Meget bekymret nybegynder. Brune og hvidlige alger gået amok!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LadyDay — 20. maj 2011, 16:05

Jeg ved godt der er skrevet en del om dette emne, men jeg er så bekymret og vil nu meget gerne have nogle personlige råd til min situation så jeg føler mig mere sikker på at gøre det rigtige. Håber det er ok!
Vores nyopstartede akvarium er voldsomt angrebet af nogle grimme brune alger (og nogle steder er de nærmest hvidlige og ligner mug). Det ser nærmest ud som om rødderne har fået dunet pels og stenene er dækket af en brun belægning.
Det første stykke tid har jeg bare ladet stå til, fordi jeg har læst at der ofte kommer brune alger i starten som går væk af sig selv, men nu er det blevet så meget at jeg er bekymret for fiskene!

Her er de muligvis relevante standard-ting:
-Akvariet er på 360 L og indeholder pt 8 unge Scalarer, intet andet.
-Jeg har lyset tændt 10,5 timer om dagen. Der er tale om 2 54 W T5 rør.
-Det har kørt siden d. 6/5. D. 9/5 flyttede de første 2 scalarer ind, de resterende 6 kom i d. 12/5.
-D. 12/5 "støvsugede" jeg desuden bundlaget og skiftede ca. 1/4 vand.
-Jeg har fodret 2 gange dagligt, muligvis fodrer jeg en anelse for meget, jeg prøver at være meget forsigtig.
-Jeg tilsatte AquaLife, efter foreskrifterne, ved akvariets opstart, samt en uge efter.
-D. 18/5 skiftede jeg knap 1/3 af vandet, samt støvsugede bunden og skrubbede de værste alger af glas og sten med en svamp.
-Pumpen er en 1200 L/t spandpumpe som er sat op så den giver god bevægelse i overfladen.
-Fiskene virker umiddelbart sunde (bortset fra lidt hvid afføring og for lidt tid siden svømmede et par af dem lidt sjovt synes jeg, men det er immervæk svært at vurdere som nybegynder!), de patter ikke i overfladen, holder sig ikke i toppen eller bunden og har ikke hurtige gællebevægelser.
-Vandværdierne, målt med strips, er pt: Nitrat 0, Nitrit 0, GH 7-14, KH 10-15, pH 7,6 Klor 0.

Jeg er fristet til at lave en hel masse store vandskift, men er også bange for at forhindre bakterierne i filteret i at komme ordentligt igang. Jeg har også overvejet at tage rødder og sten op for en periode og give dem en grundig skrubbetur og kogning. Jeg har også overvejet at investere i et par ancistrus til at holde problemet nede til akvariet er i balance, men det er jeg heller ikke sikker på er en god og i øvrigt moralsk idé (hvis der er problemer med vandet vil jeg nødig putte flere dyr i jo!!!)
Jeg prøvede at tage billeder, men det er ikke til at tage billeder af i dagslys. Jeg kan prøve igen i aften når det er mørkt udenfor.

Har i nogle gode råd til hvad jeg skal gøre for at passe på mine fisk og slippe af med problemet?

Tusind tak!

obelix_5 — 20. maj 2011, 16:13

Pas meget på med store vandskift, når nu din balje ikke har kørt længere end den har. Der imod tror jeg det er bedre at foretage 2 vandskift pr. uge og så skift mellem 10 - 15% ad gangen.

Du kan også prøve at tilføre baljen mere ilt.

LadyDay — 20. maj 2011, 16:16

Det kan være jeg har skiftet lidt for meget vand indtil videre, jeg vil prøve at sætte det ned til de der 2 vandskift af 10-15%.
Hvordan tilfører jeg bedst mere ilt? En luftpumpe?

obelix_5 — 20. maj 2011, 16:18

Der findes forskellige muligheder for dette. Powerheads f.eks. Spørg evt. din lokale akvarieshop. Det skal også være hvad du føler for.

