Planlagt fiskevalg - hvad synes I?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
LadyDay — 28. april 2011, 19:41
Så er mit lækre akvarie købt, nu venter jeg bare på at det bliver leveret i starten af næste uge, sammen med alt det nyindkøbte udstyr. Samtidig er kæresten ivrigt igang med at bygge akvariebord, så alt er skønt og jeg glæder mig helt vildt til det færdige resultat!
Jeg har naturligvis gjort mig en masse tanker om hvilke fisk, og hvor mange, jeg vil have i og vil gerne høre hvad i synes om planerne inden jeg køber fisk (om en måneds tid når akvariet er indkørt)! Der er tale om et 360L Akvastabil Mark II akvarie (130x50x55 cm).
Jeg har tænkt mig:
8 Scalare
2 Guld gurami
2 Perle gurami
2 Blå gurami
6 Dværg gurami
10 Kilepletbarb
Jeg ved godt der er tale om lidt mange forskellige fisk, men jeg tænker at de forskellige guramier (minus dværggurami) mere eller mindre er forskellige farvevarianter af den samme art (jeg har ingen planer om at avle på dem).
Jeg prøvede at udregne hvor mange fisk jeg kunne have gående ud fra tommelfingerreglen 1 cm fisk pr 25,5 cm^2 akvarieareal. Synes i det er rigeligt fisk eller kan jeg godt tilføre nogle flere dværg gurami eller kilepletbarb?
Jeg har desuden tænkt mig at købe fiskene af flere omgange, så jeg starter med kun at have Scalarer og derefter udvider én slags ad gangen.
Jeg har købt en 1200 L/T spandpumpe til akvariet og har intet imod jævnlig rengøring og vandskift. Det vigtigste er at fiskene er glade!
Håber i vil sige jeres mening 🙂
KimJ — 28. april 2011, 20:34
Guld- og blå gurami er samme art, men perlegurami er ikke. Sidstnævnte vil ofte blive presset når de er i selskab med blå/guldgurami, så det vil være en god ide at droppe en af dem, og satse på flere af samme art.
Kileplettter er fine fisk, men de virker bedst i større stimer, især da akvariet jo ikke er helt lille, så jeg ville foreslå 20 af dem i stedet for 10.
Ang. scalarerne, skal du nok være forberedt på at 8 stk. godt kan vise sig at være for mange i det (i denne forbindelse) forholdvis lille akvarium, så med mindre Du er klar til at bortskaffe en del af flokken når de bliver voksne, er det måske ikke lige dem du skal satse på. Det kan dog også godt være at du kan være heldig at de ikke giver problemer.
Teknikken passer fint, bortset fra at Du mangler et varmelegeme (især guramierne kan godt li` varme).
Ellers er det bare om at få indrettet et akvarium der kombinerer muligheden for gemmesteder med nogle åbne områder.
LadyDay — 28. april 2011, 20:43
Tak for svaret!
Jeg har skam købt varmelegeme (og en masse andet halløj), jeg vurderede bare at det kun var pumpen der var relevant for hvor mange fisk jeg kan fylde i baljen.
Jeg havde skam også først tænkt på 20 kilepletbarber, så det tror jeg skal gennemføres. Og så må jeg jo overveje om jeg helst vil have Perle gurami eller blå/guld. Så mange svære valg!
Det kan være jeg skal nøjes med 6 Scalare i stedet for 8? De vil jo helst gå i flok. Scalarer er hele årsagen til at jeg har valgt så stort et akvarium, så jeg vil selvfølgelig gerne have så mange af drømmefisken som muligt, men naturligvis ikke flere end at de stortrives!
Jeg har læst godt op på hvordan de forskellige fisk godt kan lide akvariet, så jeg skal nok gøre mit bedste og iøvrigt vise frem inden jeg putter dyr i! Det bliver helt fantastisk!
KimJ — 28. april 2011, 21:02
Måske kan Du bruge noget af det Du finder på nedenstående side, når Du skal indrette akvariet?
http://www.kim-jakobsen.dk/
Især dette akvarium har jeg været glad for:
LadyDay — 28. april 2011, 21:09
Fantastisk flot akvarium iøvrigt! Det minder en del om den indretning jeg havde i tankerne, bortset fra at mit får en sandfarvet baggrund og nok nogle større sten.
