akvarie til yngel, hvordan?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
TSonne08 — 14. november 2009, 17:17
Jeg har skaffet mig en balje på 50 liter. Jeg havde tænkt mig, at anvende den til yngel fra mine Nannacara, men hvordan?
Tager man æggene og ligger i baljen? Tager man hunnen, hvornår? eller måske begge to? hvornår? Jeg aner det faktisk ikke*rødmer*
Indtil akvariet skal anvendes til dette, havde jeg tænk mig at holde rejer i det, kan man det? Kan der går lidt Coryer? - eller andet, som ikke vil genere ynglen? Synes måske bare det er lidt meget at have stående "uden funktion" hvis der ikke er lidt liv i det...
Er der noget specielt jeg skal tænke på ved indretningen?
Håber du kan hjælpe*blink*
På forhånd mange tak.
c sørensen — 14. november 2009, 18:22
Jeg ville nok ikke sætte corydoras i sammen med æg og yngel. De spiser lidt af hvert. Men rejer sammen med yngel og en ancistrus er ok. Rejer kan måske godt finde på at tage æg. Men er mor/forældrefisk der er de jo med til at holde ubudne gæster på afstand. Jeg har ikke selv prøvet med corydoras, men tror nu heller ikke, jeg vil. Har selv en ancistrus + amanorejer + mysteriesnegl i yngleakvarie. Men det er heller ikke med fritliggende æg. Det er fra mundrugere eller levendefødende tandkarper.
TSonne08 — 14. november 2009, 18:34
Nej, det er nok enten eller... hvis det kun skal bruges til yngel, hvordan skal det så gøres i praksis. Pynser nemlig også på et lidt større 85 L. som giver lidt flere muligheder...
Det stopper aldrig vel:)
TSonne08 — 15. november 2009, 07:29
1. tager man æg eller fisk over i et yngelakvarie?
2. hvordan skal/kan et yngelakavarie være indrettet?
3. hvilke andre fisk/rejer kan der være i et yngelakvarie?
Anyone?*blink*
jesper96 — 15. november 2009, 10:31
c sørensen — 15. november 2009, 11:38
i 54L er der en rod, hvor ynglen kan gemme sig under, og så har mine børn fået lov at sætte et kranie og et skibsvrag ned. Der er hornblad i. Men ellers er det indrettet, så det kan deles op med filterpladder, lige til at sætte ned og op igen. Sådan kan der gå flere slags yngel. Det er en god ide, hvis du vil have noget i akvariet, at indrette så det er nemt at dele op og nemt at gøre rent + tjekke for døde fisk. Og så det er nemt at fange yngel igen. Mine hornblad er plantet således, at der ligger en sten ovenpå stænglerne, så er de nemme at tage op. Det kan være nødvendigt med helt småt yngel at trække en nylonstrømpe over filtret i pumpen, så ungerne ikke smutter i.
Når akvariet står og kører hele tiden, så synes jeg også godt, der må være lidt at kigge på - både dødt og levende. Og som samtidig kan holde rent og have en effekt. Jeg synes, det fungerer godt, med det jeg har i akvariet. Og børnene synes, det er sjovt at kigge på fiskene, der svømmer ud og ind igennem kraniet osv. Og rejerne der kravler over alt.
Men husk at skifte vand ofte i yngleakvarie, der skal jo fodres godt, og det kræver godt vandskifte - det fremmer også deres vækst.
Med dine dværgcichlider vil jeg nok tro, at de skal passe æg og unger i akvariet, og så først tage ynglen, når de ikke passer dem mere. Og det er møj besværligt i et lidt større akvarie. Men om du kan få dem til at passe æg, hvis du flytter dem imens de har æg - eller om du får dem til at yngle med det samme i et nyt akvarium, det ved jeg ikke. Jeg ville ikke føle mig helt sikker. De har jo terratorie i akvariet, og hunnens centrum er jo hulen. Men der må være andre, der har erfaring med dette.
Det er jo det, der er så nemt med guppyer - de flyttes, når de skal til at føde - og er nemme at fange. Og mine mundrugere, ja det er bare at tage hunnen et par dage før, så følger æg automatisk med og er stadig beskyttet i hendes mund.
Tja..... bare vent, du har snart både 54L og 85L yngel!!!😉 Det er pokkers som de yngler, de akvarier.............
Jeg ved ikke, om det hjalp dig.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.