Ole H — 20. maj 2011, 16:24

Jeg kigger lige med her, smiler......! Ikk at jeg har alger, men man kunne jo være heldig ikk!!!:-))

Skulle ilt unne fjerne algerne, eller det de lever af? Eller hvordan skal det lige forståes?

molo — 20. maj 2011, 18:50

#1
Måske der ikke er nok lys i akvariet? Læs fx denne tråd, hvor det anføres, at for lidt lys giver brune alger (og for meget lys giver grønne):
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=758450

Her har en akvarist anskaffet mere lys i samme situation - det hjalp:
http://www.akvarieviden.dk/forum/Hj%E6lp_brune_alger_plager-1350

Artiklen indeholder i øvrigt følgende link til en mindre afhandling om alger (har ikke selv læst den - endnu 🙂 ):
http://www.akvarieplanter.dk/images/Files/Alger%20v%E6kstbetingelser%20og%20bek%E6mpelsesmetoder-Claus-Christensen-med_%20efterskrift3v.pdf

Der er også nogle artikler om alger her:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=39

Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde links til anbefalinger omkring hvor meget lys der bør til, så det bliver frit fra hukommelsen. Jeg mener at have læst, at man skal beregne ca. 0,5 W pr. liter vand, men der må vist være mange ubekendte faktorer i den oplysning 😉

molo — 20. maj 2011, 19:00

#1
Jeg glemte lige det der med den hvide, mug-agtige substans. Måske det lyder som dette (hvor der også anføres en løsning)?:
http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=207977

Lad os endelig se nogle (aften-)billeder af elendigheden 🙂

LadyDay — 20. maj 2011, 20:51

Gees, nu glemte jeg helt at jeg ville tage billeder af situationen i mærke, så jeg hat givet alle sten og rødder en ordentlig omgang med en skurebørste og varmt vand (og skoldet rødderne), samt renset ruderne og planterne. Så nu ser akvariet jo helt pænt og rent ud.
Nå, bare ærgerligt.

Tak for de gode råd og for linksne (molo, det var pænt af dig at bruge tid på!)
Jeg har sat lys-tiden op med to timer (så må vi se om jeg ender med grønne alger i stedet! Haha. I det mindste er de knap så grimme som brune).

Jeg ville nyde med tiden at få sat et par rør mere i armaturet, men jeg er lidt bekymret for om det er vanskeligt! Jeg har hørt at der skulle være problemer med at få armaturet (akvastabil effect light) samlet pænt igen når det først har været skilt ad.
Har i nogle erfaringer med det?

molo — 20. maj 2011, 22:12

#8
Velbekomme 😉
Jeg håber, du har fjernet årsagen og ikke blot symptomet - men det ser du hen ad vejen 🙂

Jeg har læst flere steder, at planterne ikke kan udnytte lys i mere end ca. 9½ time pr. dag. Al belysning herudover er ren fodring af alger. Måske du pludselig har en nænsom blanding af brungrøn beplantning? 😀

Jeg kan dog ikke hjælpe dig mere hér - jeg er endnu mere grøn end dig. Ganske vist har jeg efterhånden pløjet en del tråde igennem, men jeg har endnu ikke vand i mit (aller første) akvarie - det står med støv i til jeg får tapetseret stuen, så det kan komme på plads 😀 😀

Mht. flere rør i armaturet; det har jeg osse læst en tråd om 😀 - men kan ikke hitte den igen. Som jeg husker det, var det vist ikke lige ud af landevejen, men absolut lade-sig-gøreligt. Start en tråd i teknikgruppen, når du når så langt - så kan du få vejledning i forhold til netop din situation (er det limet eller monteret med beslag eller...)

Rigtig god fornøjelse 🙂

LadyDay — 20. maj 2011, 22:30

#9

Jeg regner skam ikke med at en skuring gør det af med algerne for good, men jeg tænkte at det ihvertfald ikke kan skade og at det måske trods alt kan lægge dem lidt under pres.
Jeg regner ikke med at blive ved med at have lys på akvariet i så lang tid, men jeg tænkte at nogle dage, eventuelt op til en uge, måske kunne lægge de brune alger lidt under pres uden at de grønne når at sætte ind.

Held og lykke med dit første akvarium! Du kan godt glæde dig til at få fisk, man bliver helt tosset med dem!

