Desinficering af pumpe -rodalon?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 15. oktober 2010, 21:13

Ja så har jeg fået returneret moskusskildpadderne til forhandleren - nu skal jeg bare have desinficeret akvarie, indhold og selvfølgelig pumpen for evt. salmonella bakterier.

Jeg har spekuleret på, om man ikke kan lade pumpen køre i en rodalon blanding (uden filtervat). Det er en indvendig pumpe. Og så lade den køre en halv times tid for derefter at skylle den og lade den køre i rent vand, skifte vandet, køre igen - osv. nogle gange.
Hvis den bare bliver kørt godt igennem med rent vand, så er der vel ikke noget problem i det - altså i forhold til at bruge den igen bagefter (forgiftning af fisk)? Jeg kan jo ikke så godt hverken koge eller skolde pumpen. Filtervattet bliver skiftet.

Jeg har ledt efter et lille bitte varmelegme, der kan dyppes helt under vand, og som ikke fylder mere end max. 15 cm til et 15 L akvarie. Men jeg kan ikke finde sådan et nogle steder. Findes det ikke? Har nogen set sådan et nogle steder?

Sølz — 15. oktober 2010, 22:22

http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=13916 kunne være en mulighed

c sørensen — 16. oktober 2010, 08:38

Sølz, den vil jeg da kigge nærmere på. Men jeg er lidt i tvivl, om den kan hæve temperaturen nok. Jeg skal have den op på min. 25 grader, og uden vil den nok komme ned på 21. Det er til kampfisk. Jeg har et gammelt akvastabil i nu, men det må ikke komme under vand - møj irriterende.

Du har ikke erfaring med at rense med rodalon til fiskeudstyr (pumpe)?

Andress — 16. oktober 2010, 09:43

hvordan er der kommet salmonella bakterie i dit akvarie? Synes ikke jeg kan finde en debat om det..
http://www.planteimporten.dk/vis.php?type=produkt&produkt_id=1548

DeeJay — 16. oktober 2010, 09:49

Mange skildpadder har salmonella bakterier i sig 🙂 - Dog har jeg da før set fisk og skildpadder sammen uden nogle problemer 🙂

nordbakken — 16. oktober 2010, 10:05

#1 jeg tror ikke det vil være et problem at rense med rodalon, du skal bare sørger for som du selv siger at rense pumpen ordenligt med rent vand bagefter, jeg har før renset mine net med rodalin og skyllet dem i rent vand bagefter og det er der ikke sket noget ved.

c sørensen — 16. oktober 2010, 12:29

#4 Der er heller ikke en debat desideret om dette emne - så skal du over på terrariesiden. Men jeg har også skrevet i en anden tråd omkring sumpskildpadder, at stort set alle padder/reptiler har salmonella i deres tarmsystem. Dvs. bakterien komme ud i vandet via deres lort. Når der går fisk deri og skal videre til andet akvarie, kræver det karantæne i 3 uger. Dette efter anbefaling fra dyrlæger.

Jeg har undersøgt dette emne - snakket med
- Landbohøjskolen
- smådyrsdyrlæge
- krybdyrsdyrlægen
- terrariet i Vissenbjerg
- Kbh. zoo
- Odense zoo
- har fundet materiale fra Sundhedsstyrelsen
- Har fået navn i Fødevarestyrelsen på en, som arbejder med dette og regler for salg af disse dyr
- beskrivelse fra læge omkring smitte til mennesker
- materiale fra Videnskab.dk
- er beskrevet i bøger om reptiler/padder

