Fishless Cycle - kan ikke måle ammoniak

Postet under : Akvariesiden.dk - Nybegynder
Visninger : 308



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger JoRo (Inaktiv) - 12/05-2020 11:07 12/05-2020 11:07
Hej alle,
Jeg er total nybegynder i hobbyen, men brugte ca. 1 måned inden jeg købte mit 60L akvarie på at researche på nettet, så jeg føler mig okay udrustet i teoretisk viden, men knap så godt i konkret erfaring.

Jeg opsatte mit akvarie med planter for næsten 3 uger siden, og besluttede mig for at køre Fishless Cycle - hvor ammoniak tilføjes manuelt til akvariet. Jeg købte et JBL dråbe testkit for ammoniak og nogle standard strip tests for de andre værdier.
Så vidt jeg kan forstå, ønsker man at lægge på en ammoniakkoncentration på 4ppm under cycling, således at bakterierne konstant har noget at spise. Først forsøgte jeg at tilføje flagefodder, men selv efter et par dage målte jeg 0ppm ammoniak. Okay så, måske er det fordi, at jeg ikke aner hvor meget fodder jeg skal tilføje. Anbefalingen er "så meget du normalt ville fodre fiskene", men eftersom jeg ikke har haft fisk før, ved jeg ikke hvor meget dette er.
For ca. 2 uger siden skiftede jeg derfor over til at tilføje ren ammoniak, for at have bedre kontrol. Jeg læste herinde, at jeg kunne bruge salmiakspiritus (25%), men igen forlyder der ikke nogen klar anbefaling af, hvor meget der skal doseres for at opnå 4ppm. Jeg benyttede denne Eksternt link http://spec-tanks.com/ammonia-calculator-aquariums/ , der fortalte mig, at jeg skulle dosere 1ml for at opnå 4ppm. Dette har jeg gjort nærmest dagligt, men min ammoniaktest viser stadig 0ppm. På et tidspunkt blev jeg irriteret og tænkte, at nu tilføjer jeg salmiakspiritus, indtil jeg kan se at ammoniakindholdet er større end 0, men selv efter at have tilføjet 3ml, viste testen 0ppm.
Det lader altså til, at lige meget hvad jeg gør, kan jeg ikke få testen til at vise et ammoniakindhold større end 0. Nu begynder jeg at frygte, at testkittet slet ikke virker (de solgte mig selvfølgelig et med sidste salgsdato i juli i år...).

Det hører med til historien, at jeg nærmest fra dag 1 har haft nitrit og, især, nitrat i akvariet, og det lader til at stige dagen efter jeg tilføjer salmiakspiritus.

Opsummeret er jeg altså nu i situationen at:
- Jeg aner ikke hvor i nitrogencyklussen mit akvarie er
- Jeg frygter at jeg fodrer for lidt/meget salmiakspiritus, så bakterierne dør
- Jeg ved ikke om min dosering er helt forkert, eller om de har solgt mig et testkit der ikke virker

Er der nogen af jer, der har konkret erfaring med fishless cycle, og kan fortælle mig om 1ml salmiakspiritus er helt off? Eller alternativt præcis hvor meget flagefoder jeg skal tilføje dagligt, hvis jeg går tilbage til den metode? Eller måske bare hvad I ville gøre i min situation? Det er godt nok en frustrerende start, det her har haft :(

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Kilnakorr - 12/05-2020 13:31 12/05-2020 13:31
Ammoniak bliver omdannet til nitrit og herefter nitrat.
Dvs. Du har sandsynligvis bakterier nok til at omdanne ammoniak til nitrit (disse bakterier er rimelig hurtige til at formere sig).
Du kan egentlig blot fortsætte og vendte til du ikke kan måle nitrit dagen efter du har smidt ammoniak i baljen.
Da du 'kun' har 60L kommer der jo ikke super mange fisk i så tilføj til 2ppm ammoniak.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger KimJ - 12/05-2020 17:07 12/05-2020 17:07
#1
Hatten af for at du har sat dig så meget ind i tingene, og gør så meget ud af at få den perfekte opstart!

Desværre har det i denne omgang bare fået dig ind i noget teoretisk volapyk, som ikke hører nogen steder hjemme, med mindre man bare er en af dem der synes at tingene SKAL gøres så avancerede og besværlige som muligt.

Du kunne med fordel bare have startet dit akvarium op med dekoration og filter, evt. med et drys tørfoder til at sætte gang i tingene, men også bare som det er, ventet 2-3 uger og derefter startet op med et beskedent antal fisk. Så er man kørende, og behøver bare at være lidt tilbageholdende med fodringen et par uger, og man har et fuldt funktionsdygtigt akvarium!

Nu er skaden jo sket, så det du gør nu, er at stoppe med at hælde gift i baljen, og afventer at Nitrit indholdet faldet til 0. Så er akvariet til gengæld klar til at modtage en fuld fiskebesætning!


Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger JoRo (Inaktiv) - 13/05-2020 18:30 13/05-2020 18:30
Tak for svar til jer begge.
Jeg skruer ned for tilføjelsen af ammoniak, bliver ved med at måle nitrit og ser hvad der sker :)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger KimJ - 14/05-2020 19:04 14/05-2020 19:04
Bare af nysgerrighed; Hvad fik dig til at hoppe på den metode fra starten?

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger LadyDay - 14/05-2020 19:21 14/05-2020 19:21
Indlægget er rettet 14/05-2020 19:25 14/05-2020 19:25 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Jeg ved naturligvis ikke hvor JoRo har fået idéen fra, men det er den klart anbefalede fremgangsmåde på ihvertfald ét stort Engelsk akvarieforum. Så jeg kan godt se hvordan man kan blive overbevist om at det er vejen frem, selvom det lyder lidt ekstremt.

Annoncører
Annoncører