Kampfisk og hajfisk sammen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

scarla8 — 10. januar 2010, 14:48

Det er nu et halvt år siden, at den sidste af mine slørhaler døde - 8 år gammel.
Siden har jeg haft akvariet kørende med de tilbageværende sugemaller. De har lige fået unger for en månedes tid siden, så der er vel en ca. 15-20 stk. i alt nu.
Min erfaring er dog, at ikke alle ungerne overlever, selvom de nu er en månedes tid eller måske lidt mere, gamle.

Akvariummet er på 60 l. Jeg har ikke fået fyldt nye fisk i, da jeg har været i tvivl om, hvilke jeg gerne vil have. Jeg har haft kigget på papegøjefisk, men efter at have læst om den forfærdelig måde, de er kommet til på, er det droppet igen.

Nu overvejer jeg kampfisk og hajfisk. Min tanke var 3 kampfisk (en han + to hunner). Og så 3 hajfisk.

Kan de to arter gå sammen? Her tænker jeg både på, om de vil kunne sammen (det siger dyreforhandleren, at de kan). Men også på temperatur, aktivitet i vandet (jeg ved, at kampfisk ikke er så glade for kraftige luftpumper osv.), temperatur, PH-værdi osv. Og om det er forsvarligt, at have de 6 fisk i et 60 liter akvarium, sammen med de efterhånden mange sugemaller også?

putter — 10. januar 2010, 15:21

Inden vi overhovedet kan svare bliver du nød til at forkalre hvilken fisk du mener når du siger Hajfisk

Og uden at vide hvilken det nøjagtigt er vil jeg stadig sige, det ikke kan lade sig gøre, i hvert fald når jeg tænker på hvilke fisk der normalt kan kaldes hajfisk

Sølz — 10. januar 2010, 16:40

Det lyder som en rigtig dårlig ide, sådan umiddelbart. Derudover, så har du da vist mere end rigeligt med fisk i dine 60 liter vand (hvorfra du skal trække det, som grus, planter rødder og/eller anden dekoration fylder).

Hvis du får "ryddet op" i antallet af fisk, og ender med kun at ville have kampfisk, så vil jeg anbefale dig 1 han + 4-5 hunner i det akvarium - og ikke nogen andre fisk. I øvrigt bør du søge i dbeten under kampfisk og/eller Betta Splendens samt kigge i artsbeskrivelsen på denne side.
Der er utallige tråde om kampfisk - har selv skrevet i mange af dem.😉

scarla8 — 11. januar 2010, 22:45

Jeg har læst lidt om både kampfisk og hajfisk. Men ikke, om de kan gå sammen.

Jeg er desværre ikke klar over, hvad arten hedder. Jeg så den bare ved dyreforhandleren, hvor de gik sammen med bl.a. én han kampfisk.

Mener du, at jeg ikke kan have flere fisk i mit akvarium pga. sugemallerne? Det er kun 4 af dem, som lige nu er "normalstørrelse" - ca. 4 - 6 cm. Resten er kun max én cm. Det er ikke de store maller, jeg har.

Sugemalleren har jeg egentlig kun for hjælp til rengøringen i akvariet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.