Diamanttetra, pludselig mørk i hovedet, mistet retningssans

Postet under : Akvariesiden.dk - Sygdomme
Visninger : 475



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Tetra1970 - 17/09-2020 23:33 17/09-2020 23:33
Jeg har netop her til aften måtte aflive en af mine smukke diamanttetra-hanner, som så sent som i morges glitrede smukt og svømmede frisk rundt med stimen. Han pludselig blev mørk omkring hjernen (om man så må sige) og begyndte at svømme uden retningssans og i cirkler. Det mørke forsvandt delvist igen, men symptomerne forværredes. I løbet af nogle timer kunne jeg se, hvor det bar hen, og jeg måtte ende hans lidelser. Nu er jeg selvfølgelig meget bekymret for de andre samt mine rosentetraer og maller. Har vedhæftet et billede af ham inden svømmeevnen forsvandt. Kan fisk få hjerneblødninger eller har nogen af jer en idé om, hvad det kan være og om det er smitsomt? :(

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger rw - 19/09-2020 22:23 19/09-2020 22:23
Pokkers også. Det er sku altid ærgerligt når sådan noget sker.
Jeg kan desværre ikke hjælpe med en forklaring eller løsning, da jeg aldrig har hørt om noget lignende.
Håber at der er en der kan komme med et brugbart svar.

-r

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Tetra1970 - 24/09-2020 00:09 24/09-2020 00:09
#1 Tak for svar, rw. Ja, det er virkelig trist. Har nu mistet fire ud af 10 diamanter (har fundet dem gemt i planterne, én med hakker i finnerne) og har efterhånden fundet ud af, at to-tre af de tilbageværende store hanner er ret så aggressive og jager voldsomt rundt med de andre, når lyset bliver slukket. Så meget, at det er begyndt også at stresse mine rosentetraer. Jeg har et 180 L Juwel Rio, der har kørt i snart 3 måneder, det var kørt ind i ca. 4 uger inden de første fisk (3 Ancistrus, der endnu trives), og nitrit har været i bund siden. 10 stk. rosentetraer kom i efter yderligere 14 dage, og 10 diamanter ca. 14 dage efter dét. Vandskift ca. 1/3 1-2 gange ugenligt og jeg er meget flittig med slamklokken. Er gået ned til fodring én gang dagligt (både flage og levende), samt malle-piller, og mine planter (overvejende hurtigtvoksende med undtagelse af min Echinodorus) får Tropicas Premium Nutrition. :(

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Administrator scn - 25/09-2020 16:02 25/09-2020 16:02
Jeg kommer til at tænke på noget jeg læste om nogle ret sky tanganyika cichlider (Xenotilapia sp. papilio hvis jeg husker ret). De har en tendens til at blive skræmt, og tonser rundt, og nogle gange går det så vildt for sig at de "knækker" ved haleroden, så kommer der en blodansamling og kort efter dør de. Kunne det være lidt det samme, blot at dine tetra fiser direkte ind i glasset og skader sig selv?

Når akvariet er nyt, så er der nok ikke så kraftig plantevækst at der er mange gemmesteder/flugtmuligheder.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger Tetra1970 - 27/09-2020 20:37 27/09-2020 20:37
#4 Tak for svar, scn
Nej du har ret, jeg arbejder på planterne :) Har måtte studse lidt i vandpesten, da den var lidt medtaget af brunalger efter de første måneder (dem har jeg heldigvis ikke problemer med mere) som ellers var meget populær, og jeg kan se, det stressede fiskene yderligere. Men når jeg betragter de tilbageværende 6 diamanter kan jeg tydeligt se, at de to største hanner jager rundt med de andre - oftest, når jeg lige slukker lyset. De stresser også rosentetraerne, selv om de ikke interagerer så meget med dem. Jeg tror faktisk, at de er de skyldige i alt dette mht. stress/jagen rundt. Men hvordan løser jeg det? Jeg ved, at min diamantflok måske burde værre større (jeg har nu 3 hanner og 3 hunner), men er jo bekymret for om evt. nye vil blive jaget til døde eller skabe yderligere ubalance. Har givet dem lidt ro de sidste dage ved ikke at rense, klippe blade, slamsuge osv. og det har hjulpet med at give mere ro i begge flokke. Mine 3 Ancistrus-maller trives og to er endda begyndt at kurtisere her i dag. Så lidt positivt sker der da :P

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger rw - 28/09-2020 08:56 28/09-2020 08:56
har du nogle flydeplanter eller rødder, der kan tone lyset lidt ned? -måske vil det hjælpe med stressen? bare en ide...

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger Tetra1970 - 29/09-2020 20:22 29/09-2020 20:22
#6 Hej igen rw, rigtig godt input; da vandpesten var på sit højeste lå den henad vandoverfladen, men så høj er den ikke i øjeblikket. Det bliver den forhåbentlig meget snart igen. Jeg smutter nok en tur i Akvariebutikken og ser, hvad jeg kan finde. I midten af akvariet har jeg en stor Talawa-rod, som mallerne elsker, men den er selvfølgelig ikke så voldsom i forhold til skygge. Forleden havde jeg akvariet slukket halvanden døgns tid og det hjalp gevaldigt på stressen. Synes, der har indfundet sig mere balance de seneste dage, rosentetra-hannerne strutter med farver og finner og displayer mod hinanden. Diamanthannerne har fået taget toppen af isbjerget mht. dominans og aggression, så jeg krydser fingre. Billedet er fra inden diamanterne ankom, men samme opbygning som idag :)

Annoncører
Annoncører