Akvarie i den 'pæne' ende - råd og erfaringer søges

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

larsb — 9. marts 2011, 00:14

Først og fremmest - nu hvor d. 8. marts går på hæld - så ønsker jeg alle kvinder verden over held og lykke i deres ligestillingskamp, og håber på det bedste for dem.

Dernæst, så er vi jo nogle individer der indenfor hjemmets 4 nydelige vægge lever lidt i en omvendt verden hvor man som mand ikke har så voldsomt meget at skulle have sagt når det gælder indretningen af ens bolig.

Nuvel, det kan jeg også snildt acceptere, og havde det ikke været for min kæreste havde jeg formentlig stadig Star Wars plakater på væggene og colaflaskesamlingen stående midterst på den hvide Ikea-reol.

Så det her er ikke en brokketråd over kvinder - tværtimod - men derimod et par spørgsmål om hvorhenne man i det her land finder 'pæne akvarier'.

Det er jo så lidt af en smagssag hvad det begreb definerer, men for mig drejer det sig om akvarier uden store aluminiumskanter, stående på tunge mørke træmøbler eller akvarier med slanger og ledninger ud over siderne.
Dvs. akvarier hvor teknikken er skjult helt, der er 'lette' of elegante for øjet at se på og som holder sig nogenlunde til det kolde nords hang til minimalisme.
Og så kan det godt være at det bare er mig, men jeg synes det er overordentligt svært at finde den slags modeller herhjemme(??)

Jeg ved godt at et råd ofte er "Køb det i Tyskland", men inden jeg køber noget som helst vil jeg gerne se det på nær hold først.

Lige nu går jeg med planer om at tilføje et lidt større akvarie til samlingen herhjemme, formentlig med et litermål på 250-400 L, og hvis jeg nogensinde skal få prinsessen herhjemme til at synes om den idé, så skal det være ligeså pænt at se på udvendigt som indvendigt.

Jeg linker lige til et par modeller som rammer inden for min definition af et 'pænt' akvarie.

Først og fremmest er der selvfølgelig ADA's produkter såsom
http://www.adana.co.jp/en/products/na_tank/cube_garden/#p02

De er nok desværre en tand for dyre, men havde jeg pengene (og mange af dem) ville jeg ikke tøve med at købe sådan et.

Så er der sådan et som Fluval Profile, også et rigtig pænt akvarie, men et jeg desværre ikke har kunnet finde nogle steder i Danmark
http://www.aquariumswest.com/fluval_profile_ad.html

Og så er der.. jaa.. se, det er så her hvor du kommer på banen.

Hvad findes der af andre pæne akvariemodeller som man kan komme til at se på og røre ved i dette land, og som er til at betale sig fra?

På forhånd tak for alle svar.
lb

Bruger #784120 — 9. marts 2011, 05:49

Ham her laver flotte akvarier med sort fuge og en flot finish!
http://www.erhvervssiden.dk/Tropeakvarier-vClaus-Peter-S%F8rensen-317698.html
Og så er de til at betale sig fra!

Vallen — 9. marts 2011, 09:12

prøv og kig på mærket juwel, har selv sådan et da konen også var yders kræsen med hvordan det skulle se ud, der er varmelegeme og pumpe gemt i en boks inde i selve akvariet på alle deres modeller, og syntes de har et rigtig fedt design (har selv deres vision model) og deres skabe er også i den pænere ende i forholfd alle de andre ikea ligneden skabe man ser rundt omrking

10nnitus — 9. marts 2011, 09:47

Her er også rammeløse akvarier i forskellige størrelser til gode priser: 160L 403,-kr. - 1400L 8128,-kr
http://www.meerwasser-aquaristik.de/onlineshop/catalog/aquarien-glasbecken-c-68_236.html

cborch — 9. marts 2011, 09:59

Akvariet skal holde i mange år, så det gælder om at købe noget man kan holde ud at se på. Vent hellere et par ekstra måneder til pengene er der, så der er råd til at købe det flotteste akvarium.

