig, at det nok er en dårlig ide, at smide hestenæser ned til dem. Det er adhd fisk, som tonser rundt indtil de har fundet et internt hierarki. Og man risikerer at andre bliver bøllet op i et hjørne, eller jeget ihjel. Hvis du vil sætte nogen sammen med den, skal det nok være Mbuna eller Vics af værste skuffe.
Jeg ville også nok nøjes med 15-18 stykker, da de har godt af, at have lidt mere plads end Mbuna.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Administrator scn - 20/05-2018 12:21 20/05-2018 12:21
Indlægget er rettet 20/05-2018 12:28 20/05-2018 12:28 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

hmm... Jeg syntes eller man tit ser anbefalingen med hestenæser sammen med troffer.

Det med antal er noteret, min plan er at starte med ungfisk (mindre end 6 cm) og så se dem vokse og få farve. Det skulle (så vidt jeg har forstået) også mindske problemerne lidt, da det åbenbart er tæt på russisk roulette at tilføre voksne fisk til en flok andre voksne.

Tilføjelse:
Som jeg forstår det er det også en fordel at have et ret stort antal, for at reducere presset på de svageste i hierarkiet, derfor gerne +20 (helst +30 men syntes jeg lidt lidt for voldsomt til 400 liter)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger KimJ - 20/05-2018 23:24 20/05-2018 23:24
Der er mange forskellige meninger om hvordan man bedst holder Tropheus, og ikke mindst hvad man kan sætte dem sammen med. Jeg har selv haft rimelig held med at holde dem sammen med hestenæser af slægten Tanganicodus, men jeg må også sige at den bedste "sammensætning" (både efter egne erfaringer og når jeg ser hos andre) er at man holder dem for sig selv! Det gælder også blanding med andre Tropheus, for selv om man sagtens kan finde eksempler på at det egentlig går "helt fint", viser et nærmere eftersyn stort set altid at det kunne gå bedre for mindst en af arterne.

M.h.t. antal er der heller ikke enighed. Generelt kan man sige, at jo flere (op til det antal systemet kan bære) man har, jo fredeligere går fiskene sammen. Omvendt betyder det jo så at meget af den interessante adfærd også udebliver, fordi fiskene simpelthen ikke kan overskue situationen. Det får dem heldigvis ikke til at stoppe med at yngle. Man må prøve at finde en passende balance, men det er uendeligt meget lettere at fjerne et par fisk hvis man synes det kunne hjælpe, end det er at introducere nye fisk til en etableret flok!

En væsentlig fejl i mine øjne, er at man har for få hanner, da det giver store chancer for at de enkelte individer virkelig kan se sig sure på hinanden. mindre end 6-8 hanner vil jeg ikke anbefale. Det giver en vis sikkerhed for at et par frafald ikke bringer antallet ned på et kritisk niveau.

Det er min erfaring at der er lidt mere "fart" på Black-varianterne end f.eks. T. moorii, men omvendt synes jeg at T. brichardi kan være endnu værre. Det er dog mere et spørgsmål om at finde en velfungerende flok end noget artsrelateret. Indretningen af akvariet er meget vigtig her!

Et akvarium med hele bunden dækket af sten i forskellig størrelse virker klart bedre end den traditionelle opsætning med åbne arealer mellem et antal stenbunker (jeg går ud fra at metoden med slet ikke at have skjulesteder ikke er en del af planen).


Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Administrator scn - 21/05-2018 09:09 21/05-2018 09:09
OK, så der er enighed om at det er lidt "risky" med hestenæser. De er ude.

Det nøgne akvarium er udelukket, det er ikke et fængsel men et hjem til fiskene der er planen.

Som jeg læser det vil et passende målsætning være en fordeling med 1.3 og så gange op med 6-8 alt efter pladsen. hmm... Allerede nu sidder jeg og tænker at man måske skulle gå over 400 liter.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger KimJ - 21/05-2018 09:26 21/05-2018 09:26
Som det fremgår herunder, har jeg afprøvet en del forskellige indretninger, og det gennemgående træk er at jo mindre åben sandbund der er i akvariet, jo bedre fungerer samspillet i flokken. Det bedste resultat var nr. 2 fra oven, som var en flok på 38, hvoraf de 8 var hanner. Der var typisk 3 "aktive hanner i akvariet ad gangen, og det vekslede med godt og vel en måneds interval hvem det var. Min teori er, at det tærer kraftigt på kræfterne at opretholde et territorium, hvilket gjorde det muligt for de hanner der bare gik og åd sig kræfter til, at overtage rollen som Alfa-han, når en af de dominerende simpelthen blev for udmattede.

