Akvariehold i "gamle dage"?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

omega2oo5 — 15. november 2009, 13:06

Hej

Jeg er ved at have haft akvarium i lidt tid nu og jeg læser jo villigt hver dag for at lære om nye ting inden for denne fantastiske hobby. Jeg skifter en portion vand hver uge m.m. for at sikre at mine små fisk lever under de bedste forhold. Nu har jeg dog givet min bror et akvarium, men da han pga. uddannelse stadig bor hjemme, står vandskift jo på mine forældres regning.

Mine forældre har så haft akvarium for godt 30 år tilbage og dengang gjorde man det tilsyneladende på en helt anden måde. Jeg har haft et par gode diskutioner med mine forældre pga. dette, da de aldrig skiftede vand i deres akvarium dengang og renøring blev måske foretaget en gang årligt. De havde måske et par planter i akvariet og de havde aldrig døde fisk tilsyneladende.
Det er umiddelbart heller ikke mine forældre som har gjort det "forkert" dengang, for jeg erindre alligevel at jeg i folkeskolens dage tit lånte akvariebøger som havde nogle år på bag sig og her stod der nemlig heller ikke noget specifikt om vandskift. Erindre ligeledes at have hørt at gammelt akvarievand dengang var guld værd.

Var fiskene mere robuste dengang? og er der nogle garvede hunde som egentlig kan forklare hvornår, hvordan m.m. man begyndte at gøre tingene anderledes?

Mr.Frog — 15. november 2009, 13:11

Dengang havde man bare ikke så høj standard til akvariets udseende, som man har i dag. Man kan sagtens undlade at skifte vand, hvis man ikke overbelaster biologien i akvariet.

Soulen — 15. november 2009, 13:50

Jeg har pt 2*54L der køre på forbrandnings metoden dvs jeg fylder kun vand i når det er fordampet og de har begge kørt 1år og 4md nu uden problemer eller fiske død. andre en naturlige årsager that i. jeg har lidt alger men dem holder mine guppier og rejer nu fint nede. jeg har fks aldrig "støvsuget" bunden eller fjernet plante rester. vand værdierne er stadig helt perfekte. og i bund og grund passer det sig selv

redep — 15. november 2009, 14:04

Gammelt akvarievand er guld værd til at vande blomster... Hvis man vil have et flot akvarie skal man skifte noget af vandet hver uge... Det giver lidt næring til planter og fiskene har godt af vandskift... I naturen regner det osse lidt ind i mellem... Det kan sætte gang i ynglelegen... Så mit råd... Skift vandet og giv dine forældre de 2-3 kroner sådan en omgang nu kan koste...

omega2oo5 — 15. november 2009, 14:14

#3 Det lyder ellers meget spændende, er det fuldt ud plante akvarier hvor planterne så sørger for at holde affaldsstoffer i skak?

#4 Nu behøver jeg ikke at give mine forældre penge, betaler skam selv for vandet i min lejlighed 🙂

Oprettede nu bare dette topic for at høre lidt om hvordan man egentlig foregik lidt tilbage i tiden, for jeg er selvfølgelig ikke i tvivl om at der er kæmpe fordele ved at skifte lidt vand hver uge (min rytme er 2 små vandskift om ugen faktisk) 🙂

Line — 15. november 2009, 14:24

For et par og 30 år siden - skiftede vi nu også vand. Så vi skal nok endnu længere tilbage.

Jeg har læst et par "studier" over "gammelt-vands-akvariehold".
Vidste I, at NaCl ophober sig i akvariet? Dvs. ledningsevnen stiger og stiger og stiger.. til et eller andet punkt, hvor det så stabiliserer sig. Weird.

Men mon ikke man dengang måske havde mindre komplicerede fisk, end vi i dag har?

Hilsen
line

Fungusar — 15. november 2009, 14:39

Jeg har haft akvarie siden 1980 (var 11år dengang) min far startede og jeg overtog denne fantatiske hobby. jeg havde 250L selvskabs akvarie i starten (kørte i ca 2år uden vandskift) efter det et 550L med zebra clihlider (ved de er nemme) som kørte i mage år uden vand skift. havde også et 150L med kribentsis som også kørte uden vandskift. havde aldrig døde fisk, problemer med alger eller dårlige planter. Jeg mener vandskift er udnødvendigt når der er balance i dit akvarium (selvom jeg skifter vand hver uge i mine i dag. Dengang puttede jeg også fiskene i fra dag et også uden problemer.