Min kone er glad for vores Akvastabil 325L. Det har en pæn ramme og rimelig diskret lampe. Dimensioner på 325L er også flotte idet højde og dybde er lige store. Jeg har ikke underskab (det var for grimt), men har selv bygget en reol.

Smedegaard — 9. marts 2011, 12:31

Jeg synes de nye Akvastabil akvarier er rigtig flotte.

http://cichlidecentret.biz/group.asp?group=2722

Hvis jeg ikke var på SU og havde pengene havde jeg helt klart købt sådan et og et pænt kabinet den kan stå på 🙂

Bruger #971132 — 9. marts 2011, 12:31

Jeg synes helt sikkert du skal tage en snak med Carsten fra DecOcean i Rødovre. Han laver akvarier på mål med bord, og du kan få det lige som du vil have det - og til en fair pris! www.decocean.dk

larsb — 9. marts 2011, 13:01

Hej alle,

Tak for de mange gode svar og links, jeg er igang med at undersøge dem.

Såfremt økonomien tillader det ville jeg nok helst købe en 'samlet' løsning hvor der på forhånd var taget højde for rørføring mv. uden at jeg selv skal til at bore huller i glas osv. Ligesom for eksempel Fluval Profile har det.

Jeg er enig med jer i at nogle af de glasakvarier i linker til er flotte (#4 for eksempel), men man får jo ikke en komplet løsning ud af det hvor akvarie, armatur og underskab er tænkt som en helhed.

Jeg ved godt at en samlet løsning formentlig er dyrere men som #5 siger så skulle man også helst synes det var pænt om 5 år og ikke kun nu og her.

#6 Akvastabil er jeg personligt ikke helt tossede med, de er på en måde for kompakte til mig, men jeg er enig i at det er en model i den flottere ende.

#2 Hans hjemmeside ser desværre ud til at være nede, men jeg vil rigtig gerne kigge nærmere på hans akvarier hvis nogen har et link

#3 Juwel akvarier er nok ikke helt mig ud fra hvad jeg lige kan finde om dem, for eksempel: http://www.bonniedyrecenter-rødovre.dk/index.php/969144
Men tak for svaret alligevel 🙂

Tak igen for al feedback!
lb

Smedegaard — 9. marts 2011, 13:18

#8 - jeg forstår udemærket hvad du mener, jeg er også ved at være lidt træt af mit nuværende 128'er, synes aluminiumsrammen er alt for dominerende. De nye akvarier har nogen rigtig spændende mål i forhold til de 'gamle' standard mål, og jeg synes det pynter at de har begrænset rammen til kun at være i top og bund i stedet for langs alle kanter 🙂

Held og lykke med jagten 🙂

Vallen — 9. marts 2011, 14:20

#8 jeg må godt nok indrømme du heller ikke har fundet nogle pæne billeder af de juwel akvarier, farverne passer ikke rigtig som i virkeligheden.

ellers skal du prøve og kigge på akvastabil mark II der er ingen alurammer, og igen en helhedsløsning

fehrenkamp79@hotmail.com — 9. marts 2011, 14:31

her har de nogle med rundt glas. det ser ret nice ud men måske det falder lidt uden for dine krav vedr. møblet der ikke må være så stort og sådan. prisen taler jo for sig selv, så gi det et kig 🙂

http://www.fynsakvariecentrum.dk/?pid=1

larsb — 9. marts 2011, 14:32

#10 Ok, det kan du nok have ret i.

Man må antage at Juwel selv har de bedste billeder på deres hjemmeside, men igen så er det desværre ikke lige min stil. Jeg synes deres akvarier er for 'fjernsyns-agtige' til min smag.

http://www.juwel-aquarium.de/en/aquarium.htm

lb

larsb — 9. marts 2011, 14:35

#11 Ah ja, de berømte Kina-akvarier som der har været en heftig debat om herinde i en anden tråd.

