Genopstart af akvarie hobby.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

whitebroom — 21. juni 2011, 16:22

Hej med jer..

Jeg har besluttet at genopstarte min akvarie hobby. Jeg har ikke kunne beslutte mig om akvarie størrelse og form! Et hjørneakvarie ser nu godt ud med mine øjne.
For at være sikker på at det er noget jeg gider igen, har jeg besluttet at prøve med et 54L.

Har tænkt mig at tage udgangspunkt i en liste fra Neonfisken:

20 stk Axelrodia riesei (Rubin Tetra)
6 stk Corydoras reynoldsi (Reynolds Pansermalle)
2 stk L187a Chaetostoma milesi (Plettet Gumminæse)
1 Par Microgeophagus ramirezi (Sommerfugle cichlider)

Hvorfor ved jeg ikke.. Men det har nok noget at gøre med sommerfugle cichliderneB)
Et af mine spørgsmål går på, om jeg kan bytte pansermallerne ud med Rejer/snegle?
Rejer og snegle er helt nyt for mig; men er ret fascineret af dem. Multi her en tråd med nogle Tylomelania Snegle (tror jeg de hed). De ser ret interessante ud.

Har været på stranden idag og samle sten. De er nu blevet renset og kogt. I mellem dem er der nogle sandsten, går det?

På mit loft fandt jeg et par gamle rødder(altså ikke sådan nogle, som man finder på gadehjørnet:D ), har gjort dem rene og lagt dem i vand. På en af dem var der nogle lilla plette, det kunne godt se ud som gamle trådalger. Kan det være sandt eller skal jeg være helt vildt bekymret?

Det var en længere smøre.

Mvh Whitebroom.

c sørensen — 21. juni 2011, 18:40

Hej og velkommen tilbage til hobbyen.

Først så er det en noget voldsom mængde fisk til et 54L. Så skal du nok istedet købe et 112L startersæt. Alene 20 rubin tetra er for mange til et 54L - og specielt nystartet akvarie.
Sommerfuglecichlide er en af de mest sarte akvariefisk og er slet ikke til et nyt akvarie. De kræver et rigtig godt indkørt akvarie med supervandkvalitet. Så vent med dem.

Du kan sagtens putte rejer i. Det er nogle meget effektive bund og alge rensere, som er sjove at kigge på. Men overvej først, hvilken reje, du vil have. RCS som de fleste har er ikke så stor og yngler MEGET villigt (du vil også have dem i filtret, hmf filter kan anbefales istedet). Man skal virkelig ville have dem, efter min mening. Jeg kan anbefale amanorejen, som er større og bliver ældre. Den yngler ikke i ferskvand og er rigtig sjov at kigge på + den mest effektive alge og opryder reje.

Du kan sagtens bruge almindelige sten. Hvis du putter kalksten i, skal du være opmærksom på, hvilke fisk du har i. Flintsten ville jeg nok ikke bruge. Men ellers er der stort set frit valg. HUSK at putte flamingo i bunden af akvariet inden sand/grus, så stenene ikke bliver skyld i, at bunden revner. Flamingo UNDER akvariet er også en rigtig god ting med de akvarier, hvor bunden står direkte på bordet (ujævnheder, tryk, bevægelser, en lille bitte ting der kan få bunden til at flække).

Du kan jo bare lægge rødderne ned i en spand/balje og overhælde dem med skoldhed vand. Så er der nok ikke meget, der kan være levende der bagefter.

whitebroom — 21. juni 2011, 19:12

Tak for svaret.

Jeg havde nu helle ikke tænkt mig at starte med 20 rubin tetra.. måske 10 det ved jeg så ikke om det bliver for lidt. Rubin tetra'er er heller ikke et must, bare en lille stimefisk. Som skrevet er listen kun udgangspunkt.

Sommerfugle cichliderne skal selvfølgelig vente, til akvariet er stabilt.

Flamingo over og under bunden TJEK. Jeg tror ikke der er flintsten i bunken.. Men tjekker lige en ekstra gang.