balder2006 — 20. maj 2011, 22:36

et godt råd er og finde en 5-10 ancistrus unger og sætte i. de æder godt af algerne og sparer dig for arbejdet.se evt min tråd om det

balder2006 — 20. maj 2011, 22:36

et godt råd er og finde en 5-10 ancistrus unger og sætte i. de æder godt af algerne og sparer dig for arbejdet.se evt min tråd om det

balder2006 — 20. maj 2011, 22:36

et godt råd er og finde en 5-10 ancistrus unger og sætte i. de æder godt af algerne og sparer dig for arbejdet.se evt min tråd om det

balder2006 — 20. maj 2011, 22:36

et godt råd er og finde en 5-10 ancistrus unger og sætte i. de æder godt af algerne og sparer dig for arbejdet.se evt min tråd om
det

balder2006 — 20. maj 2011, 22:37

dam hvordan kom der så mange
sry admin

molo — 20. maj 2011, 22:37

#10
Det lyder ikke helt skævt, det du planlægger. Jeg kan ikke lige finde noget information om forskellen mellem at dosere for få watt i længere tid i forhold til 'tilstrækkelig' watt-mængde i kortere tid - hvis du kan lokkes, må du da meget gerne poste dine erfaringer her i tråden?

Jo tak - jeg glæder mig helt enormt (!!!) til at få fisk i 🙂 I mellemtiden må jeg jo blot sørge for at skaffe mig nok viden til ikke at slå dem ihjel 🙂

LadyDay — 20. maj 2011, 22:52

molo:
Nej det er jeg også i tvtvl om, men der er ikke så meget andet at gøre end at prøve at tænker jeg. Jeg skal nok give en update 🙂

Ja det er så hårdt at vente på at det bliver tid til fisk! Ja jeg læste også adskillige bøger og artikler om akvariefisk og stillede alverdens spørgsmål inden jeg købte akvarium og fisk, man er jo bange for at gøre noget galt så de små pus ikke trives eller i værste fald ikke overlever! Hvor stort et akvarie er det du har skaffet? Og hvad påtænker du at putte i?

balder:
Tak for rådet. Jeg har godt overvejet det, problemet er at jeg for det første ikke vil have ancistrus i længden (jeg vil gerne have pansermaller og dværg sugemaller). For det andet er jeg bekymret over mine fisks hvide afføring og så længe jeg ikke er 100% sikker på at de er sunde og raske vil jeg jo ikke putte flere fisk i!

molo — 20. maj 2011, 23:19

# LadyDay
Der kom vist lige noget støjforurening forbi 😀

Jeg har købt et 250 l, det skulle være stort nok til at håndtere udsving i vandkvaliteten for en begynder som mig. Man skal jo også tænke på de små 🙂 Jeg er faldet for Apistogramma borellii - den ser og lyder bare for spændende! Jeg vil også gerne se dens legeadfærd, så jeg er på udkig efter nogle venner, den kan gå med i de rette 'vandindstillinger'.. Jeg har været rundt om rødnæser eller blyanter til midterzonen og øksefisk til toppen, men kan ikke helt bestemme mig... Planter er jeg ikke nået så langt med endnu, ud over at jeg kan forstå at de skal være mange og hurtigtvoksende i starten, så kan man skifte dem ud senere. men pyt - der er også et stykke tid til stuen har fået nyt tapet, så jeg når nok at læse op på det også 🙂

LadyDay — 20. maj 2011, 23:31

@molo.

Haha. Ja den slags sker, men hey, jeg bor midt i århus, jeg er vandt til at ignorere ligegyldig støj og mon ikke alle de andre fornuftige mennesker herinde vil gøre det samme 🙂

Jeg tror du har ret i at apistogramma er rigtig spændende fisk! Held og lykke med dem! Ih, rødnæser er også så fine! De får mig til at tænke på pebermyntebolsjer af en eller anden grund!
Du kan godt regne med at ombestemme dig 127 gange, det gjorde jeg ihvertfald! Hihi. Der findes jo ikke nogen art man ikke har lyst til at have! 😀

Ak ja, planter er også mit svage punkt. Jeg synes fiskene er meget mere spændende! Det kan anbefales at have en planteinteresseret kæreste!

molo — 21. maj 2011, 00:31

@ LadyDay

Jeg er trænet i at ignorere støj efter engang at have boet flere år lige ved Stjernepladsen 😉

Jeg tror ikke, jeg ombestemmer mig med borelliien, men resten er konstant i spil! Ja, der er så utrolig mange fisk, jeg gerne vil have. Heldigvis er min kone med på det hele - blot jeg passer akvariet. Hun er vist smittet lidt med en fiskevirus - efter jeg har vist hende en masse spændende på nettet, har hun bedt mig blive skrap til fisk og få sat et 700 eller 900 liters op i stuen! Jeg må lige øve mig lidt på de 250 liter først...
Planter tror jeg så heller ikke, hun hjælper med. Sidste år oplyste jeg lettere stolt, at jeg omsider var færdig med at beskære vindruen i haven. Hendes kommentar: "Vindrue? Har vi en vindrue?!?" 😀