Det er nok heller ikke lige min stil, men tak for linket alligevel 🙂

fehrenkamp79@hotmail.com — 9. marts 2011, 14:41

#13 den har jeg ikke lige luret desværre, den må jeg lige finde 🙂 så et sted at der er et firma der sælger nogle søjleakvarier i rustfrit stål... med "fod" og balje blev det vist lige under to meter højt. De er sekskantede og havde en Ø på 45 cm, vrider lige hjernen for at huske hvor jeg fandt dem hvis det ku ha interesse?

Jan Persson — 9. marts 2011, 14:46

http://www.akvarieudstyr.dk/Ferskvand/Akvarier/FirkantedeGlasakvarier/FluvalVenezia190ltrHjørneakvarieisortsølv 😎

http://www.akvarieudstyr.dk/Ferskvand/Akvarier/FirkantedeGlasakvarier/Vicenza260ltrsortsølvmedbuetfront

ka11e — 9. marts 2011, 15:01

ellers har avifauna http://www.avifauna.dk/akvarier-c-838_834.html

der er da mange jeg syntes er flotte, men om du har samme smag ved jeg jo ikke 😛

men der er lidt langt fra KBH til grænsen bare for at kigge. men de levere for 300kr (dog max op til 100kg, ved ik hvad et akvarie vejer *skeptisk*)

fehrenkamp79@hotmail.com — 9. marts 2011, 15:06

Må desværre melde pas på de søjler der, kan ik finde frem til dem igen. til gengæld burde der være nogle smukke lirede akvarier her du kan tjekke ud. har ikke undersøgt prisen, men de ser RET dyre ud..... men det koster jo ikke noget at kigge 😉

http://www.aquaclean.dk/

Bruger #727374 — 9. marts 2011, 17:06

Det absolutte flotteste akvarie er helt klart et indbygget akvarie. 🙂 Hvis du ikke har et tilstødende værelse, hvor du kan lave et hul i væggen ind til stuen, så vis dig som et mandfolk og læg beslag på den sidste meter endevæg i stuen, og sæt et 4 cifret antal L
op. Tro mig, prinsessen vil måske endda belønne dig 😛 ellers er der jo altid Dating.dk 😉

mvh. henning.

DeeJay — 9. marts 2011, 17:08

Eheim MP Aquarium's er nu også pæne :-)

Jan Persson — 9. marts 2011, 18:59

[citat]Må desværre melde pas på de søjler der, kan ik finde frem til dem igen. til gengæld burde der være nogle smukke lirede akvarier her du kan tjekke ud. har ikke undersøgt prisen, men de ser RET dyre ud..... men det koster jo ikke noget at kigge 😉

[/citat]

Så svært var det nu heller ikke 😀

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/market/show/?ID=52558

larsb — 9. marts 2011, 19:12

Til #4 og alle andre.

Har nogen nogle erfaringer med akvarierne der blev linket til i #4?

Jeg synes godt nok de virker billige må jeg sige, (for billige?)..
For eksempel
http://www.meerwasser-aquaristik.de/onlineshop/catalog/aquarium-120x40x60cm-288-liter-10mm-glas-mit-ueberlauf-p-7148.html

288 L med overløb for 225 EUR eller ca. 1678 kr ifølge dagskursen.
Er det ikke billigt?

De ser lidt 'blå' ud på billederne men det antager jeg ikke er tilfældet?

De frister mig fordi at til den pris ville jeg også have råd til at anskaffe mig noget rigtig flot underskab samt lys til.

lb

Park — 9. marts 2011, 19:21

Du droppede garnelenhaus?

Park — 9. marts 2011, 19:25

Ellers kig her: http://www.aquaessentials.co.uk/aquariums-custom-made-aquariums-c-414_193_491.html 😉

larsb — 9. marts 2011, 19:51

Hej Park,

Tak for svar.