Mr.Frog — 15. november 2009, 14:51

#7
Hvorfor skifter du så vand hver uge nu ?
jeg nægter at tro, at du aldrig har haft døde fisk. Så detaljeret kan man ikke huske 29år tilbage, med mindre man har ført logbog.
Mennesket har det jo med, at huske de gode ting og så vælger man at glemme de dårlige ting.

Soulen — 15. november 2009, 14:54

#5
den er faktis her bare mere tilgroet og jeg gøder ikke og har kun et rør og nu http://www.akvarieplanter.dk/forum/viewtopic.php?t=1559 vi kan kalde det abselut lov tech det er kun pumpen der bliver renset og glasset for alger self

Fungusar — 15. november 2009, 14:59

Når man går op i noget så husker man det (jeg har da haft fisk som døde af naturlig årsag) jeg skifter vand nu fordi jeg tror det hjælper. kan du ikke huske din første kæreste eller din første bil?

PS jeg mente dengang, i dag har jeg faktisk døde fisk i ny og næ

AndersGS — 15. november 2009, 15:01

#8 hehe, helt enig.. Der køre en tråd på SF.dk, om saltvandshold i 80'erne.. der snakker de også om, at dengang kunne man holde selv de svære arter i akvarier, som er langt mindre "tekniske"(læs: dårlig vandkvalitet) end dem vi har nu om dage.. og det gik da fint? *uhh* yeah right! Man husker det man vil huske 😀:D

Mht. ikke at skifte vand så kan det da sagtens gå, det handler om at finde den biologiske balance og ikke proppe 28 guppyer i et 54 liters akvarie 😉

brib — 15. november 2009, 15:55

Biologien og sammensætning - antal af fisk og planter er forudsætningen for et vedligeholdelsesfrit akvarium .

Pt. har jeg ca 2000 guppyer i mit 720.l og de trives fint . Men hvis jeg undlod at skifte mindst 10-20 % vand ca, hver 10 dag , så ville de sikkert kradse af i byger pga ophobning af affaldsstoffer og andet ,

Stueakvariet derimod , det får kun skiftet vand når jeg har tid ( måske hver 3 md ) her er der en perfekt sammensætning af planter - et filter med stor volumen ( 18 liter ) og lys efter behov . Akvariet er på 352.l .

Ynglekvarierne får skiftet vand (10% ) hver uge , ellers går væksten på ungerne i stå.

Gamle akvariebøger er nu slet ikke så tossede som man umidelbart skulle tro, for der står mange brugbare guldkorn i dem som gælder den dag i dag .

Nye akvariebøger beskriver på de første 10 sider alle de forskellige testsæt , som man simpelthen skal eje for at være akvarist . Til dette har jeg kun at sige : Sikken noget vrøvl - Jeg har aldrig ejet et testsæt og alligevel går der år imellem at jeg har problemer , og disse problemer er kommet fordi jeg har været et sjuskehoved .

Alle kommer mere eller mindre til at betale en form for "lærepenge" når de starter som akvarister. Men de værste fælder, kan man undgå ved at sætte sig bare lidt ind i hvad der skal til når man starter et akvarium op .

En typisk begynder fejl er den klassiske med at købe akvarium - fisk - planter på samme dag og klaske det hele sammen . Den metode er næsten 100% sikker , hvis man ønsker store problemer .

Jeg er efterhånden ved at være oldgammel udi akvarismen og kan sagtens sidde og ryste lidt på hovedet når jeg læser nogle af de spørgsmål der bliver stillet. Men så tænker jeg bare tilbage til 1965 da jeg fik mit første 50.L kittede rustfritstål akvarium, det var nemlig heller ikke uden problemer dengang :-)

Ullits — 15. november 2009, 17:37

jeg er så lige så oldnordisk som Brib, og har da også haft akvarier lige så længe...