Mht. planter: Har du læst denne begynderguide?:
http://www.akvarieplanter.dk/hjaelp-jeg-er-ny

Den retter sig vist mest mod dem, der skal have mange planter i akvariet - men det vil jeg gerne have på sigt 🙂 Man kan også få god hjælp til at vælge nogle nemme opstartsplanter hos Tropica:
http://www.tropica.dk/planter/lethed.aspx

Det er helt utroligt, så megen information der ligger på nettet 🙂

LadyDay — 21. maj 2011, 09:49

#21

Haha. Ja sådan havde jeg det også med scalarer! De var must have og så er spørgsmålet bare hvad de skal gå sammen med.

Dejligt du har en kone der er med på idéen! Det samme er min kæreste (han er blevet lidt blød om hjertet over de små dyr). Har i børn? Jeg kan forestille mig at det også må være en hobby der er enormt hyggelig at dele med sit afkom nemlig!

Jeg har godt læst lidt om planterne på Tropica og naturligvis studeret hvilke slags planter de fisk jeg gerne vil have foretrækker.Men tak for linksne, jeg skal have taget mig sammen til at læse lidt mere om plante-pleje.

Yep, internettet er en smart opfindelse. Jeg tror det er kommet for at blive. Hihi

molo — 21. maj 2011, 10:14

# 22

Jep, jeg bygger også mit akvarie op omkring den fisk, der er must have. Både mht. indretning, vand, legekammerater etc. Jeg har dog droppet idéen om en pinligt korrekt biotop, hvor alt skal stamme fra fiskens oprindelsesområde. Det bliver for svært og bøvlet, så jeg låner fx lidt planter, hvor jeg kan, men med stor respekt for alle fiskenes behov, selvfølgelig.

Det er et hit, at kærester/ægtefæller er med på idéen - det gør det sikkert noget nemmere at forklare, at nu er akvariet altså knopskudt og har fået en bror på 720 liter ovre i hjørnet 😀
Vi har to unger på hhv. 2 og 7 år. Særligt den store er helt med på, at vi skal have fyldt akvariet meget, meget snart! Hm, farmand må se at rubbe neglene med huset - jeg skal også liiige ha' lavet et børneværelse og et soveværelse færdigt før det bliver stuens tur 🙁

Jeg håber, du snart får bugt med dine brune problemer!

LadyDay — 21. maj 2011, 10:34

#23
Jeg tror i bund og grund også fisken er lidt ligeglad med om alt er pinligt korrekt tilhørende deres biotop så længe de har deres behov dækket. 😀

Haha. Ja jeg har også allerede en stærk fornemmelse af at der kommer flere.
Det lyder dejligt med hus. Er det jeres første hus? Jeg glæder mig til at få hus og have engang, det må være lækkert! Har i overvejet fremtidige muligheder for kæmpe-akvarium med oscar cichlider? Sådan nogle vil jeg have når jeg engang bor i stueetagen med et solidt betonfundament under fødderne!

Orv, når nu i har to børn, den ene i gammel nok til at forstå princippet akvarium, så kan du jo argumentere for at i også er NØDT TIL at have et lille børne-akvarium på ungernes værelse. Sådan et med lidt børnevenlige fisk og dekorationer som barnet selv har valgt (med hjælp fra farmand). Det er jo super sundt for børn at lære at tage ansvar for at passe sådan nogle små skabninger (med behørig hjælp fra en voksen naturligvis)!

Jo tak, jeg sidder og stirrer indædt på rødderne og prøver med tankens kraft at forhindre algerne i at dukke op. 😀

molo — 21. maj 2011, 13:06

Du skal glæde dig til hus og have, navnlig hvis du i dag har svært ved at finde på noget at bruge din tid på... 😀 - Men det er sjovere end at bo i lejlighed.
Jeg har ikke overvejet så meget vedrørende fremtidige akvarier - ud over, at der BLIVER tale om fremtidige akvarier! Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg kan nøjes med et enkelt. Og mon ikke, der med tiden sniger sig et akvarie ind til den store - selv om hun pt. går en del op i heste.