Amanorejer vil jeg kikke på. Måske også cardinalrejer..

Rødderne vil jeg overhælde med kogende vand og håbe på det bedste.

whitebroom.

Kim — 21. juni 2011, 19:19

#1 Jeg mener det er en fin sammensætning til et "Colombia akvarium" - glæder mig til at se nogle fotos - god fornøjelse.

10nnitus — 21. juni 2011, 19:47

Jeg syntes det er en god sammensætning, er dog uenig i antalet i forhold til akvariet størrelse og har skåret gumminæserne fra da de godt kan være noget voldsomme i det. Ramirezien kan godt gå i et 54L hvis de er alene jeg ville dog tage et 128L som udgangspunkt til et artsakvarium. Hvis de skal være sammen med flere arter fra 160L for at få den plads omkring sig de har behov for, da de ikke kan lide for meget uro omkring sig. Skulle du nu alligevel vælge ud fra din liste vil jeg foreslå dette antal ud fra akvariestørelsen for rubinen er ikke en disideret stimefisk
8 stk Axelrodia riesei (Rubin Tetra)
6 stk Corydoras reynoldsi (Reynolds Pansermalle)
1 Par Microgeophagus ramirezi (Sommerfugle cichlider)

whitebroom — 21. juni 2011, 20:04

#5 tak for rådet.

Jeg ved godt de ikke høre til i et colobia akvarium men jeg er næsten/måske/deromkring/ca.*rødmer* sikker på at jeg først vil prøve med rejer og snegle.. Derefter de små tetra'er og til sidst sommerfugle cichliderne.

whitebroom — 22. juni 2011, 16:19

Jeg hvede ikke helt hvad jeg skal synes!!.

Ole H — 22. juni 2011, 16:28

whiteroom:)

Det tegner rigtig godt, men du har godt nok være rundhåndet med gruset synes jeg...! Det halve kunne ha gjort det, vil jeg mene...!

Planter kunne du nok også overveje nogle flere af, så dine kommende fisk har noget at gemme sig i...!

Flot flot...!

kickerdk — 22. juni 2011, 16:31

syntes selv der for meget bundlag 😛 men flot indretning er det,
vil lgie dele mit nyt opstartet akvarie os så

whitebroom — 22. juni 2011, 17:09

Takker.

I har helt ret. Jeg ved ikke hvorfor men i mit hoved var det blevet til 5 cm bundlag:P. Dertil kommer en flamingoplade. Da der ikke er planter i forgrunden kan jeg måske fjerne noget, så ser det ikke så voldsomt ud..

Ole H jeg regner med/håber på at den i bagrunden bliver til meget mere. Det minder mig så om at jeg har glemt alt om gødning.

Kikerdk. Det ser jo rigtigt godt ud. Din pumpe er jo helt væk.

Lige et spørgsmål til: I den pumpe jeg har fået med er der en dims, så der kommer luft med udstrømningen. Jeg har pt fjernet den pga planterne, er det rigtigt at gøre.

kickerdk — 22. juni 2011, 17:12

ja bare smid den under vandet så den ikke trækker luft ned samme pumpe som min hehe 🙂
ja smed et malle rør op på langs forand pumpen og en plante så den gemt nogenlunde godt 🙂

Multi — 22. juni 2011, 18:07

#1
Velkommen til hobbyen!
Godt at du spørger her, før du raser ud og køber et tons fisk. Så får både du og fískene nemlig en god start. 😉

[citat]

Er det mig du mener? Høhø, sjovt. 😎

Jeg vil nok fra råde dig Kardinalerne, da de er ret sarte over for vandværdierne, og du risikerer at stå med døde rejer til 100 kr stk ... Vent i stedet med dem, til at du er blevet interesseret i denne hobby, og evt vil starte et "rent" Sulawesi akvarium op, der også vil være mere naturligt for dem og vil lægge mere fokus på dem.