Det kan lade sig gøre at køre et akvarium uden hverken det ene eller det andet også vandskift, men tingene idag er langt mere optimerede(læs: belastet) end det var i gamle dage..
Folk har flere penge mellem hænderne og tendensen er til at der for det første er langt større akvarier og langt langt flere fisk i akvarierne..
teknologien har udviklet sig, i sin tid da jeg startede var der kun gammeldags glødepærer til at belyse akvariet med og det var absolut ikke noget problem at finde en egnet pære til formålet, idag er det største problem at finde et egnet lysstofrør til sine planter, dengang var der kun een mulighed og den var sådan set næsten perfekt til de mindre akvarier der blev holdt dengang..
tja, nu er den sådan nærmest blevet forbudt, men det er af andre årsager... men en glødelys pære er faktisk noget af det bedste lys man kan få til planter, derfor er der sikkert også mange der dengang har haft held med planterne men som i dag med det ofte meget store udvalg i rør og til vidt forskellige formål ofte vælger et forkert rør til det brug og så lykkes det ikke....

med hensyn til fiskebesætning og fodring, så hænger disse ting også sammen hvis man kan finde en balance mellem antal fisk, fodring osv. så kan man opretholde nærings/gødningsværdier som planterne løbende kan optage.

I øjeblikket har jeg også et 30 liter guppy akvarium med 3-4 ancistrus maller, hvor mange guppy der er, må guderne vide, men det er søgt holdt indenfor naturlovene, ... forstået på den måde at det stort set passer sig selv...
belyst med et enkelt 827 rør, der nok er det der kommer tættest på de gamle glødepærer.. en enkelt lille indvendig pumpe, der bliver renset når der ikke længere kommer vand igennem...
fodring foregår ca. hver anden dag og det er samme mængde foder der anvendes stort set....
sålænge der er et vist antal guppy, så er der foder nok til alle, når de så formerer sig, så begynder det at knibe med at der er foder nok til alle, derfor vil de svageste bukke under, nøjagtig ligesom i naturen, og de giver så også altså de døde noget foder til mallerne og andre guppy for en periode samt lidt snegle der nyder godt af det...
der er aldrig sygdom i det akvarium og bestanden regulerer sig selv...
der bliver fyldt rent vand på når der er fordampet nok... samt at der bliver fjernet plantemateriale når det er lige i overkanten til at de ikke længere har plads til at bevæge sig på...
selv om de døde fisk formentlig frembringer en del ammonium, så er det ikke værre end at planterne kan slubre det i sig, de foretrækker nemlig ammonium frem for nitrat, ... nitrat har jeg prøvet at måle et par gange i det akvarium og der er ikke noget at måle overhovedet, så det er jo fint...
og formentlig er det noget i den dur man har kørt i gamle dage, dog lige med undtagelse af pumpen der formentlig har været en luftpumpe tidligere, men princippet er det samme...
nogle anvendte så den gang også varme, men det har jeg ikke på mine akvarier, det er lyset der i dette tilfælde også udnyttes som varmekilde og det virker fint i det akvarium både sommer og vinter...
så det er klart et spørgsmål om at opnå den såkaldte balance i kraft af antal fisk, og planter der dur til formålet ... så kan det køre rigtig længe og det her har fungeret i ca. 5 år...

jannebabe — 15. november 2009, 18:15

Ja sidst i 70erne havde vi også akvarie hjemme, nok et ca 60l fyldt med guppier af den flotteste slags, vi rengjorde akvariet når det var for alge agtig og man havde svært ved at se fiskene, rengøringen bestod i at tømme akvariet helt, skylde grus og sten og gnubbe ruderne rene med en grydesvamp, en ny tot vat i luftfilteret og i med hele mulivitten igen. og det fungerede tilsyneladne.
Idag holder jeg mine akvarier på en noget anderledes måde, men stadig uden for mange tilsætningsstoffer af forskellig art.

jery — 15. november 2009, 23:09

Mit første akvarium fik jeg i begyndelsen af 60'erne - et 80 l jernstel med ikittede ruder. Det var ustandseligt utæt, men så fik det lige en gang kit dér, hvor stellet begyndte at få små rustbobler.
Varmelegemet var uden termostat, så det skulle tændes og slukkes nogle gange i løbet af dagen for at holde temperaturen nogenlunde jævn.
Armaturet var med 2 almindelige kertepærer, og det varmede som ind i h...... (så skulle der selvfølgelig ikke tændes for varmelegemet så tit).
Filter var ikke til at komme i nærheden af for den almindelige hobbyakvarist, men en luftpumpe sørgede for cirkulationen.
Der blev skiftet et passende antal liter vand hver uge.
Nye fisk blev hentet i et stort syltetøjs/henkogningsglas.
Jeg dyrkede enkytræer for at have levende foder, ellers var det bare ud med nettet. Der kunne dog også fås flagefoder.
Fisk og planter trivedes.

omega2oo5 — 15. november 2009, 23:31

Det er rigtig fedt at høre lidt om hvordan folk har klaret udfordringerne for nogle år tilbage (det er måske lidt hårdt at kalde de gamle dage), det er da absolut blevet lettere mht. teknikken at have et akvarium nu om dage må man sige.

