Macropodus opercularis
Billeder
Varianter
Der er fremavlet flere forskellige farver, bla. blå, og albino hvilket er navnet de bliver solgt under
Generel beskrivelse
Macropodus opercularis var den første tropiske akvariefisk der kom til Europa. Den blev indført af franske søfolk i 1869. Paradisfisken som dens handelsnavn er på dansk, har ry for at have en aggressiv adfærd..det er rigtigt, men hvis akvariet har den rette størrelse og er indrettet korrekt, kan den problemfrit holdes med andre arter. Eksembelvis de forskellige guramiarter. denne art er utrolig nem at få i leg, og hvis man har mod på labyrintfisk, så kan den anbefales nybegyndere, hvis man ønsker en oplevelse med skumrede, yngel osv.
Paradisfisken er utrolig madglad, og næsten springer efter foderet før man har sluppet det, derfor vigtigt med dækglas, absolut altædende. Paradisfisken kan tåle forholdsvis koldt vand, og kan desuden trives storartet i udendørs bassiner om sommeren. 12 grader koldt vand er ingen problem. Den er utrolig hårdfør, og stiller små krav til vandkvalitet. Denne art er desværre blevet opdrættet i flere forskellige farver, men man kan sagdens finde den i naturvarianten. Man må sige at Macropodus opercularis er en fantastisk art, da den skiller sig nok så meget ud fra alle de andre med sin forhistorie, og som så samtidig er så lige til. Normalt anbefaler man at nøjes med at holde en han til en eller flere hunner, da hanner kan være aggressive over for hinanden, og i værste tilfælde beskadige eller dræbe hinanden. Jeg har gjort mig nogle erfaringer, da der tilsyneladende kan være forskel på de forskellige individer. Jeg startede med en lille gruppe på 3 hunner og 3 hanner som ungfisk i alderen 3-4 mdr. Disse fisk har vokset op side om side i et mindre 85 l. akvarie. Da fiskene var omkring 1 år gamle, gik de i leg, og dannede 3 par ud af de 6 fisk. Alle 3 hanner byggede skumrede samtidig med kun 5 - 10 cm. afstand til hinanden, uden på noget tidspunkt at vise aggressiv adfærd. Akvariet var tæt beplantet hovedsagligt med Hornblad, Vandpest, Muslingblomst og Anubias. I selvsamme akvarie nu næsten 3 år efter, lever alle 6 fisk sammen stadigvæk uden indbyrdes konflikter, og iøvrigt sammen med et mindre hold ungfisk som har klaret sig imellem de gamle uden at blive ædt. Konklusionen er ganske enkelt den at når arten har ry for at være aggressiv, så kan det være overdrevet. Min teori er at den rette indretning af akvariet ( tæt beplantning, stillestående vand ) som altid er noget man bør sætte sig grundigt ind i for at opnå optimalt succes af ens akvariehold.
Yngleadfærd
Yngelpleje
Æggene klækker typisk efter ca. 24 - 48 timer, og efter et par døgn er tiden kommet til at fodre ynglen. Nobil fluid er flydende foder som anvendes de første 14 dage. Foder varsomt da det sviner meget. Når ynglen er ca. 14 dage begynder man at klække artemia, som må anses som værende absolut det bedste foder for at opnå en optimal tilvækst. Med tiden som ynglen vokser til kan man hvis muligt fodre med levende foder fra naturen, og som backup vil flagfoder/frostfoder også kunne anvendes da Macropodus opercularis absolut er altædende Formering Skumredebygger Antal unger En velvoksen hun kan sagdens producere 300 - 600 æg Førstegangs opdræt i DK K. K. Lauersen, 1916
Brugere der har opdrættet denne art
|
Info
Type
Ferskvand, Labyrintfisk Handelsnavn Paradisfisk, Makropode Synonym Labrus opercularis. Macropodus viridi - auratus. Polyacanthus opercularis Verdensdel Asien. Videnskablig beskrevet Linnaeus, 1758 Region Kina, Korea, Taiwan, og flere andre steder i Asien. Macropodus opercularis skulle være blevet udsat i den sydlige del af Spanien og i Florida i USA Adfærd Kan være aggressiv i yngletiden da hannen vil forsvare sin skumrede, ellers normalt fredelig hvis dens behov bliver stillet med skjulesteder, beplantning, plads mm. Familie Belontiidae
Udseende
Form
Hannen har en stor hale som han slår ud ved leg, eller ved optakt til leg. Kønsforskel Hannen er smukkest farvet og har længere finner. Størrelse 10 cm. Varianter Der er fremavlet flere forskellige farver, bla. blå, og albino hvilket er navnet de bliver solgt under
Optimale Forhold
Min. temperatur
15 Max. temperatur 28 Min. pH 6,0 Max. pH 8,0 Min. dH 1 Max. dH 15 Cirkulation Svag Belysning Medium Niveau Alle zoner Dekoration Tæt beplantet med gode skjulesteder og flydeplanter. Gode planter kunne være Valisneria, Hornblad og Vandpest. Gerne en trærod som vil give ydeligere mulighed for at danne skjul Biotop Lave stillestående og tilgroede vande. Lever også i de oversvømmede rissumpe. Min. akvarie 100 Holdes bedst som Parvis, eller en han til flere hunner. Hvis man starter med en mindre flok ungfisk og akvariet har den rette størrelse og er indrettet korrekt, så kan man have flere hanner problemfrit.
Foder
Foder:
Kilder og forfatter
Forfatter
Nicki D. Rasmussen - December 2011 |