Stive fisk i overfladen.

Postet under : Akvariesiden.dk - Mit Akvarium
Visninger : 560



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Ullasyd (Inaktiv) - 18/03-2020 16:36 18/03-2020 16:36
Indlægget er rettet 18/03-2020 16:37 18/03-2020 16:37 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Hej alle. :-)

Jeg har et problem, som jeg håber i kan hjælpe mig med.
Jeg har et akvarie på 55 liter. I akvariet er der rigeligt med planter, sten og et par enkelte trærødder. I akvariet har jeg et black molly par, 1 sugemalle, 1 mysteriesnegl, et guppy par, samt lidt yngel og 4 playter.

Mit problem er at 3 af mine platyer er stive og kun befinder sig i overfladen. Deres finder er sammenklæbet og de svømmer ikke flydende, men bruger hele kroppen, når de skal frem og tilbage (Hvis det giver mening?)
De andre fisk i akvariet er livlige, og bevæger sig rundt i hele akvariet. Mine platyer har haft denne tilstand i godt og vel en måned. Ingen af de 3 platyer er døde.
Jeg har prøvet med hyppige vandskift, men intet har afhjulpet problemet. Det underlige er dog, at når fiskene skal fodres, liver de fuldstændig op som om intet var galt. Finnerne er spredte og de befinder sig i hele akvariet, for at spise. Men lige så snart fodringen er overstået er de stive igen.
Der er intet at se på fiskene, ingen hvide pletter, falmende farve eller andet.

Jeg har overvejet om det kan være en parasit i bundlaget og i vandet som gør det, men burde alle fiskene så ikke være ramt?
Jeg har også overvejet at tage sten, rødder og bundlag op af akvariet og koge det, hvis det sidder noget derpå?

Håber i har et godt råd til hvad jeg skal gøre, samt hvad det kan være. Bryder mig ikke om at se fiskene sådan. især ikke hvis de er syge..

Det skal lige tilføjes at de bliver fodret 1 gang om dagen. Fodring morgen og aften er også afprøvet, for at se om det havde nogen betydning, men uden held.

Mvh Ulla



Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Alpina - 18/03-2020 19:53 18/03-2020 19:53
>> Deres finder er sammenklæbet og de svømmer ikke flydende, men bruger hele kroppen, når de skal frem og tilbage <<

Det tyder meget på at de er angrebet af klisterhale.

Synlige tegn på sygdommen er, at halen klistrer sammen, rygfinnen ligger ind til kroppen, fisken rokker fra side til side og udmagres.
Klisterhale er en hudparasit som hedder Gyrodactylus.
Det er kun speciel medicin som kan kurere den sygdom, f.eks. Sera Tremazol, Sera Omnipur S, Esha Gdex, Tetra Gyrotox, JBL Gyrodactol eller JBL Gyrodol.

Tremazol kræver 80% vandskifte efter behandlingen og er skadeligt for rejer og snegle.
Sygdommen ses ofte hos Guppy og kan overføres med foder.
Salt eller varme hjælper ikke imod Gyrodactylus parasitten.
Parasitten kan spredes med planter og anden dekoration
og fisk kan være raske smittebærere.
Mængden af parasitter kan begrænses med UV-C filter.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Ullasyd (Inaktiv) - 18/03-2020 21:23 18/03-2020 21:23
Hej Alpina. Tak for svar.
Det tyder på at jeg derfor må skifte vandet og få fat i medicin.
Hvor får jeg fat i denne medicin og hvad kan jeg ellers gøre for at komme af med parasitten så jeg slipper for den i mit akvarie? :-)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger Alpina - 18/03-2020 22:04 18/03-2020 22:04
Indlægget er rettet 18/03-2020 22:15 18/03-2020 22:15 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Medicin skal købes i udlandet, hvor der desværre er leveringstid.
Her er et link
Eksternt link https://www.aquaristikshop.com/aquaristic/Sera-omnipur-S/387012/

Som nævnt kan UV-C filter begrænse mængden af parasitter. En effekt på 1-2 watt vil være nok til det lille akvarie.

Annoncører
Annoncører