Iltning af akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Steffan — 16. august 2010, 12:05

Jeg har et akvarie på godt 100 L med godt 20 fisk.

Som filter og cirkulation bruger jeg en fluval 203, som rigeligt cirkurlerer vandet.

I akvariet er der 5 planter.

Har læst at fisk ved iltmangel søger mod overfladen og gisper efter vejret. Da flere af mine fisk søgte mod overfladen, satte jeg en luft-pumpe til, som ilter gennem en ilt-sten. Synes stadigvæk, at det ser ud som om, at fiskene trækker vejret ret hurtigt. Jeg ved ikke helt, hvordan det ser ud, når fisk gisper efter vejret pga. iltmangel?

Mht. at fiskene søger mod overfladen, kan sult vel være en årsag? og det faktum at det typisk er guppier, mollyer og en kampfisk hun, der søger mod overfladen? (har læst, at de søger mod overfladen når de er parringsvillige)... Er jeg helt galt på den?

c sørensen — 16. august 2010, 12:19

# Det lyder mere som om, du har problemer med dine vandværdier. Altså en ophobning af nitrit eller ammoniak.
Har du udstrømmeren fra pumpen lige under overfladen, så der er god overfladebevægelse?
Er akvariet rimeligt nyt?
Hvor tit skifter du vand?
Hvor meget skifter du?
Hvilken temperatur?
Hvilke fisk?
Hvor tit suger du slam?
Hvor meget fodrer du?

Når de gisper efter vejret, er det som regel pga. dårlig vandkvalitet. Det kan du afhjælpe ved hyppige vandskift. Skift 50% og gentag i overmorgen og evt. igen med 1 dag imellem. Skift derefter 1 gang om ugen med ca. 30%. Evt. 2 gange, hvis fiskene virker triste. Og sørg for nogle hurtigvoksende planter, der kan afhjælpe med nitrit/nitrat problem.

Sørenrd — 16. august 2010, 13:02

Hej

Der kan sikkert være flere årsager, men ved nitritforgiftning vil fiskene gispe efter vejret. Dog er kampfisk det man kalder labyrintfisk, og de går i naturen i iltfattigt vand og vil derfor gå til overfladen for at hente luft. Forsøg med vandskift og se om det kan løse problemet. Ellers må du jo skrive igen :-)

KStig — 16. august 2010, 13:12

Lyder også som du har meget få planter til et 100 liters.

Som #2 skriver prøv med vandskift og iøvrigt skal kampfisk trække luft fra overfladen da de er labyrintfisk

Trampe — 16. august 2010, 13:52

vil sige minimum 1 plante pr 10 liter har selv 20 plqnter ca. i mit 112L. planter hjælper med at rense vandet og ilter det også 🙂

ps. tror også lidt på nitrit forgoftning ville råde dig til et stort vandskifte og se om de stopper

Trampe — 16. august 2010, 13:53

og fedt navn iøvrigt hedder selv Steffan det ser man ikke så tit med 2 f'er og an 😀

Steffan — 16. august 2010, 16:40

Tak for jeres svar.

Har du udstrømmeren fra pumpen lige under overfladen, så der er god overfladebevægelse?
Svar: Udstrømningen sker ved et rør, som er lukket i den ene ende, og som har 6-8 huller på langs, hvor vandet kommer ud. Det giver strøm i vanden, men overfladen ser forholdsvis rolig ud.

Er akvariet rimeligt nyt?
Svar: Det har kørt en tre dage nu.


Hvor tit skifter du vand?

Svar: Har for første gang skiftet vandet i dag, da jeg læste mig frem til, at det skal skiftes ofte i ny opstartet akvarier. Regner med at skifte vand hver eller hver anden dag i opstarten.

Hvor meget skifter du?
Svar: Skiftede 20 L

Hvilken temperatur?
Svar: Ligger øverst i det grønne felt på termometeret, ca. 27 grader om dagen.

Hvilke fisk?
Svar: Guppier, Mollyer, Glasmaller, Grenmalle, Leaopardmalle, Kampfisk (en han og en hun) og et par unge bali-hajer. Ved godt disse skal holdes i meget større akvarier, men fik ondt af dem i det 54 L akvarie de gik i, og tog et par stykker med, som skal over i et større akvarie.

Hvor tit suger du slam?
Svar: Det har jeg endnu ikke gjort

Hvor meget fodrer du?
Svar: To gange om dagen

Det har hele tiden været planlagt, at jeg skulle ud og hente ny planter i dag.

Steffan — 16. august 2010, 16:44

Har lige prøvet at slukke for luft pumpen, som bryder vandet i midten af akvariet, og så er der nogen cirkulation i overfladen.

Gitte B.P. — 16. august 2010, 17:48

har ikke vild meget forstand på det, men hvis du har startet akvariet op for tre dage siden, fra bnden, så er det meget tidligt du har puttet fisk i det. tænker at det kan være årsagen. i så fald har du evt. mulighed for at få lidt filtersnask et sted? kunne måske hjælpe. hvad siger i andre?

Steffan — 16. august 2010, 18:49

Er godt klar over, at det er meget tidligt, men utålmodig kæreste og børn kunne ikke overtales til at vente.

Det er også en lodret løgn, at det kun har kørt i tre dage. Det har kørt siden i tirsdags. Det er min tidsfornemmelse det er galt med 😛

Kender ikke lige umiddelbart nogen, som har et akvarie... måske man kan få lidt hos forhandleren?

TheViking — 16. august 2010, 19:03

det er helt sikkert dårlige vandværdier.. 20 fisk i akvariet, så hurtigt efter opstart er en meget stor belastning der kommer på vandet, hvor de gode bakterier som omdanner de farlige stoffer i vandet ikke har fået lov til at komme i gang ordentligt endnu. Jeg vil anbefale 50% vandskifte nu, og igen om 2 dage. derefter ville jeg skifte 1/3 hver anden eller tredje dag i en periode, og derefter 1/4-1/3 hver uge. Ellers skal du have fat i noget filterstarter(kan købes), eller "snask" fra et velkørende akvarie.

Steffan — 17. august 2010, 15:08

Tak for jeres svar.

Har købt 5 planter mere, så der i alt er 10 planter i akvariet.

Har suget slam og skiftet 50% vand.

Har købt noget filter starter til filteret.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.