Tak for linket til din side, jeg vil tage et kig på den, det er god inspiration med billeder af andres akvarier.
LadyDay — 28. april 2011, 21:21
KimJ — 28. april 2011, 21:54
Der burde ikke være problemer med at afhænde sunde scalarer i de fleste butikker.
kimaskov — 28. april 2011, 22:00
Det er virkelig spændende det projekt du har gang i. Jeg selv står og overvejer at anskaffe mig et 720 l akvarie, hvor jeg udelukkende vil køre med scalarer og en stime rødnæser, samt nogle flotte maller/bundfisk.
Jeg kan se du bor i Århus, og du derfor ikke har så langt til Skanderborg. Der ved jeg at Tropeland altid er til at snakke med, og gerne tager dine fisk igen, når/hvis du vil af med nogle af dine scalarer på et senere tidspunkt.
Jeg ved også, at han har rigtig mange flotte scalarer gående idag. Både de "almindelige" scalarer og også Santarem VF scalarer.
Held og lykke med akvariet. Jeg følger spændt med 🙂
Ole H — 28. april 2011, 22:19
Bare rolig, det bliver helt vildt når tiden til at få de små fiskebasser i vandet:) Det du beslutter idag bliver lavet om imorgenB)
Jaee det kilder i maven, glæden bobler indeni og man er helt oppe og køre og kan slet ikke vente med at komme igang, FEDT:P
Jeg kigger dig lige over skuldren med stor interesse og glæder mig til at høre mere til dine kommende fiskebasser, og se hvor dejligt de får det hos dig og din kæreste.....!
Hvad har han at sige omkring det at ha fisk? Har han nogen indflydelse omkring akvariet overhovedet???😀
Husk nu at han skal inddrages, så det bliver noget i har fælles, det er så bare dobbelt så fedt!!!!
Ole H
LadyDay — 28. april 2011, 22:58
Hej igen.
Ih ja, du kan tro det er spændende! Det bliver så fedt at indrette akvariet og endnu mere fantastisk at få fisk i (det bliver pinefuldt at vente på at vandet bliver klart! 😀)
Jeg glæder mig til at vise det frem og håber at du vil have en masse meninger 🙂
Du kan tro de små nutte-fisk nok skal få et skønt liv her og blive møj-forkælede! Jeg har jo tømt biblioteket for bøger om akvariefisk og skal nok blive ved med at rende i hælene på jer eksperter med alverdens spørgsmål!
Min kæreste er også involveret, selvom det jo nok især er mit hjertebarn, så synes han også det er et skønt projekt. Han elsker planter, så det er især der hans involvering er at finde og han er igang med at bygge akvariebord, han er mirakelmager med træ, så det har jeg stor tillid til! Han synes også det er flot og hyggeligt med fisk, men dem går han ikke så meget op i, så dem har jeg frie hænder til at vælge (har slæbt ham rundt til dyrehandlere for at kigge). Så lidt indflydelse har han, men den dejlige mand ved vist også hvor stor en drøm det er for mig, så han har i høj grad givet mig frihed til at realisere mine idéer omkring det. Han er en dejlig mand!
Kim Skov:
Tusind tak.
Jeg har også overvejet rødnæser. De er også så fine! Men jeg er alligevel endnu mere glad for kilepletterne!
Tak for rådet med Tropeland. Det kunne da være man skulle overveje en tur omkring Skanderborg for at kigge rundt når det engang bliver tid til fisk.
Jeg glæder mig altså også til at jeg har noget at vise frem! Det er jo vores første akvarium, så jeg er spændt på om jeg kan få skabt noget smukt! 🙂
KimJ:
Tusind tak for svarene og rådene! Det er en helt fantastisk ting at få vejledning af folk med så megen erfaring som du har!
Jeg nød iøvrigt at kigge på din hjemmeside! Super flotte akvarier! Det er nu en skam at dit saltvandsakvarium er opgivet! Jeg er helt vild med den slags koralrevs-akvarier og håber engang selv at have nok evner og erfaring (og penge 😀) til et!
maler1 — 28. april 2011, 23:05
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.