Opstart af nyt akvarie, søger råd :)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KasperLarsen9670 — 27. september 2010, 21:15
Jeg har for nyligt arvet et akvarie med lidt tilbehør af en god ven.
Har taget et par billeder, så i kan se hvad jeg har at gøre med.
Øldåsen er for at vise et skalaforhold.
Den pumpe der fulgte med (den sad selvfølgelig i den sorte boks, der kan ses i hjørnet af akvariet, hvor der også er et filter i)
"låg" med et stk lysstofrør til belysning
Varmelegme til at holde temperaturen i akvariet på et bestemt niveau?
+ Derudover er der forskellige net og magneter/skrabere med.
Det jeg ønsker hjælp til er de simple grund-opsætninger og bare generelt gode råd til en nybegynder.
1) Hvordan starter jeg op? Hvad skal jeg have købt ind (bundlag, bakterie-flora, planter osv.)?
2) Hvilke fisk kan jeg have i akvariet? Det skulle være 75-80L, alt efter hvor meget man smider i.? (Få/en stor(e) fisk, haj eller skildpadde, er at foretrække frem for mange små)
Håber på snarlige svar og råd fra nogle kloge hoveder 🙂
Mvh.
Kasper og Mette
Muski — 27. september 2010, 21:42
Start med at finde ud af hvad du gerne vil have i. Et godt sted at begynde er et selskabsakvarie - det har jeg selv. Der kan du have guppy, platy, molly m.fl.
Start med at købe den bund du vil have i og som passer til de fisk du ønsker. F.eks. grus, det fås i mange farver og størrelser. Gruset skal vaskes i alm. rent vand og hældes i. Vand i som er tempereret, varmelegeme sættes i og sættes på 25-26 gr. Planter i som også passer til de ønskede fisk. Visse fisk guffer planterne i sig hurtigere end man køber dem og det er jo surt. Man kan købe nogle bakteriekapsler til at drysse ud over gruset, det skulle speede processen op. Efter ca 14 dage kan du købe et par fisk, måske platy eller guppy.
Vælg en akvariebutik hvor vand og akvarier ser rene ud, snavs og mange alger tyder på at man ikke passer sine dyr.
Tal med medarbejderen i butikken og sig du er ny, så får man som regel god hjælp.
Velkommen til og god fornøjelse med en sjov, spændende og dyr hobby!
KasperLarsen9670 — 27. september 2010, 21:54
Vi søger få større fisk, frem for mange små, da vi synes det er sjovt at kunnet følge den enkelt fisk i en process.
Er det muligt at have 1-2 større fisk i stedet for at have mange små?
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.