Nothobranchius rachovii

Billeder

(c) Johnny Jensen - Akvariefoto.dk

Vis alle billeder

Varianter
Der findes mange varianter efter fangtslokation. Nogle af dem er: Beira, Lima River, Quelimane, Nhangau, Mazimechopes River.
Generel beskrivelse
Fisken bliver kun 8-10 måneder gammel så hvis man vil bevare bestanden skal man sørge for at samle æg til senere brug.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hunnen lokker hannen hen til stedet hvor hun ønsker at lægge æggene. Hannen presser hunnen ned i spagnummen hvor æg og befrugtning sker.

Yngelpleje
Da ynglen er meget modtagelig overfor Odinium tilsættes en smule salt i vandet som forebyggelse. Ca. en strøget teske pr. 10 liter. Ynglen vokser utrolig meget den første tid. Dette kræver meget fodring og hyppige vandskift. Nyklækket yngel tager nyklækkede artemia og andet meget småt foder lige fra starten.

Drægtighed
Æggene skal tørre i op til et halvt år alt efter hvor varmt æggene er placeret. Ligger æggene ved 27 grader kan første forsøg laves efter ca 4 måneder. Ligger de ved 20 grader forsøges efter 5-6 måneder. Æggene er "programmeret" så ikke alle æg klækkes ved første forsøg. Så selvom man har haft spagnummen i vand og klækket første gang, tørrer man portionen og forsøger igen 2, 3 og 4 gang med ca 2-3 ugers mellemrum.

Førstegangs opdræt i DK
Er opdrættet

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Ferskvand, Tandkarper - æglæggende

Verdensdel
Afrika

Videnskablig beskrevet
Ahl 1926

Adfærd
Holdes bedst i artsakvarium da hannerne kan være en smule aggresive. Desuden er det jo små fisk så uanset at de meget hurtige, kan de blive bytte for større rovædere.

Familie
Cyprinodontidae

Biologi
Æggene bliver i naturen lagt i den mudrede søbund så derfor anbefales det at benytte akvarier uden bundlag hvis man vil yngle på arten. Istedet benyttes spagnum som man lægger i akvariet og indsamler igen efter endt æglægning. Æggene opbevares i spagnumen som knuges blidt for at få vandet ud. Herefter kan det pakkes i en avis og lægges til tørre i nogle timer. Når spagnumen har en god fugtighed (hverken tør eller drivvåd) pakkes den i en lufttæt pose mærket med art og dato for indsamlingen. Derefter pakkes spagnum og æg i en plastposePosen gemmes mørkt i hele tørreperioden.

Udseende
Farver
Hannen er utrolig farverig med nuancer af, blå, grøn, rød, gul og orange på både krop og finner. Hunnen er beige med få farvetegninger på siden og næsten klare finner. Farverne varierer afhængig af fangtsstedet.

Form
Almindelig dog hannen med store tilbagetrukkede gat og rygfinner. Hannen også med imponerende halefinne.

Kønsforskel
Kigger man på farverne er der ingen tvivl om hvad der er han og hun. Forskellen kan ses når de er ca. 3-4 uger gamle.

Størrelse
Han: 4-6 cm - Hun: 4-5 cm.

Varianter
Der findes mange varianter efter fangtslokation. Nogle af dem er: Beira, Lima River, Quelimane, Nhangau, Mazimechopes River.

Optimale Forhold
Min. temperatur
20

Max. temperatur
28

Min. pH
6,5

Max. pH
7,5

Min. dH
1

Max. dH
15

Cirkulation
Svag

Belysning
Medium

Niveau
Bund zone

Dekoration
Rachovien kræver ikke så meget, men trives fint i et akvarie uden bundlag beplantet med feks. anubias, javamos, vandpest eller lign. Helst planter der kan lide mørke. Det kan de fleste killi'er nemlig.

Biotop
Lever i små vandhuller, søer og floder der opstår af de kraftige regnskyl i regnperioden.

Min. akvarie
40 l.

Foder
Foder:
  • Levendefoder som Artemia
  • bananfluer
  • dafnier osv. Kan tilvænnes frostfoder og flagefoder.
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Henrik Dejgaard

    Udskrift venlig version