Jeg har ikke som sådan bestemt mig for hverken det ene eller det andet, men hvis man tager udgangspunkt i det akvarie jeg linkede til før, 288L der måler 120X40X60, er priserne på:

Hos meerwasser-aquaristik.de (floatglass)
1680,-

Hos garnelenhaus.de (weissglass)
6250,-

Hos aquaessentials.co.uk (float glass)
3735,-

Det eneste jeg på nuværende tidspunkt kan konstatere er derfor at der er en væsentlig prisforskel, (givet at en af modellerne er med weissglass).

Men som sagt hører jeg meget gerne fra andre der har erfaringer med akvarier fra meerwasser-aquaristik.de da jeg synes det virker meget billigt.

Links til de 3 modeller hos de 3 forskellige forhandlere:
http://www.meerwasser-aquaristik.de/onlineshop/catalog/aquarium-120x40x60cm-288-liter-10mm-glas-mit-ueberlauf-p-7148.html
http://www.garnelenhaus.de/77/475/aquarium-glasgarten-glas-garten-klar-weissglass-ada-120-45-60.html
http://www.aquaessentials.co.uk/custom-made-aquariums-float-glass-c-414_193_491_210.html?zenid=mb8hrsjs8frfqo3avbt8l3nnr7

lb

Bruger #971132 — 9. marts 2011, 19:59

#24
Jeg synes stadig du burde overveje at ringe til Carsten fra DecOcean! Han har et utrolig godt ry og har lavet adskillige baljer til folk på saltvandsforum.dk, og alle er rigtig godt tilfredse med den høje kvalitet! Og prisen er også god.

Uden selv at have fået lavet en balje hos ham vil jeg tro, du kan få lavet et akvarium på de nævnte mål samt bord for 3-4.000. Men ring og få et tilbud! 🙂

Park — 9. marts 2011, 20:07

Dem fra meerwasser ligner lidt dem fra Aqualine! Kig evt hos planteimporten eller akvarieudstyr. Men de 2 andre er med klar silicone og det synes jeg gør en stor forskel 😛

DecOcean er også en mulighed, men så skal du have tålmodighed... Da jeg forhørte mig i sin tid gik der 3 måneder før jeg hørte noget fra ham på trods af mange opkald og emails. Til sidst gad jeg ikke vente længere*blink*

Park — 9. marts 2011, 20:16

Det ser da ud til at meerwasser ikke leverer til udland! *doh*

larsb — 9. marts 2011, 20:21

#27
Ja det har jeg godt luret også, det er generelt svært at finde forhandlere i udlandet der gør det.

Jeg har heldigvis et helt team af tyske supportere på mit arbejde som kan hjælpe mig med at kommunikere med dem og se om man kunne finde en løsning.

Jeg vil prøve at ringe til DecOcean imorgen og få et prisforeslag samt forhøre mig om ventetiden.

lb

Jan Persson — 9. marts 2011, 20:39

[citat]Det ser da ud til at meerwasser ikke leverer til udland! *doh*[/citat]

Det gør Garnelenhaus heller ikke - jeg har i hvert fald fået nej de gange jeg har spurgt pr. mail *doh*

johnnysen — 9. marts 2011, 21:04

Og så er der det "Amerikanske svar" ..På dansk .-)

Jeg har 9 akvarier ialt, de er alle Akvastabil, jeg har haft et problem med ét af dem og det var strengt taget fordi jeg selv var en klovn
og ikke havde sat det på et stabilt underlag(530l) blev en anelse utæt, så jeg tømte det, fugede det om og nu virker det igen.
Det kan man med akvastabil, fordi det er lavet af noget ordentligt.
Men det er jo et holdnings spørgsmål.