Der er fascinerende at se hvordan ynglen i et rent Tropheus akvarium klarer sig under opvæksten. Når de er helt små, ser det faktisk ud til at de søger hen til de største hanner, som mere eller mindre ignorerer dem, men til gengæld holder halvstore unger væk, hvilket gør at de helt små får fred for dem.

Eksternt link http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/Tanganyi...

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Administrator scn - 21/05-2018 09:48 21/05-2018 09:48
#6
Det var godt nok nr. 2 fra bunden der var min inspiration, da det billede er i din artikel om selskabsakvariet. Men det er vel forskellen på 325 vs. 720 liter der spiller ind, for opbygningen ligner de jo hinanden meget.

Nu fik jeg antallet af fisk, så skal jeg jo bare droppe de 400 liter og vælge 720 liter (y) eller dividere antallet med 2 :(

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #8
Bruger KimJ - 21/05-2018 13:22 21/05-2018 13:22
Det er kun det allernederste akvarium som ikke er et 720L.

Det akvarium du har kigget på, er selvfølgelig lige så godt som det jeg selv foreslår. At det ikke blev helt så vellykket (det virkede nu ganske fint) skyldtes mere at jeg ikke kunne få adgang til det antal fisk jeg gerne ville have.

Jeg ville ikke gå under 20 stk. i et 400L akvarium.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #9
Administrator scn - 21/05-2018 13:46 21/05-2018 13:46
#8
Jeg tror du har overtalt mig: Alt under 720 liter er helt klart ikke nok :P

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #10
Bruger Principia - 21/05-2018 14:31 21/05-2018 14:31
Jeg havde ca.11-12 stk. i et 325. De gik sammen med et par golden nugget maller. Og det gik faktisk fint. Det var så ikke Black, men blandet Bricadier og duboisier. Jeg tror faktisk de første var nogle kryds. Duboisierne blev købt som trio fordi jeg syntes det så lidt tamt ud. At det nok var kryds mellem 2 arter syntes jeg ikke var et problem, da jeg ikke havde dem for at sælge unger af.
De var rimeligt festlige at holde, og lavede et klart hierarki, som man ellers ikke ser så mange andre steder.
Så det er efter min mening ikke bare jo større jo bedre, men mere om at finde balancen.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #11
Bruger KimJ - 21/05-2018 16:30 21/05-2018 16:30
#8
Nu var det ikke et forsøg på overtalelse :D

De fleste af mine erfaringer kommer bare fra store akvarier, men ja, der er jo næsten ingen fisk som ikke går bedre når de får mere plads.

M.h.t. variant, er der jo frit valg på alle hylder. Kiriza, Pemba, Caramba og Rutunga er meget ens i størrelse og adfærd.

Bulu point (Sisyeswe) bliver noget større, men er også generelt lidt roligere. Sandsynligvis er det en anden art, men det har ingen praktisk betydning.

Under alle omstændigheder skal du nok være forberedt på at akvariet skal omlægges ca. en gang om året, så du kan få fanget overskydende yngel op. Det akvarium jeg omtalte før, "producerede" 133 unger på 10 måneder uden indgreb fra min side...

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #12
Bruger Elund (Inaktiv) - 21/05-2018 16:36 21/05-2018 16:36
Jeg holder mine tropheus for sig selv og foretrækker ikke at blande de forskellige typer sammen.

Jeg syntes tit man ser og hører om grupper, som består af to forskellige varianter, hvor den ene bliver den lille i gruppen.
Hvis typen som ikke rigtig kommer til sin ret i akvariet bliver lidt kuet af den anden type, så er chancen for at der går sygdom i fiskene også forhøjet.

Jeg har prøvet med hestenæser sammen med Tropheus, men det er ikke noget jeg vil anbefale.
Hvis man endelig skal prøve så skal de sættes sammen fra start og ikke sætte til en allerede etableret flok tropheus, da de kan finde på at jage hestenæserne en hel del.

Antallet af tropheus i et akvarie går jeg som regel efter 10 liter vand pr. fisk.
Her skal der så lige tages lidt hensyn til om akvriet har baggrund, massere af sten etc.
Men 30 stk. i en 325 liters fungerer fint hos mig.

Sp. black typerne kan godt være noget aggresive, så der mp ikke være for få i flokken af disse typer.

Med hensyn til fordeling af fiskene, så er det blivet lidt forskruet, da mange går efter en så god fordeling som muligt på 1/3 eller bedre.
Min erfaring med fordeling er at grupper på 1/1 sagtens kan ungle mere end grupper med en bedre fordeling og jeg syntes jeg tit har set at i grupper med en fordeling på 1/3 eller mere, så er det ofte de samme hunner som yngler med de enkelte hanner.
For få hanner kan give en masse magtkampe de få hanner imellem.

