Aequidens pulcher/Blå acara i nyt 325L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chicha — 16. november 2009, 11:55

Endelig fik jeg mit 325L's akvarie hjem i lejligheden. YES (købt her på siden).

Har efter mange forskellige overvejelser kommet frem til at mine nyindflyttere bliver aequidens pulcher/blå acara. Det er da en smuk fisk. 🙂
Nu starter opbygningen og indkørslen så. (aka den svære ventetid)
Men har da lige et par spørgsmål.

1.- Hvor mange skal jeg satse på og hvilken kønsfordeling? (Tænkte selv på 3.2, men er ikke sikker)
2.- Der er desværre ingen annoncer med dem her på siden, er de svære at få fat på?
3.- Der er ikke så mange nye tråde om denne art, er de gået af mode? Eller er der en anden grund?

Hvis i/du har nogle informationer/råd om denne art (der ikke står i artsbeskrivelsen) som du har lyst til at dele med mig, byder jeg dem mere end velkommen 😉 Faldgrupper er der jo nok af *rødmer*
Og i skal da være mere end velkommen til at vise jeres balje frem, inspiration er altid en god ting.

Mvh, Christian

chicha — 16. november 2009, 13:27

Prøver lige 1 gang til 😉

snoopyzrainbow — 16. november 2009, 14:17

Blå acara er pardannere. Dvs. 1 han og 1 hun. Andre hanner og hunner vil enten blive slagtet eller i det mindste extremt kuet. I et 325l kan du IKKE have 2 par.
Jeg har et voksent par som yngler i tide og utide, og ungerne er meget svære at afsætte, netop fordi de yngler konstant. Så nej alt efter hvor i landet du bor selvfølgelig, så plejer de at være nemme at få fat på.
Tror grunden til at folk ikke vælger den, er at det er svært at afsætte ungerne. Men ved det selvfølgelig ikke. Jeg synes det er en smuk og spændende cichlide, de har en fantastisk yngelpleje,selvom de er meget hidsige under leg og opvæksten. Mine har jagtet mig rndt i akvariet flere gange, sidst flåede hannen et fiskenet ud af hånden på mig, er ret sikker på jeg ikke skal have nallerne i nærheden af dem:D

Jeg har som sagt et par (1.1) i mit 325, der går så også to enlige fantom-tetra (det er de sørgelige rester af en større flok, fik disse to af en kammi, for de skulle bare væk), samt ham selv (min procambarus alleni) og 1.0.3 geophagus brassiliensis unger. Det fungerer egenligt fint.
Det er som sagt en halv hidsig fisk, men med masser af personlighed. De graver altså en hel del, og hannen nipper i planterne under legen (det gør min ihvertfald). Og når ungerne er klækket, bliver der gravet gruber rundt omkring i akvariet, gerne ved planterne, så hele lortet ryger op,og ungerne bliver så flyttet rundt.
Så du skal ikke satse på et plantefyldt akvarie;) De elsker huler (ihvertfald mine), og lægger æg både i huler, på trærødder,sten osv. Et par nedfaldsbøgeblade er heller ikke at kimse af 🙂

chicha — 16. november 2009, 14:28

Hey snoopyzrainbow, tak for svarene... Glæder mig som et barn glæder sig til juleaften.
Mit store ønske er lige præcis en cichlide med MASSER af personlighed og en god yngelpleje.
Må slå en annonce op herinde og så finde mig et flot par. vil rigtig gerne finde dem med en orange stripe på finen.
Hvad angår planter har jeg altid hørt at man skal "binde" en sten til rødderne, det må afprøves.
Må lige undersæge hvad jeg ellers kan/skal ha' i mit lille "eden" 🙂

chicha — 16. november 2009, 14:40

Og en krebs er da en ualmindelig god ide, hmm, det skal næsten prøves.