Det er det faktsik også, det med det første du skriver i dit indlæg.
Jeg vil bare lige sige at der er altså endnu få mennesker her i DK (som mig f.eks) der
- er manden der bestemmer i sit eget hjem (konen laver mad gør rent vasker tøj.
-Tager en tur til tyskland, hvor det stadig er tilladt at give møgungen en røvfuld.
-og stadig tillader sig at mene at det nok ikke er tilfældigt at det ikke lige er kvinder der har opfundet, vaskemaskinen, pc'en, osv osv osv..

fiskeskum22 — 19. marts 2011, 11:33

Prøv at se akvarierne fra aqua medic. Tænker specielt på aqua medic percula 90 og 120
Det er Saltvandsakvarie, men kan sagtens bruges til ferskvand.....kan tit købes meget billigt på div. forums.
Bruger selv et Aqua medic percula 120.

Park — 15. april 2011, 11:59

Hej Lars,
Er du blevet klogere? 😛

larsb — 26. april 2011, 02:23

@Park

Hej Park,

Nej er ikke rigtig kommet så meget videre med projektet da jeg har været lidt ophængt.

Jeg er dog kommet så langt i min planlægning at jeg gerne selv vil prøve at kaste mig ud i at bygge reolen til og derfor mere frit kan vælge imellem forskellige akvariemodeller. Regner med at gå efter den her anvisning og har fået kontakt til en arkitekt-ven der kan skære plader til for mig med sådan en smart kæmpemaskine han har i sin kælder, (ved ikke lige hvad den hedder, CFC-cutter eller noget lign.).
http://www.projectaquarium.com/plantedAquariumArticles_ADAAquariumStand.aspx

Jeg har haft en snak med ham fra DecOcean, og han ville formentlig kunne bygge et akvarie til mig til nogenlunde samme penge som det her - og i de samme dimensioner naturligvis.
http://www.meerwasser-aquaristik.de/onlineshop/catalog/aquarium-120x40x60cm-288-liter-10mm-glas-mit-ueberlauf-p-7148.html

Så mangler der bare teknik - men det må blive fase 2 af projektet.

Vil rigtig gerne have en af de smarte Fluval G pumper hvis økonomien tillader det, og noget flot lys.

lb

Park — 26. april 2011, 02:33

Dejligt!!! Bare sørg for at 60 er dybden i akvariet - det vil du ikke fortryde, kun når dine arme bliver for korte. Men det er alfa og omega med en god dybde i akvariet!!! 😉

Kristoffer på AP har nogle tegninger til ADA-standen, hvis det er - så kan du se de eksakte mål, hvis det er?

Fluval G6 kan jeg anbefale, men det er mere lir end noget andet - der er ikke den vilde innovation i. Jeg skrev en "anmeldelse" på AP, hvis du er interesseret? Skal lige se om ikke jeg kan finde den...

Hvis ikke det går med gør-det-selv, så kan jeg finde et link til en fabrikant i Ungarn mener jeg, som laver ADA, men til menneskepriser! 😛

Park — 26. april 2011, 02:35

Så skal du også have noget af lir'et - ADA grej, glas ind- og udstrømmer, inline glasdiffuser m.m... Du kan se noget af det her: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=984299

larsb — 26. april 2011, 02:48

@Park,

Fedt fedt, kom endelig med alle links du har, det kunne være interessant alt sammen.

På den side med akvariebordet er der også en artikel for at lave en lys-stander til ADA-lamper (eller lign.) Den kunne jeg også godt tænke mig at prøve og lave med lidt hjælp fra ham arkitekt-vennen.
http://www.projectaquarium.com/plantedAquariumArticles_stainless_lightstand.aspx

lb

Park — 26. april 2011, 03:01

hahaha, jeg kender den godt, jeg var inde og kigge på den forleden, da jeg overvejer et nyt akvarium ned til fritten, hvor jeg arbejder og det kunne være flot med sådan et 😉

Finder links imorgen + evt. nogle andre, som kunne have interesse 😛

Sov godt 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.