Jeg er da ihvertfald blevet meget klogere, for jeg er selvfølgelig nybegynder og tiltrods for at jeg læste utallige bøger som barn om akvariehold, så har jeg først fået en lille vandpyt som 25årig i 2009. Så jeg har jo taget så meget til mig som muligt over de sidste måneder og havde jo fået den opfattelse af at fisk SKAL have frisk vand hele tiden, men det er selvfølgelig ikke altid tilfældet kan jeg læse 🙂

Men flere historier folkens, det er sku skide hyggeligt at læse på sådan en søndag aften 😀

jery — 15. november 2009, 23:35

#16: den eneste forskel på min akvaristik nu og for 40+ år siden er såmænd bare teknikken - nå ja, så er der jo gennem årene også kommet en del flere arter til.

Mr.Frog — 16. november 2009, 00:18

#17
Du har altså ikke lært nye ting siden du startede for 40år siden 😀
Gamle hunde kan altså ikke lære nye triks 😛

omega2oo5 — 16. november 2009, 01:36

#17 Man kan så diskuterer om det er en fordel med flere arter, det giver selvfølgelig flere valg ude i butikkerne men vel også større mulighed for at lave et dumt køb.

Kom til at tænke på noget sjovt, idag kan man jo nærmest få fisk i alle plantecentre og byggemarkeder hvor man bliver betjent af en lille trunte som egentlig ikke ved noget om den vare hun sælger. Her kan man vel også give det store og til tider meget skiftende udvalg af fisk skylden *skeptisk*
Pointen er, man havde vel kun et sted at gå hen engang, altså den lokale dyrehandel hvor der egentlig stod en sælger bag desken, som ihvertfald vidste lidt om de dyr som blev solgt. Der findes selvfølgelig stadig sådanne små lokale dyrehandler, men jeg synes absolut der er langt imellem desværre.

10nnitus — 16. november 2009, 07:24

Gammel viden skal man ikke kimse af det er gjort før i historien til stor skade for eftertiden

jery — 16. november 2009, 07:31

#18: der er faktisk ikke sket spor af nyt - ud over som jeg skriver i #17 udviklingen på den tekniske side samt udbuddet af arter. Og så selvfølgelig et utal af foderprodukter incl. frostfoder.

stonny — 16. november 2009, 11:16

Jeg vil gerne vende problemstillingen 180 grader. Det er vel ikke et spørgsmål om at give fiskene minimumsbetingelser. Det er levende dyr, vi holder for vores fornøjelses skyld, så vi har dermed en stor forpligtelse til at give dem de bedst mulige forhold. Vi er i dag blevet klogere end for 30-40 år siden, ligesom vil har fået bedre teknik. Ingen fisk er døde af rent vand, men masser er det af beskidt vand.

#3 og #9 Til gengæld lider dine planter af udtalt næringsmangel.

Jan Persson — 16. november 2009, 11:25

#22 - helt enig.

Der er (forhåbentlig) også forskel på, hvordan man holder hund, kanin og andre kæledyr i dag i forhold til, hvordan man gjorde for 30 år siden.

Det er vel de færreste i dag, der udelukkende fodrer deres hund med rugbrød og et tyndt lag leverpostej *blink* ?? - i dag ved man at hunde stort set ikke kan optage næring fra rugbrød, så vores viden forbedres heldigvis hele tiden.

brib — 16. november 2009, 14:28

#22: Selvfølgelig skal alle dyr da have optimale betingelser, og vi er da heldigvis blevet meget klogere end for 30- 40 år siden.

Men det ændrer ikke ved de kendsgerninger, at overholder man de mest basale regler udi akvarismen , så er man godt på vej . Og disse regler har faktisk mere eller mindre altid eksisteret , men er blevet udvidet efterhånden som man har fået mere viden og teknik. [citat]#17

Du har altså ikke lært nye ting siden du startede for 40år siden 😀
Gamle hunde kan altså ikke lære nye triks 😛[/citat]

He he der tager du gevaldigt fejl mr. Frog - Du skal altid være velkommen til at besøge vores guppyfarm , så vil du opdage at teknikken bestemt ikke er gået hen over hovedet på akvatosserne her på matriklen :-)