Jeg synes dit akvarie ser fint ud, jeg ville dog sætte lidt høje planter om bag roden, og sætte en mørk baggrund på, det er utroligt hvad sådan én kan gøre, og så ville jeg tage noget at bundlaget ud igen, evt bare suge en masse af det ud igen med en slange. 😉

whitebroom — 22. juni 2011, 18:25

Ja Multi det var dig dig jeg mente.. Øv så slår jeg kardinalerne ud af hovedet.. Så må jeg prøve med Amanorejer. Mener du jeg også skal droppe de snegle..

Vil fjerne noget af bundlaget imorgen. Planter til baggrunden vil jeg lige vente med, for at se om de breder sig.

Ole H — 22. juni 2011, 18:48

Nu er det jo bestemt ikke sådan, at akvariet skal være færdig planeret i morgen, du vil opleve at det er en yderst dynamisk hobby, da der hele tiden kommer nye idéer der lige må afprøves!

Lad du bare din plante vokse, og så se om behovet for flere planter melder sig!

Husk altid, at det er dig der skal være glad for akvariet og synes at det er smukt, ikke alle os tosser herude, der jo sikkert har andre referencer end dine, forskellighed gør smuk....!

whitebroom — 22. juni 2011, 19:08

Kan kun give dig ret Ole H:D

Jeg har sat lyset til 12 timer.. er der nogle der har en mening om det.... lytter gerne.

whitebroom — 22. juni 2011, 19:08

dobbelt post

Ole H — 22. juni 2011, 19:12

Ja en 10-12 timer er da ikke helt ud i skoven:)

whitebroom — 23. juni 2011, 15:19

Så fik jeg fjernet det overdrevne bundlag.
Nu har jeg mere eller mindre besluttet at fjerne de sten og plante nogle planter der ordenligt dækker pumpen. Der kan jo ikke være meget i sådan en spand. Så de sten må jo venter til en anden gang.

10nnitus — 23. juni 2011, 15:34

Husk flydeplanten 😉
Feks en af disse tre : Azolla caroliniana, limnobium laevigatum, Pistia stratiotes
http://www.tropica.dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=013
http://www.tropica.dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=063
http://www.tropica.dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=128

whitebroom — 23. juni 2011, 15:38

Dem vil jeg kikke på..

Ole H — 23. juni 2011, 15:40

Michael...!

Nøj hvor det hjalp at få dit bundlag begrænset lidt. Det er vildt hvor lidt der i virkeligheden skal til, for at få et helt andet udtryk.

Tror stadig jeg ville vælge nogle hurtigtvoksende planter i baggrunden, det vil give dine kommende fiskebasser, lidt mulighed for at ha steder i akvariet, hvor de kan stå og gemme sig, og derved for du et mere naturligt flow i akvariet, da de kun ses når de vil...!

Jeg har først for nyligt fået øjnene op for hvilke mangeartede muligheder der er ved de små akvarier, og dette skal jeg bestemt ha forfulgt, når tiden er til det!

whitebroom — 23. juni 2011, 17:01

Ole H, jeg er tilbøjelig til at give dig ret med de baggrunds planter:D
Jeg tager i plantorama i morgen og kikker.

Mvh mikael

Multi — 23. juni 2011, 18:02

Jeg synes faktisk at akvariet er helt flot, på sin egen måde! Og det hjalp også at få en baggrund på.
Sikke en effekt det gav, at få tyndet lidt ud i bundlaget! 😮

Ole H — 23. juni 2011, 18:07

Michael...!

Nu skal du jo stadigvæk gøre det for din egen skyld, og ikke for min. Men, ved jo også godt, at man nogle gange gerne vil ha lidt udefrakommende indput, med nye spændende idéer og forslag til forbedring....!

Jeg går når jeg skal lave nyt setup i ugevis og former vandet i mit hoved, og nej det er ikke det man kalder for vand i hovedet, (selvom hun nogle gange antyder et vist skvulp i de dage) og der vender jeg forskellige muligheder, som så langsomt former sig til det udkast jeg så bygger op! Dermed ikke være sagt at der ingen ændringer kommer, men det er justeringer som lige sætter prikken over iéet!

