Rejer og snegle med i "fiskeregnskab" (1 cm fisk pr. liter vand)?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

krihans — 5. november 2010, 01:27

Hej med jer

Jeg er nybegynder (så ny at jeg ikke engang har fået mit akvarium endnu).

Men jeg har læst en masse om den her hobby allerede og er kommet frem til, at jeg gerne vil have følgende i mit kommende akvarium på 54 l.:

1 kampfisk (han)

4 platy

10 neonfisk

Men da mit akvarium kommer til at stå i en sydvestvendt stue, er der stor sandsynlighed for, at solen vil skinne på det i løbet af dagen (hvor meget ved jeg ikke endnu).

Men for at mindske risikoen for stor algevækst tænkte jeg, at jeg gerne vil have rejer og eventuelt snegle i akvariet (ikke bare af praktiske årsager, men også fordi jeg synes de er spændende at studere).

Men så er 100.000 kr.-spørgsmålet:

Tæller rejer og snegle med i regnskabet, der lyder på, at man kun må have ca. 1 cm fisk pr. 1 liter vand (når det er fisk under 5 cm)? I så fald kan jeg jo ikke have rejer/snegle (selv hvis de ikke yngler har jeg jo med ovennævnte fiskebestand allerede rigeligt).

Hvis ikke rejer og snegle tæller med, vil jeg meget gerne have RCS-rejer (kirsebærrejer):

Er de gode algespisere/fiskefodderspisere og hvor mange skal jeg have?

Skal jeg også have snegle, eller bliver det for meget?

Hvilke effektive algespisende snegle bør jeg evt. vælge?

🙂

Mvh.

Kristian

J J — 5. november 2010, 02:22

jeg tror det er en god ide med rejer til at rydde op på bunden, da du ikke har valgt nogen sugemaller. rcs rejer yngler meget, de fleste unger vil nok blive betragtet som snacks af fiskene, 5 stk ville jeg nok vælge, hvis der bliver for mange kan du jo bare give nogen væk, eller få et større akvarie 😀. der står noget om majssnegle længere nede på forsiden, jeg kender dem ikke, men der står at det er den bedste algeæder af sneglene. den cm regel er ingen rettesnor, det er mest for ikke at belaste miljøet for meget. held og lykke med baljen

jery — 5. november 2010, 08:06

#1: du kan ikke bruge den gamle tommelfingerregel om 1:1 på hverken Kamp- eller Neonfisk. Hvor har du de 5 cm fra?
Med mindre du overfylder akvariet med rejer, så skal du ikke regne med særskilt "plads" til dem.

ingem — 5. november 2010, 09:25

Nogle snegle (som f.eks. mysteriesnegle) bliver du i hvert tilfælde nødt til at regne med. Jeg har en stor mysteriesnegl, og den æder og skider simpelthen konstant. På www.applesnail.net ,som er en god snegle-hjemmeside, regner de med ca. 10 liter per mysteriesnegl.

Du kunne jo evt. putte en majssnegl i baljen, og så tage status på hvordan det går. Du behøver ikke antage, at du vil få problemer med alger etc. Hvis du passer baljen fornuftigt (ingen overfodring, styr på planter og dyrs behov) er det slet ikke sikkert at du vil få alger.

Mht. rejer kunne du vælge amano rejer. De er en del større end RCS og bliver derfor ikke så let et måltid. De er også gode til at spise alger. Jeg sidder faktisk og ønsker, at jeg havde flere alger i mit akvarium, så de havde lidt mere at guffe af.

Mht. oprydning på bunden, så er den mest effektive oprydning at støvsuge bunden en gang om ugen.

krihans — 5. november 2010, 13:21

Hej igen

Godt at høre, at rejer og majssnegle ikke tæller med (med mindre jeg ikke tynder ud i dem, hvis de yngler).

Det med 1 cm. pr. liter vand har jeg læst mange steder - et par steder har jeg læst, at reglen kun gælder for fisk under fem cm - større fisk kræver flere liter pr. cm (men kan ikke lige huske, hvor jeg læste det - men det giver i hvert fald god mening ikke at have fisk i 54 l., der bliver meget større end fem-syv cm, synes jeg).

Jeg har som tidligere nævnt tænkt mig at have 10 neonfisk, 4 platy og 1 kampfisk i også (det er efter, hvad jeg har læst her og andre steder, det absolut maksimale antal fisk, man kan have i så lille et akvarium).

Men så vil jeg helt klart supplere med nogle flotte, sjove, algespisende rejer og evt. nogle små snegle, når nu et begrænset antal af dem ikke ikke fører til, at akvariet bliver overbefolket.

Jeg maler måske fanden på væggen mht. eventuel sollys på akvariet (akvariet kommer til at stå på en lille skænk op ad en væg ca. en meter fra et sydvestvendt, solrigt vindue i en stuelejlighed. Der kan lidt sollys nok ikke undgå at ramme akvariet i løbet af dagen, men det er det eneste sted, jeg har plads til det). Har selvfølgelig tænkt mig at rense bunden og skifte en fjerdedel til en tredjedel vand ugentligt og så rense akvariets ruder med den der magnetklods, man kan have siddende på akvariet. Og så evt. sætte solfilm på den side af akvariet, der vender ud mod sollyset, hvis det bliver et problem med alger.

Tak for jeres svar.

ingem — 5. november 2010, 13:50

Du behøver i hvert tilfælde ikke at behøve dig om majssnegle babyer. De skal have brakvand for at ungerne kan udvikles.

louisevp — 5. november 2010, 14:22

synes nu det lyder af mange fisk.. i mit akvarie er der ca 6L bundlag, og ca 1,5 L træ. og så pumpe og varmelegeme, dvs selvom jeg har 54L akvarie er der kun ca 45 L vand dajeg også har ca 1,5 cm luftfra glaskant til vandoverflade.
dvs kun 45 cm fisk. dine platyer - afh. af slags bliver 20cm tilsammen, neon mindst 30cm tilsammen. og så er platy også dygtige til at yngle...

tror jeg ville genoverveje neon eller platy...

jeg synes let der kan ses lot på bunden i mit så der trænger til rengøring ugentligt og det er mine amanorejerder er hovedansvarlige. rcs rejer bliver lidt mindre så ikke så store lorte, men deer der -

som begynder vil jeg i hvert fald passe på med ikke at starte med for mange 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.