Mr.Frog — 16. november 2009, 14:43

#24
Jo tak, men nu kommer jeg jo ikke lige forbi på Lolland 😀

Ullits — 16. november 2009, 19:29

De Herrrer nu kender jeg en del der stadig og har givet deres f.eks. Hunde og katte så optimale betingelser at de stort set må bakke ind på deres respektive lokummer, for de kan ikke vende derinde... det er fanme synd.. og man skal altså lige huske at det er dyr man har med at gøre ... de skal behandles ordentligt ja, selvom jeg tager livet af mine ved konstant at fodre bestemte mængder i det akvarium hvor det foregår, så er det stadig rimeligt tæt på hvordan deres liv ville have været i naturen...
det er dyr og ikke familiemedlemmer der skal fedes op til ukendelighed, humanismen kan også gå hen og tage overhåndB)

brib — 16. november 2009, 20:53

#26 : Her er vi skam også enige. :-)

Dog vil jeg lige tilføje at vores to pudler måske er lidt mere forkælede end fiskene er . Iøvrigt kan man ikke lave optimale betingelser for noget som helst dyr - men man kan lave noget der ligner .

pea — 16. november 2009, 21:17

Motiveret af tråden kiggede jeg lige i nogle gamle akvariebøger fra 70erne. Også dengang var der delte meninger. To nævner intet om vandskift, kun at man skal rense bunden, når der er for meget skidt der hvirvles op af fiskene, med efterfølgende påfyldning af vand.
En nævner at generelt har akvariet godt af en vandfornyelse på 20 % hver anden måned, medens en fjerde nævner at op til 25 % under alle omstændigheder bør skiftes en gang hver fjortende dag.
Sidstnævnte mener forøvrigt at det er passende med to-tre cm fisk til 4-5 l vand.

jery — 16. november 2009, 23:07

#28: akvariebøger fra 70'erne er da ikke gamle...
I øvrigt var det god latin ikke at holde for mange fisk. Hvis man kunne se alle sine fisk på én gang, var der enten for mange fisk eller for få planter.

Ullits — 16. november 2009, 23:53

#29 eller pæren var sprunget i lampen:P

jery — 16. november 2009, 23:54

#30: hæ, hør de unge knægte...

Ullits — 16. november 2009, 23:57

man kunne selvfølgelig helgardere og investere i nogle lygtefisk, de var vist også opfundet den gang...😀

jery — 17. november 2009, 00:01

#32: skal da gerne tjekke for dig i "Akvariefisk i Farver" fra 1956 - men så skal du opgive det videnskabelige navn dengang. Har nærmest indtryk af, at alle fisk har fået nyt navn en 3-4 gange i min akvaristtid.

Ullits — 17. november 2009, 00:05

Tjahhh, det er sgutte bedre med planterne, de skifter også jævntligt, men det er en nem og billig måde at få lidt fornyelse i sit akvarium, så intet er så skidt at det ikke er godt for noget...😉

krisA — 17. november 2009, 04:44

Vandskift er vejen frem, ens fisk vokser meget hurtigere og har det sikkert også meget bedre.😀

timian — 17. november 2009, 09:59

For 30 år siden havde min far et kæmpe stort (syntes jeg) akvarie i vores kælder, det har været ca. 320 l . Min far var bedsteven med den lokale fiske pusher, så jeg havde ret ofte masser af tid til at studere fiskene i de små udstillings akvarier...

Selvom det er 30 år siden husker jeg tydeligt hvilke arter vi havde dengang 😛 til Jer hyper unge kan jeg kun sige at I vil komme til at huske Jeres barndom tydligere og tydeligere men I vil glemme alle de aftaler i lavede i går...Sådan er det !

Der var skalarer, kampfisk, mollyer, perlegurami (meget spændende og speciel dengang) neonfisk, gubbi, slørhaler, guldfisk, sværddragere og selvfølgelig maller....
Når jeg tænker på akvarie hold fra dengang til i dag så blev der ikke skiftet vand regelmæssigt, kun hvis vandet var så beskidt at fiskene var svære at få øje på...😉
Men jeg husker meget tydeligt en anden ting, som jeg tror er vigtig; vi havde forbud mod at fodre fisk, min far fodrede fiskene sparsomt 4-5 dage om ugen og aldrig mere end en gang om dagen i de 4-5 dage. I dag bliver det anbefalet på mange "fiskesider" at man fodrer sine fisk med flere små portioner hver dag, en logisk følge af det må da være at vandet rådner og skal skiftes ofte......

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.