Fluval Edge 25L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

M4iden — 15. februar 2010, 22:06

Hej alle


Jeg har læst en del om dette lille nydelige akvarie, og nu er det altså bestilt i kobber
hos den lokale dyrehandler.. 🙂
Jeg kan se at andre herinde har sådan et og nu hvor de har haft det i et stykke tid, ville jeg godt høre lidt
om deres erfaringer med det, både gode og dårlige, ting man skal være opmærksom på, også med hensyn til valg af fisk og planter.

Jeg har en idé om at lave en biotop med forholdsvis lys sandbund, nogle træ-rødder/stykker og nogle farverige fisk, såsom guppyer. Har overvejet nogle labyrint, men synes de vil blive for store til dette "lille" akvarium. Jeg har haft akvarie før, men det er planen at mens jeg stadig bor hvor jeg bor nu, ikke skal have andre end kun dette lille fluval edge. Senere bliver det noget større, omkring 250L men lad mig endelig høre nogle erfaringer og råd omkring det her 🙂

Ris og ros og gode råd modtages meget gerne!

SlettetBruger468 — 15. februar 2010, 22:55

Husk på at der ikke kan være alverdens fisk i 25L

M4iden — 15. februar 2010, 23:13

Ja, det ved jeg 🙂 det er også meningen at det skal være balanceret. Er ikke interesseret i at få et overbefolket akvarium 🙂

Proplayer — 16. februar 2010, 01:37

det er svært at holde rent. jeg har set nogen der køber et ekstra armatur og ligger henover det så planterne får det lys de skal have. og når der er grund til det så fjerner man det bare 🙂

M4iden — 16. februar 2010, 20:05

Ja, har godt læst at nogen supplerer med ekstra lys på den måde.....men jeg synes det ødelægger idéen med designet....så kunne man jo faktisk ligeså godt købe et traditionelt akvarie? 🙂

Men at det skulle være svært at holde rigtig rent ærger mig da lidt...
Ingen forslag til mindre lyskrævende planter?

Proplayer — 16. februar 2010, 21:08

cryptocoryner og anubias..

Park — 16. februar 2010, 21:11

Javabregner & mos...

Hvis det var mit, så ingen fisk, men REJER! 😉

M4iden — 16. februar 2010, 23:10

Okay, det vil jeg så kigge efter 🙂

Havde faktisk tænkt lidt på at komme nogle rejer i, men synes det ville blive lidt kedeligt kun med dem. Havde nu tænkt mig lidt fisk også..

SlettetBruger468 — 17. februar 2010, 01:11

hvilke fisk havde du tænkt på? 🙂

Proplayer — 17. februar 2010, 06:50

tænk Killi eller en kampfisk. måske heterandia formosa eller en lille stime microrasbora kubotai... alt andet vil være dyreplageri i den fine lille kasse.

Jesper Green — 17. februar 2010, 07:58

Måske trådstarter kan ha et par stykker af de her? :
http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Danio_margaritatus

Selv synes jeg akvariet er for lille til fisk.

Proplayer — 17. februar 2010, 11:31

11# ja det kunne være en mulighed.

Jan Persson — 17. februar 2010, 12:59

#11

Se kommentar fra Jery nederst på artsbeskrivelsen:

Til denne livlige fisk er den anførte akvariestørrelse ikke korrekt. Der skal være fri svømmeplads, gerne under rødder og mellem planter. Akvariestørrelse fra 40 l og helst min. 10 fisk.

Dværg- eller mikro rasboa eller evt. Barboides gracilis sammen med nogle rejer.

M4iden — 17. februar 2010, 13:05

Der er mange spændende arter at vælge imellem her 🙂 men sjovt at ingen nævner guppyer med et ord...er det fordi at de alligevel er for store at komme i sådan en 25L balje?

Men elers ville jeg da nok tage nogle rejer og evt. nogle snegle. Og ville så tage en flot kampfisk eller nogle andre kili-fisk.
I mener godt at den lille åbning er nok til labyrint-fisk? og hvordan med flydeplanter? såsom vandpest 🙂

Sølz — 17. februar 2010, 15:07

Heterandria Formosa er et godt bud eller Endlers Guppy, som fås i flotte farver.
I sådan et akvarie med den slags (få) arter man kan have i det, vil det være væsentligt også at have nogle planter som skjul for fiskene - ikke bare nogle rødder

M4iden — 17. februar 2010, 20:31

Jo, selvfølgelig skal der planter i, men der er jo sparsomt lys så jeg tror også man skal passe på der ikke kommer alt for mange planter i 🙂

Det er nogen rigtig gode og meget brugbare bud som kommer,
endelig flere, hvis der er nogen som gider! 😀

Fandt dette billede af et edge, og tænkte på hvad det er for nogle sten, planter og bundlag der er brugt?
I det hele taget denne biotop. Har ikke selv kunnet finde det...måske nogen af jer som kender tingene ved selvsyn kan sige det:)

Coco — 18. februar 2010, 01:07

Du må da endelig lige fortælle fordele og ulemper ved akvariet når du har haft det et stk. tid.. Overvejer det nemlig selv.. Men har hørt nogle ulemper ved det så kan ikke rigtigt bestemme mig*doh*

Sølz — 18. februar 2010, 11:54

I akvariet på billedet i #16 synes jeg, at det ligner nogle plastik Algekugler. Stenene kan man vist ikke sige noget om, men man kan jo altid vælge nogen, man kan lige og som farvemæssigt passer til bundlaget og fiskenes farve

M4iden — 21. februar 2010, 18:52

Så blev akvariet indkøbt og indrettet! 🙂 og det gik weekenden så med..
Har lagt helt friske billeder ind af det, som I kan se under min bruger:)
Håber på at få noget ris/ros og kommentarer med på vejen 🙂

M4iden — 22. februar 2010, 22:18

Tænkte lige på med hensyn til kampfisk....læste lige i en anden tråd
hvor en bruger spørger om fisk til et 21,6 liters akvarium at 1.0 kampfisk er en mulighed.
Vil man i sådan et her fluval edge også kun have plads til en kampfiske-han eller vil man også kunne have nogle hunner i det?

Mr.Frog — 22. februar 2010, 22:27

#20
Nej, ingen hunner, så slås de.

M4iden — 22. februar 2010, 22:35

Hunnerne indbyrdes, eller...?

Mr.Frog — 22. februar 2010, 22:52

#22
Hannen med hunnerne og hunnerne med hannen. Hannen taber også ofte 😀

M4iden — 22. februar 2010, 22:56

Det var da ærgerligt....så er det i hvert fald afgjort at der ikke skal kampfisk i....synes simpelthen det bliver for kedeligt med kun én fisk i akvariet 🙂
Ved godt der ikke er plads til 25, men én fisk bliver sgu for lidt når man kun har en balje 🙂
holder mig nok til guppyer så...

Jesper Green — 6. marts 2010, 15:58

#1 - Er du glad for dit edge?
Jeg overvejer et til rejer.

Han du fundet fordele / ulemper ved det endnu?

Mvh
Jesper

Coco — 6. maj 2010, 01:00

kunne også tænke mig at høre om du har fundet fordele og ulemper.. Og er det så svært at rense som nogle siger?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.