Faktisk så har mange forhandlere sporefrøer og ildsalamander gående sammen med fisk. Der er også en smitterisiko, hvis de har salmonella. Folk kommer og køber fiskene, får noget af vandet med hjem - og nej hvor hyggeligt, hvis der kommer lidt baktusser med hjem. Og hjemmets lille dreng på 6 år stikker fingrene ned i vandet og op til munden! Desværre ved nogle forhandlere ikke, hvad de har med at gøre! Det har jeg måttet erfare!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Og de skal vide, hvad de sælger og orientere om hygiejneforhold.
Det er særligt importerede dyr, der er smittet. Vores skildpadder var importeret. Vi havde ikke lyst til at udsætte vores børn - eller os selv - for den smitterisiko. Det er et kæmpe arbejde at holde den hygiejne af akvarie og sikring af, at børnene ikke når at få fingrene til munden inden håndvask - og at de får vasket ordentligt fingre. Så mister alle ligesom lysten til at have med det at gøre. Vi følte os meget taget ved næsen over ikke at være informeret om den risiko og de særlige hensyn, der skal taget med hygiejne og børn. Alt udstyr til rensning af akvariet skulle skoldes før brug i næste akvarie. SURT SJOV! 🙁

men det er søde dyr, og vi var kede af, at det skulle ende sådan. Selvfølgelig kan man holde skildpadder, bare man er indstillet på den hygiejne. Vores holdning er, at det er bare ikke børn, der skal have med dem at gøre!

#6 Jeg tror også bare, at jeg prøver med rodalon. Man kan jo også bruge milde opløsninger til bekæmpelse af bakterieangreb på fisk. Men det her skal være en stærk opløsning.

Brian C — 16. oktober 2010, 12:49

nu tvivler jeg stærkt på at der sker det store ved at have akvariet kørende, uden at desinficere det
der kan være andre mere spændende ting i dit vand, som osse kan smitte mennesker, fisketubekulose f.eks. diverse andre bakterier, kolibakterier kunne måske osse være en mulighed
så den der, undskyld udtrykket paranoia, over salmonella finder jeg rimelig ubegrundet
noget andet ville være hvis det var skildpadde vand, men efter en genopstart nej...
jeg har selv holdt adskillige skilpadder og andre reptiler og padder, og har endnu ikke oplevet en salmonellaforgiftning på den konto, osse selv om jeg har fået hævertvand i munden
så risikoen er vist mere teoretisk end praktisk

men hvis det giver dig mere fred i sjælen, så jo, Rodalon kan fint bruges, jeg har førhen brugt at have mine net stående i en spand med rodalon vand og har taget dem direkte fra spanden og rystet vandet af, når de skulle bruges og det var det... keine probleme

c sørensen — 16. oktober 2010, 15:52

#8 Nu er det altså skildpaddevand, vi snakker om. Jeg ved ikke, hvad du mener efter genopstart. Der er ikke sket en genopstart. Der er tale om et akvarie, hvor skildpadderne har gået i lige indtil nu, om som jeg skal have tømt idag og have det hele rengjort FØR genopstart. Så vi snakker 100% skildpaddevand og filter, hvorigennem skildpaddevandet har gået indtil nu!
Og kender man sine fisk godt - har haft dem længe, så ved man også, om der er tuberkulose. Kolibakterier kan altid komme, hvor der er tale om dyr, der er kødspisende, og hvor hygiejnen er dårlig.

Men det er bestemt ikke en paranoia!!!! Det er faktisk bevist flere gange herhjemme, at både børn og voksne har fået salmonella fra padder/reptiler. Så en paranoia, tja...................... Har du prøvet at have salmonella? Både min mand og jeg har haft campylobakter infektion (som er tilsvarende salmonella), og det er bestemt ikke noget at spøge med. Det kan også både være livsfarligt og give meen i forskellige gradder resten af livet. Så paranoia!! Det er ikke her i familien, vi har lyst til at gå det igennem en gang til. 🙁

At du har haft vandet i munden er jo ikke ens betydende med, at dine dyr/vand har været inficeret. Du kan faktisk også være resistens. Så det kan man ikke rigtig tage efter.


Vi kunne også vælge at bruge en "bondegård" på at få tjekket, om der var tale om salmonella. Men udfra alle de "kloge hoveders" udtalelser, så er sansynligheden ret stor. Også i og med de er importeret. Og så er det jo et valg, man gør sig, om man er indstillet på den risiko. Og det er vi altså ikke! Sådan er det bare. Paranoia - tja...... man er jo nok forskellig på det område.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.