Hjælp til sommerfugleciklider. :)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Hosbond — 26. oktober 2010, 15:58
Jeg er nybegynder og har forelsket mig godt og grundigt i sommerfugleciklider. Jeg har været inde og læse om dem inde på bla. artsbeskrivelser, men vil nu gerne høre jer efter et par fif og ideer til mit 96liters.. Her er link: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/akvarier/show/?ID=5481
Jeg har i sinde og få 1 han og 2 hunner. 🙂 Men er der brug for nye og bedre ting i mit akvarie for de trives bedre? Venter spænt på jeres svar! 🙂
På forhånd tak
- Hosbond
jacob — 26. oktober 2010, 16:24
Hosbond — 26. oktober 2010, 17:08
jesper96 — 26. oktober 2010, 17:27
alex4 — 26. oktober 2010, 19:16
Hosbond — 26. oktober 2010, 19:56
jacob — 26. oktober 2010, 19:58
jesper96 — 26. oktober 2010, 22:23
10nnitus — 27. oktober 2010, 08:03
Dansk navn: Sommerfuglecichlide.
Levested: I langsomt flydende savannebække i Venezuela og Columbia.
Vand: Blødt til middelhårdt, pH 5-6,5, temperatur 28-30 °C.
Beskrivelse: Mikrogeophagus ramirezi er en meget flot fisk, som kun kan beskrives med billeder. Dens farver skifter, alt afhængigt af fra hvilken vinkel lyset skinner på den. Den trives bedst med en temperatur på ca. 28 °C. Temperaturen må ikke nå ned under de 26 °C i akvariet, hvori man holder sommerfuglecichlider. Vandet skal have en meget lav pH værdi på ca. 5-6,5. De er meget følsomme over for nitrit, så det passer fint, hvis man skifter en spandfuld vand for hver 60 liter vand en gang om ugen. Akvariet må gerne stå et sted, hvor de har et par timers solskin om dagen. De kan godt blive lidt farveløse, hvis de ikke har nok skjulesteder, da det er en ret sky fisk. Et par sommerfuglecichlider skal have et akvarium på minimum 60x40x40(98L), to par 130x50x40(260L), tre par skal have et betydeligt større akvarium. Hvis du skal have dine sommerfuglecichlider til at yngle, kræver det meget ro i og rundt om akvariet og en temperatur på ca. 28-30 °C.
Adfærd: Dette er fredelige fisk, som egner sig fint til selskabsakvariet. De kan dog være en del aggressiv under parringslegen.
Sommerfuglecichliden holdes parvis.
Sammensætning: Rolige mindre fisk, sommerfuglen skal gerne dominerer for at komme til sin ret.
Kønsforskel: Hannens tre første sorte rygfinner er længere, (lang, længere, længst) og høj kropsform.
Hunnen har en kortere rygfinne samt en rundere kropsform er desuden purpurrød på bugen i yngletiden.
Størrelse: Han 7cm, hun 5cm.
Foder: Kødædende, men kan også spise tørfoder. Levende foder er dog at foretrække.
Akvariet: I akvariet skal der være noget fint afrundet mørkt grus, som de kan bruge til legesubtrat og til at grave gruber i uden at komme til skade. Man skal have en tilpas tæt plantevækst, så de kan få skygge i bunden af akvariet. Det er godt med nogle overskåret kokosnødehuler, trærødder eller nogle glatte sten, som de kan rense og senere lægge æg på. Når fiskene først har lagt æg på en sten/trærod, vil de blive ved med at bruge det samme sted, selvom genstanden er blevet flyttet.
Opdræt: Når æggene kommer, er det ikke sikkert, at det bliver til noget de første par gange. Det er nemlig sådan, at de fleste sommerfuglecichlider ikke er så gode forældre. F. eks har de en dårlig vane med at æde deres egne æg, og nogle gange kan de blive trætte af at passe dem. Så kunstig udklækning er tilrådelig, hvis det bliver ved på den måde. Når det virkelig sker, klækkes æggene allerede efter 2 dage, hvorefter ungerne bliver bragt ned i en grube af forældrene. De er svømmer frit efter 4 dage. Det er vigtigt, at der er noget, de kan spise, lige så snart de er fritsvømmende, ellers afkræftes de hurtigt og dør. De følges ad i en stime tæt op ad forældrene. Når de skal fodres, er det en god ide at tage et lille rør og langsomt føre den ned midt i stimen. Maden hældes derefter ned igennem røret, så den havner midt i stimen. Efter 14 dage tages ungerne over i et andet akvarium, så forældrene kan begynde på et nyt kuld unger.
tips: Lad være med at bruge gødning, med mindre du holder et Hollandsk akvarium, Brug normalt postevand i stedet for at fylde det med kemikalier. Brug helst akvarier over 100 l, da de har et bedre økosystem. Så er der plads til at lave små fejl. Brug mellemstort grus 2-3mm. Hvis der er småsten i, så si dem fra, så de ikke lukker for gennemluftningen mellem stenene.
jacob — 27. oktober 2010, 10:07
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.