opstart og vandskift
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
obelix_5 — 23. april 2011, 01:15
Er helt med på at jeg stikker hånden ind i en hvepserede *rødmer*
Har fulgt debatten omkring opstart af akvarie og og vandskift i denne forbindelse. Hvorfor er det lige I mener at et nyt akvarie skal stå med vand i, i en periode? hvad er det I vil opnå? At vandet rådner? Selvfølelig skal bundlaget lige falde til ro. Men come on *blink* Har selv startet en balje på 160 l op for 2 mdr siden. Stod i et døgn, så var det varmt nok og klart vand. Har ingen problemer haft med dette. Bruger det til Malawi yngel.
Jeg foretrækker at skifte vand ofte, og så knap så stor mængde, til at begynde med. Senere går jeg over til at skifte ca. 25% en gang om ugen. Bruger det koldeset af det kolde fra hanen. Dog tager det længere tid at fylde vand i igen, end at tappe det af.
mipe — 23. april 2011, 07:29
------------------------------------------------------------------
Mvh. Michael
Se mine akvarier på www.gotfred.com/akva.html
jery — 23. april 2011, 08:50
Spritnye akvarister, som ex. ikke har ulejliget sig med overhovedet at holde en bog om akvariestart i hånden, anbefales derimod at lade akvariet stå en 14 dages tid, så filteret er indkørt, før de hælder fisk i. Hvor den der med ikke at skifte vand i starten er kommet fra, aner jeg derimod ikke.
KimJ — 23. april 2011, 09:11
Simpel logik; For at indkøre filteret hurtigst muligt, gælder det om at give de gavnlige bakterier mest mulig næring. Hvis man hele tiden skifter vand, fjerner man denne næring, og opnår blot at indkøringen tager længere tid.
Jeg starter helst akvariet op på den "gammeldags" måde, d.v.s. at akvariet får ro i 1-2 uger før der ryger fisk i, men ofte gennemtvinger omstændighederne desværre den hurtige metode, og jeg har faktisk ikke kunne konstatere problemer i den anledning. Jeg har aldrig haft brug for at skifte vand i starten, og venter typisk en måneds tid før det første vandskift.
Hvor ofte og hvor meget vand der skiftes her, afhænger af hvilke og hvor mange fisk der er i akvariet; jo flere fisk, jo mere vand skal der skiftes (igen logik) men hvor fisk fra f.eks. de store afrikanske søer får mindre men hyppigere vandkift, giver jeg som regel fisk fra floder større vandskift. Det er min hjemmestrikkede filosofi, at fisk der i naturen lever i stabile miljøer ikke er så tolerante overfor pludselige ændringer (det ekstreme tilfælde her er koralrevsfisk) som fisk der lever i strømmende vand, hvor temperatur og vandværdier kan skifte drastisk på kort tid (en del fisk er faktisk afhængige af svingninger for at sætte deres ynglecyclus i gang).
jery — 23. april 2011, 09:12
KimJ — 23. april 2011, 09:35
Der vel ikke tale om "gammelt" vand under opstart? Indholdet af næring er iøvrigt ikke afhængigt af vandets "alder", men af hvor meget foder/næring der er blevet tilført i forhold til filterets effektivitet.
Når man starter et akvarium op fra ny sker følgende: Vandet er naturligvis helt rent, uden nogle spor af nitrit. Filteret er også helt rent, men uden nogle af de bakterier der skal nedbryde nitrit til nitrat (der kommer først ammonium/ammoniak, men vi holder det simpelt så alle kan være med).
Når man første gang tilfører næring, er der således ingen bakterier til at omdanne det resulterende nitrit til nitrat, hvilket naturligvis medfører en ophobning af nitrit. De gavnlige bakterier findes overalt omkring os i små mængder, og når de pludselig befinder sig i et miljø med rigelig næring, vil de straks begynde at formere sig voldsomt! Jo mere næring der er til stede, jo hurtigere vil kulturen af bakterier selvfølgelig vokse. Skifter man hele tiden vand og dermed fjerner nitrit fra vandet, fjerner man derfor også grundlaget for en maksimal tilvækst af bakterier.
Derfor; Lad vandet blive i akvariet, indtil filteret er ordentlig indkørt! Vandskift er ikke noget man foretager for at fjerne nitrit, men derimod slutproduktet nitrat. Undtagelsen er naturligvis, hvis man har kvajet sig og tilført så meget næring, at nitrit indholdet i vandet er kommet op på et niveau hvor det er farligt for fiskene (det er her begynderne ofte falder i, og derfor er bedst tjent med at indkøre akvariet uden fisk).
Hugo — 23. april 2011, 12:01
Når vi snakker planteløse pytter og pytter med få planter.
Snakker vi derimod pytter med en del planter, så skal man ikke fjerne nitraten, da planterne så vil sulte!
Nitrat skal op på rimelig store mængder før der er behov for at fjerne, hvorimod nitrit er giftigt i ret små mængder, og derfor skal fjernes( filtrering eller vandskift)
Hvilket gør hyppige vandskift i opstartsfasen til et godt råd.
Nitrit ophobning forekommer jo kun, hvis der ikke er tilstrækkelig bakteriemasse til nedbrydningen.
Nitrit ophobning fremkommer hypigst af overfodring, overfodring er den hypigste fejl, som akvarister laver.
Derfor igen........ Hypigere vandskift er et godt råd.
Langt den største del af bakterierne sidder i bundlag og filtermedie, hvorfor det kun vil være en lille del som fjernes, ved vandskifte.
Folk med planter i rigelige mængder som her eks. Har faktisk brug for at tilsætte nitrat af og til:D
KimJ — 23. april 2011, 16:17
Der er selvfølgelig forskel på akvarier, men mon ikke det passer meget godt, at mere end 90% af alle akvarier (og stort set alle cichlideakvarier!) har en overproduktion af nitrat, og dermed brug for at få fjernet dette ved hjælp af vandskift (eller i sjældne tilfælde speciel nitrat filtrering, som er et kapitel de færreste ferskvandsakvarister har taget fat på)?
Hugo — 23. april 2011, 16:58
Indtil da, vil det være nitrit, som jo er giftigt, man skal tage højde for, og da den store mængde bakterier netop er i bundlag og filtermedie, vil vandskifte være det bedste råd.
Til opstart af en pyt bruger jeg selv filtersnask, fra et igangværende akvarie eller i nødstilfælde jbl filterstart.
Da det giver meget støre mængde bakterier end en portion vand, fra et andet akvarie.
Sparsom fodring og vandskift er og bliver de bedste råd, for en vellykket opstart af en pyt:)
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.