Med Oscar cichlide, tænker du så på Astronotus ocellatus? Flot, flot fisk! Jeg kunne rigtig godt tænke mig et stort akvarie med majestætiske fisk, men er samtidig nok plantemand, tror jeg. Jeg slapper i hvert fald helt enormt meget af, når jeg betragter et velplantet akvarie med rolige fisk. Gad vide, hvordan man får de to elementer til at hænge sammen? Det ender nok med et 900 liters og discus eller en stak scalare 🙂

God vind med at nidstirre rødderne - jeg krydser fingre, arme og ben for dig 😉

LadyDay — 21. maj 2011, 13:36

Ja, det er lige netop dem jeg mener! De er super flotte og så skulle de have enorm personlighed!
Men de er vist også berømte for at kunne smadre de fleste planter fuldstændigt, bortset fra de særligt udholdende (kæmpe vallisneria for eksempel).
Uh, et 900 L med scalare kunne jeg forestille mig ville være fedt... Vel at mærke de kæmpe store, flotte, rødryggede Rio manacapuru! (indsæt drømmende smiley med et fjernt blik i øjnene her)

Jo tak, jeg er overbevist om at det er en kontruktiv og effektiv måde at slippe af med alger... At stirre vredt på dem!

molo — 21. maj 2011, 14:33

#26
Jeg kunne også se af artsbeskrivelsen, at Oscar nok ville spolere mine drømme om pæne planter, så det bliver ikke Oscar. Ellers en flot fisk. Jeg kan godt forstå, at du drømmer om et havnebassin med Oscars i (kan godt lide dine smileys 🙂 ).
Jeg har af en eller anden grund endnu ikke kigget så meget på scalare, men den du nævner fik da mine øjne op! Det må være denne her?:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=839483
Det er altså også en ret pæn fisk!

LadyDay — 21. maj 2011, 14:41

Ja, det er dem. Og jeg har set endnu flottere eksemplarer! De er helt fantastiske! Og så splitter de ikke planterne ad eller omarrangerer akvariet hver gang du vender ryggen til! Hihi. Men de kræver noget plads, de bliver jo nærmest tallerken-store! 😀

molo — 21. maj 2011, 14:47

#28

Haha, jeg har ikke brug for entreprenørfisk - de skal i store træk holde finnerne fra indretningen 😀
Hvor store mener du, de her rødryggede tallerkenscalarer bliver? Er man ude i et særlig højt akvarie, mon?

LadyDay — 21. maj 2011, 15:00

Så vidt jeg ved er de ligesom Altum (Pterophyllum altum), så de bliver normalt omkring 30 cm høje (inkl. finner) og kan blive endnu større. Så ja, noget højde skal de have. Jeg tror mange ha ihvertfald 60 cm dybde, men jeg er ikke sikker.
Ham der hedder KimJ har disse scalare og er iøvrigt rar og hjælpsom, så du kan jo spørge ind til hans 🙂

molo — 21. maj 2011, 16:07

# 30

Det var en ordentlig rødspætte! Tak for tippet med KimJ - ham prøver jeg, når jeg når så langt.

molo — 21. maj 2011, 21:32

@ LadyDay

For lige at vende tilbage til det, det egentlig startede med - de brune alger: Jeg faldt over disse linjer:
"Brunalger (kiselalger)
Dette brunfargede algebelegget dekker ofte bunnlaget som på steiner og grus, planteblader og glassruta. Dukker ofte opp i nyoppsatte akvarier. Årsaken ligger trolig i for høye nitratverdier, pH over 7.5, for hardt vann, eller at belysningstiden er for lang (over 12 timer). Oftere delvannsbytter kan hjelpe. I nystartede akvarier vil disse som regel forsvinne av seg selv etter en etter hvert. Algeetende fisk som Crossocheilus siamensis og ancistrus-arter sies det kan beite disse."

- på dette link: http://akvaforum.no/text.cfm?id=1693

I modsætning til det, vi tidligere har drøftet, advares her om, at for lang belysningstid (over 12 timer) kan være årsag til brunalger. Hm, alger er vist en svær disciplin.

LadyDay — 21. maj 2011, 21:39

@molo

Ja, alger er vist for vidrekomne!
Jeg har hidtil haft lyset tændt 10,5 timer om dagen (lige rigeligt måske, men ikke ekstremt).
Men her i Århus er vandet meget hårdt, det er der ikke tvivl om, og pH ligger også ret højt (7,5-8), så det er meget muligt det er faktorer der spiller ind.

