Billeder af mit første akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mr. Bungle — 7. november 2007, 20:57

Jeg købte for et par uger siden et brugt 128 liters akvastabil og har siden været hyppig gæst her på akvariesiden.

Nu har jeg endeligt føet startet det op og ville lige vise et par billeder(inden det gror til i alger...). Nej forhåbentlig ikke, jeg regner med det mere er planterne der breder sig.

Tak for de mange gode råd og svar undervejs!



Mvh, Ebbe.

sidevind — 7. november 2007, 21:18

Det ser rigtig godt ud, hvad skal du have deri?

Bruger #872009 — 7. november 2007, 21:23

Det ser da kanont ud 🙂 Især det sorte grus og den "klippe" der kommer op af bunden det ser rigtig godt ud...

Mr. Bungle — 7. november 2007, 21:36

Mange tak!

Jeg købte det som sagt brugt, så der hørte en del fisk med:
ca:
15 kilepletrasbora
10 neon
4 zebra
5-8 titteybarber
5-8 glødelystetra
1 større fisk, som jeg fik at vide er en malle af en slags, men jeg syntes nu mere det ligner en rubinhaj(alboform af ildhale) - den har dog ikke røde øjne...

Så umiddelbart er der jo rigeligt med fisk. Jeg syntes dog det er lidt mærkeligt at der er så mange forskellige stimefisk af ca. samme størrelse. På sigt vil jeg nok gerne have nogle rejer - blandt andet mod alger, nogle pansermaller og et par scalare. Jeg ved godt det lyder noget uorginalt, men jeg syntes virkeligt at det er nogle fine dyr, de er efter sigende ikke så svære at holde - og man skal jo starte et sted.

Bruger #687873 — 8. november 2007, 21:50

Tillykke, Mr. Bungle - det ser da slet ikke så tosset ud! Bliver endnu bedre, når planterne har taget lidt mere fat 🙂

Måske du har lyst til at fortælle hvad planterne hedder - jeg kiggede jo lige i din profil, fordi jeg var lidt nysgerrig og er glad for planter, men der var lidt tomt dér ... og ja, det er da en lidt løjerlig fiskesammensætning, har du ret i .... Forresten - hvis du på et tidspunkt gerne vil have pansermaller, hvad jeg godt kan forstå, skal du lige være opmærksom på, om bundlaget er panserbasse-venligt .... det skal være afrundet grus, ingen skarpe kanter, da mallernes føletråde ellers kan blive beskadiget. Tror du skal gen-overveje dit valg vedr. scalare i 128L .... de kræver vist min. 250L, så vidt jeg husker. Kender du iøvrigt artsbeskrivelserne her på AS? De er ganske vist ikke sådan heeelt - hvad skal vi sige - oppe og køre endnu, men det skulle gerne komme inden for kort tid.

Men held med det, og lad os da endelig få lov at følge lidt med i nogle billeder osv. 🙂

Finkeldinken — 8. november 2007, 22:01

Hej Mr. Bungle!
Det har du sørme klaret flot, synes jeg!
Det bliver smukt, når det vokser til! 🙂
Det ligner Haleygrus du har - hvis jeg har set rigtigt, så vær opmærksom, at du ikke skal have corydoras. (Bare lige et lille "heads-up) Så længe du har de fisk du har, er det fint.
Glæder mig isæt over, at du har Kilepletbarber - en af mine mange yndlinge. 😉

Mr. Bungle — 9. november 2007, 18:22

Tak for de gode råd mht. scalare og maller - i har nok ret i forhold til gruset, det er noget groft og kantet.

Planterne er cryproryner, echinodorus, hygrophila og Vallisneria af en slags. Jeg gik efter nogle lette, billige planter der vokser godt. Så nu er jeg spændt på hvordan det går.

-Ebbe.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.