Glæder mig til at se resultatet om 1 måned eller 2, hvor planter og fisk er ved at være på plads!

whitebroom — 24. juni 2011, 16:27

Så har jeg været ude og købe lidt flere planter.

Der mangler en i baggrunden; men den må komme sener.
Nu skal det bare have ro i et par dage.. så vil jeg købe et par amanorejer og en snegle eller to. Men jeg tænker lige over det, vil helst ikke overbelaste det her i starten..

Lige et spørgsmål til. Jeg arbejder i skiftehold. Kan man ændre tidspunktet hvor lyset er tænt på, uden at stresse fiskene for meget.

Mvh mikael

10nnitus — 24. juni 2011, 17:17

Lyset er for planternes skyld, fiskene er ligeglade

whitebroom — 24. juni 2011, 17:53

#26 tak. Så vil jeg ikke bekymre mig om det.

Og tak for alle indputende.😎

TinneG — 24. juni 2011, 17:54

#25 Det er rigtig flot 🙂

Ole H — 24. juni 2011, 19:00

Hej Michael!

Se nu ser det rigtig fint ud, det hjalp med nogle planter. Vandpesten gror hurtigt, så der kan du evt. nippe en god bid af nogle af disse, og plante som baggrundsplanter i den side hvor du mangler lidt!

Fint fint!!!

Luna — 24. juni 2011, 20:13

Det ser flot ud Mikael 🙂

Hvis det er en Anubias du har plantet, så husk at den tykke grønne hvor bladene sidder fast, ikke må komme ned i gruset. Kun de tyndere rødder. Ellers risikerer du bare den rådner,

whitebroom — 24. juni 2011, 20:28

#30 okay det viste jeg ikke og ja det mener jeg det er. rigtigt mange tak...🙂

10nnitus — 24. juni 2011, 21:08

Anubias sæt den fast på en rod så får du mere ud af planten, ligesom javabregnen må dennes rhizom den vandrette tykke stængel rødder heller ikke dækkes til.

whitebroom — 24. juni 2011, 21:56

*rødmer* lider nogle gange af demens. Da jeg kom hjem med planter kunne jeg ikke huske hvad der kunne bindes på rødder, viste bare der var en af dem der kunne. så jeg fik bundet en lobelia på min rod....
Det må jeg heller få byttet rundt på.

takker mikael

10nnitus — 25. juni 2011, 07:40

Der er en god vejledning angående rødderne på :
www.akvariegødning.dk
Hold musen på et af de små billeder, (første billede i tredie række) "planteguide" tryk gå herefter op på det store billede og tryk, hereter kommer der anvisninger om de forskellige rødder

Her er et rigtig godt tilbud ang. et filter til en billig penge
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/market/show/?ID=58899

whitebroom — 2. juli 2011, 12:08

Hej igen..

En lille update.
I mandags kom der 5 amanorejer i.

Sjove fyre. De vil ikke rigtigt tage det foder jeg har købt. Da man kan se hvor meget de har i deres tarm, er jeg holdt op med at fodre dem. De tusser rundt og vender sandet, samt renser sten og rødder. Så jeg tror ikke de lider nogen nød.

De to af planterne, blev lynhurtigt grimme (døde). var så inde og læse om dem. Så fandt jeg ud af at deres max temp. er 22 C:( Så de blev fjernet og erstattet med to nye igår, der blev også lagt lidt mere sand i. Samtidig kom der også sten i igen.
Kunne så ikke lade være med at købe 5 glødetetra.

Jeg syndes nu ikke rigtigt de opføre sig som stimefisk, de bruger en del tid på at jagte hinanden. Kan det være fordi der ikke er nogle fisk der "driver" dem sammen? eller skal jeg købe nogle flere. Er ved at overbevise mig selv om at købe 3 mere. Men kan jeg det uden at der bliver totalt ballade i den lille tank?

Karlslunde — 2. juli 2011, 20:33

Flot lille balje du har fået lavet dig der. Jeg ville ikke være så nervøs for at smide 3 mere i.