Algerne er iøvrigt allerede på vej tilbage.

Jeg er så heldig at en herindefra har tilbudt mig lidt unge ancistrus, så de flytter ind på tirsdag og kan hjælpe med at holde problemet nede og så håber jeg at det derudover bliver bedre når akvariet ikke er så nyt mere.
Jeg overvejer også at prøve at give Carbo (jeg gøder ikke pt) pg jeg vil blive ved at eksperimentere med lystiden og holde en god vandskiftningsrutine. Så håber jeg det går væk med tiden. Brune alger er så grimme!

molo — 21. maj 2011, 22:09

Phew, der er noget arbejde med de alger... God fornøjelse med de nye små 🙂

LadyDay — 21. maj 2011, 22:11

Yep, du kan godt glæde dig! Hihi
Og tak. Jeg er ellers ikke specielt stor fan af ancistrus, men hvis de vil lave mine alger om til fiskelort (nemmere at fjerne) så er de aldeles velkomne!

molo — 21. maj 2011, 22:32

😀

molo — 22. maj 2011, 22:25

@ LadyDay

Ja, nu er det altså mig igen *rødmer*
Men jeg faldt lige over nogle idéer vedrørende algebekæmpelse, bl.a. skal man se på vandtemperaturen. Jeg lærer hele tiden noget nyt pga. dine brune alger - herligt, at de alligevel har en eller anden form for gavnlig funktion 🙂

Kig evt. på:
http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/46-alger/55-alger.html

Under punktet 'Årsag, historie og kur' fandt jeg oplysningen om tilstrækkelig varme.

LadyDay — 22. maj 2011, 22:30

@ molo.

Altid hyggeligt 🙂

Jamen jeg er da glad for at kunne inspirere dig til at søge ny viden. Haha. Min temperatur varierer mellem 25 og 27 grader, alt efter om lyset er tændt, så det burde ikke være for koldt vand der er skyld i mine alger.

molo — 22. maj 2011, 22:42

@ LadyDay

Damn, troede lige den var der 🙂

LadyDay — 22. maj 2011, 22:45

Nope. Der er så mange faktorer at justere på når det gælder alger, jeg må bare starte med de nemmeste og mest oplagte. For det første vil jeg have nogle hurtigtvoksene planter i, det kan være det kan hjælpe.

molo — 26. maj 2011, 20:51

@ LadyDay

Ny post i tråden, der bare ikke vil dø 🙂

Kom til at tænke på, at dit problem med manglende lys måske let og elegant kunne afhjælpes med en eller flere LED-strips? Jeg kan forstå, at mange anvender det, også i planteakvarier.

LED kan også fås med dæmpbar transformer, hvis du har brug for det (se lidt nede ad siden):
http://scanlys.dk/group.asp?group=29

LadyDay — 26. maj 2011, 21:08

Haha. Jeg er imponeret over din indsats for min skyld 🙂

Det er en rigtig god idé med LED, så længe man kan få dem vandtætte... De strips thansen har som menge bruger er det nemlig specificeret ved at de ikke er til brug i akvarier. Hvilket bekymrer mig lidt.

Der er nu, som du kan se på min profil, flyttet nogle nuttede små maller ind i akvariet. De har allerede taget næsten alle algerne fra strandstenene i akvariet, så dem har jeg store forhåbningern til.

molo — 27. maj 2011, 00:26

Jamen, jeg håber jo, at deltagere i dette forum vil give mig en hånd den dag, jeg har et behov, og så må jeg jo selv yde en indsats til gengæld - det går så mest ud over dig indtil videre 🙂 Og som sagt lærer jeg en masse af din case story 😉

Mht. LED: Kan du bruge et fugtbeskyttet LED-bånd på 3000 (3300?) kelvin?
http://scanlys.dk/product.asp?product=735
Jeg kender godt nok ikke lige dets Ra-værdi, men det kan sælger nok oplyse nærmere om. Du har jo selvfølgelig også dine to rør til at give en korrekt farvegengivelse sammen med en evt. dårlige Ra-værdi for LED'en.

De er godt nok både nuttede og små, dine maller - herligt at det praktiske kan kobles med noget fornøjelse. Et rigtig nydeligt akvarie 🙂

molo — 27. maj 2011, 00:29

Der er også denne model - og sikkert flere, spørg løs hos sælger:
http://scanlys.dk/product.asp?product=718

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.