Tropheus er en rigtig fed fisk og er faktisk ikke særlig svær at holde i akvariet.
Ser dog tit at mange siger Tropheus er svær at holde.

Det er bare at give den en skalle og komme i gang med at holde Tropheus :)

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #13
Bruger Principia - 21/05-2018 17:06 21/05-2018 17:06
Når jeg taler kryds, er det inde for forskellige farvevarianter. Men hvordan ser man egentlig at det er blandet to varianter, jeg har aldrig set to troffer der er ens endnu. *blink* *blink* . jeg ved bare at dem jeg havde varierede også fra det man fandt i bøgerne, inden for de forskellige varianter. de var nærmest helt mørkebrune, med meget lidt gult på. Nogen med mere gult end andre.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #14
Administrator scn - 21/05-2018 17:24 21/05-2018 17:24
#10
Du har da helt ret i det med at finde balancen, jeg har bare forstået at det er lettere at finde balancen i en stor gruppe i forhold til en lille gruppe.

#11
Jeg tænker at det blot bliver at finde en man syntes er flot, og så købe en gruppe. Og jo, det var helt klart overtalelse med hensyn til størrelsen (y)

#12
Jeg har ingen planer om at have to arter/varianter i samme akvarium. Jeg kan godt se at man kan og nogle gør det, men jeg tænker det er lidt som at have to ret ens stimefisk i et selskabsakvarium, så vil jeg hellere have flere af en art. (og sådan fik jeg lige sammenlignet troffer med neonfisk :D )

#13
god spørgsmål. Jeg tror bare jeg vil holde mig til forhandlere så vel som private jeg stoler på. Så naiv er jeg :P Og så ikke købe uden angivelse af lokation.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #15
Bruger KimJ - 21/05-2018 18:32 21/05-2018 18:32
Problemer med krydsede Tropheus er heldigvis langt fra så almindelige som det ses hos Malawier.

Det skyldes sikkert at de fleste ikke blander dem sammen i samme grad, og som Elund skriver, når man gør det, sker det ofte at den ene variant slet ikke kommer til at gå så godt at de kommer i yngleform.

Dermed ikke sagt at krydsninger ikke forekommer, så selvfølgelig skal man også med Tropheus se sig for inden man køber.

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #16
Administrator Sponsor ken kætbak - 21/05-2018 21:14 21/05-2018 21:14
Det lyder som om du skal med til sverige og kigge kære søren ;)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #17
Administrator scn - 21/05-2018 21:30 21/05-2018 21:30
#16
Jeps, men tror jeg skal have en større bil hvis jeg kun skal køre en gang (y)

Men der er lige en sauna der skal ud, diamantboring til rør igennem en betonvæg, en VVS'er til lidt håndvask, og så skal der bygges reoler og købes akvarier. Får først nøglerne til huset 1. juli, så en gang i efteråret er vist realistisk. Har du krog? Så låner vi en trailer på freetrailer.dk :P

Har lige siddet og kigget på lidt video og billeder jeg tog da jeg var med der oppe. Det bliver et par lange måneder inden jeg er klar til fisk.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #18
Bruger KimJ - 22/05-2018 08:55 22/05-2018 08:55
Man behøver nu heller ikke at køre så langt. Der er glimrende muligheder for at finde gode Tropheus her i DK. I Akvariebutikken går der f.eks. en af Danmarks mest uhelbredelige Troffetosser rundt :D

Flokken af Pemba i det akvarium jeg har omtalt, kommer fra en akvarist på Lolland, som stadig sprøjter båd Pemba og Kiriza ud, og der er masser af andre private som bare ikke gør det store væsen af sig her på AS.

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #19
Administrator Sponsor ken kætbak - 22/05-2018 17:19 22/05-2018 17:19
#17 i forbindelse med at nellie kom til verden, der blev der indkøbt en passende stationcar MED jydekrog.
Så det er højst en bi-ting med transport :D
Jeg er ihvertfald mere end frisk på en tur til Sverige.

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #20
Bruger kordon - 11/06-2018 01:22 11/06-2018 01:22
Jeg har en del Tropheus, så du er velkommen forbi og se om der er noget du kan bruge.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #21
Administrator scn - 11/06-2018 08:58 11/06-2018 08:58
#20
Hvis 2+2=4, så holder jeg allerede øje med dig på dba, men takker for at du skrev i tråden (y)

Annoncører
Annoncører