Dreas — 17. november 2009, 16:15

Engang aftog jeg en enkelt Blå Acara (jeg kan faktisk ikke huske hvorfra), som endte med at gå i et selskabsakvarium, hvor det gik overraskende godt. Der var selskabsfisk af stort set enhver art, og denne cichlide kom ualmindeligt godt ud af det med dem. Givet blev den dog aldrig særligt gode venner med min Kribensis-han, og respekterede ham, selv om han var væsentligt mindre. Det eneste tidspunkt den gjorde noget som helst skadeligt på en anden fisk, var da den åd en Grønhale Labeo - Acaraen voksede åbenbart hurtigst. 😉
Mit bud er, at den fredelige opførsel enten skyldtes, at den gik uden en mage, eller at den var relativt ung (på størrelse med en fuldvoksen Blå Gurami). Desværre ophørte vores bekendtskab til hinanden ret pludseligt, da fisken besluttede sig for, at hoppe ud af akvariet i nattens mulm og mørke.

Alt i alt en utrolig flot fisk, som jeg desværre ikke fik et godt nok kendskab til. For jeg tror der er mere til den Blå Acara, end den typiske aggressive cichlide, som helst skal gå alene.
Så rigtig god fornøjelse med dem. Jeg glæder mig til at høre mere om dem. 🙂

chicha — 17. november 2009, 16:51

Skal nok følge lidt op med "historier" og billeder... Glæder mig til at komme igang.

snoopyzrainbow — 17. november 2009, 18:53

Jeg ved så ikke med den orange stribe i finnen, mine har en rød.
De er meget kraftige i farven, dem jeg har, har også set dem i blege udgaver..Har en veninde der plejer at omtaler mine acara, som "Dem med perlerne" fordi de ser ud som om de er overdrysset med blå-grønne perler. Virkelig smukke i det rigtige lys:)

Hvis det lykkes dig at finde dem, så start med en god flok unger gerne en 10 stykker, og lad dem parre sig ud. Ellers må du finde et etableret par. Tvangsægteskaber går sjældent godt (ihvertfald min erfaring).

Mit par er desværre inde i en trist stime pt,de lægger æg hele tiden, men æder larverne få dage efter klækning. Er ikke helt klar over hvorfor dog.. En skam, men så skal jeg da ikke bøvle med at få dem afsat.
Men du kan roligt glæde dig til at få et par, de er virkelig skønne, og der er meget mere til dem, end blot en "aggressiv cichlide". 🙂🙂

chicha — 17. november 2009, 21:00

#8 Lyder som et flot eksemplar, det er netop den "mørke" variant jeg leder efter. Må se om der ikke er en her fra djævleøen der har et "produktivt" par 😉
Nu skal akvariet lige igang og så sætter jeg for alvor jagten ind på en flok unger....
Tusinde tak for hjælpen snoopyzrainbow, det er altid rart at høre fra en med lidt erfaring (ku godt lyde forkert, sorry) 😎 Du har ikke mulighed for at vise et billede frem vel? (Hvis nej, er det helt ok)

Mvh, Christian

Kludder — 17. november 2009, 21:18

Synes selv at blå acara er en super flot fisk...
Er virkelig vild med de "prikker" som de har på siden.. 😛

snoopyzrainbow — 17. november 2009, 22:59

#9 jo da, kvaliteten er ikke det bedste, men here goes 😎
Hunnen er i yngledragt pt, og hannen har danset for hende og hevet i planter de sidste par dage. Så mon ikke jeg har æg igen inden weekenden:D

Nu er mit kamera så dårlig kvalitet at man slet ikke rigtigt kan se farverne og detaljerne, øv:( Der er mere knald på farverne og mønstrer IRL

snoopyzrainbow — 17. november 2009, 23:01

Man kan heller ikke se den røde streg i finnen:(🙁 tud..

Midtjylland — 17. november 2009, 23:01

# 11

Flotte fisk. :-)

snoopyzrainbow — 17. november 2009, 23:48

#13 Tark:D

chicha — 18. november 2009, 09:27

#11 Super flot par, glæder mig helt forfærdelig meget til at få en flok hjem i stuen. 2 dage, så skal der bygges 😎

Tjalfe21 — 20. december 2009, 19:23

Du skal have Guldsøm, den eneste perfekte fisk 😉

chicha — 20. december 2009, 19:57

Hehe det blev også guldsøm, som du jo nok ved 😉
Den nye tråd hedder Den svære ventetid!

mobe31 — 20. december 2009, 23:28

maxi zoo i måløv har vist et par gående;)

chicha — 21. december 2009, 08:25

#18
Takker for oplysningen, men købte 6 stk. ungfisk af en privat igår!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.