Ole H — 3. juli 2011, 09:19

Det ser rigtig godt ud Mikael....!

Lige om lidt, så er plandten vorsket sig så stor så dit filter er dækket, og så spiller det 100%...!

Der er jo det med stimefisk, at de helst skal være i en stime, ja den er god nok, og derfor tror jeg du ville få rigtig stor glæde af disse fisk, hvis du købte 5 til. Stimefisk "fylder" ikke helt så meget som fisk der går i par og iøvrigt er noget større..!

Jeg kigger dig over skulderen og følger med her...!

Multi — 3. juli 2011, 11:54

Det ser rigtig godt ud! 😮

Luna — 3. juli 2011, 14:45

#35 Jeg har flyttet mine Amanoer ind i mit 180 liters. Der går de blandt andet sammen med 6 Sommerfuglecichlider (ungfisk). Der er det så sjovt at se, når cichliderne tager en tabs i munden tygger og spytter den ud igen, så sidder mine big mama Amanoer foran den og bare venter på, der bliver spyttet taps ud, for derefter lynhurtigt tage den og mose afsted med tyvekosten med en sur Cichlide efter sig. 😀

musenutusen — 3. juli 2011, 16:50

hvad hedder det akvarie du købte *skeptisk*

whitebroom — 3. juli 2011, 17:10

#40 Jeg mener det er et Aquastar mp60. Det er købt i plantorama for lidt under 400 kr. Låget er lidt noget digel, men det var alle de startsæt jeg har kikket på. Der var lidt ekstra silikone der måtte skæres væk. Alt ialt virker det ret okay..

Luna det kan være jeg skal prøve at fodre Amanoerne igen. Efter der er kommet andre fisk i tanken virker de mere modige.. De er i hvert fald mere fremme.

Tak Ole H du har nu overbevist mig. Der bliver snart købt 5 glødetetraer mere. De er nogle sjove fættere.

Mvh mikael.

musenutusen — 3. juli 2011, 17:22

hvor mange Liter ?#41

whitebroom — 3. juli 2011, 21:12

Øv ØV har lige opdaget snegle;(, har fjernet 5 men 2 slap væk.. Så nu er det "Snail detail" det næster stykke tid. Håber det kan klares manuelt elles er der dømt biologisk krigsførelse...*uhh*

#42. 54L

10nnitus — 3. juli 2011, 21:14

Snegleinvasion i akvariet
Er sneglene først kommet ind i et akvarium er det på det nærmeste en umulighed at få helt bugt med dem igen, da de ligger overalt i hele inventaret planter, rødder og ikke mindst i bundlaget med mindre man tager alt ud og nærmest steriliserer hele molevitten.
På den anden side kan de også være en gevinst i et akvarium, ganske vist i begrænset antal da de her rydder op i resterne fra blandt andet overskudsfodret, døde fisk og lignende.
Der kan ved hjælp af fingermetoden og nogle skiver agurk indsamles snegle når disse har sat sig godt og grundigt tilrette på disse agurkeskiver som man så tager op og renser for derefter at placeres igen og igen i akvariet.
Den kemiske vej: ALUNPULVERET – måleenhed: 1 teskefuld alun til en liter vand = 1:10
Du kan bruge Alun pulveret til at rense nykøbte planter for snegle. Du skal bruge 1 teske alun pulver og blande dette i 1 liter vand. Læg så dine planter ned i denne opløsning i 5 min og skyl derefter godt og grundigt planterne i lunkent vand, før du sætter dem i dit akvarium. Hvis man gør dette til en rutine for hver gang man anskaffer sig planter kan sneglene mindst holdes i et kontrollerende antal eller helt ude af akvariet.

Den omstændige metode:
Hvis man først har fået en snegl invasion i akvariet
Alun dræber alt levende uden på planten. Alun dræber alle snegle, orme, rejer, krebs og fisk, så alt der ikke skal udryddes må og skal flyttes til en anden beholder, inden man forgifter miljøet i akvariet. De fleste akvarieplanter kan stå i op til 2 dage i alunopløsningen. Efter endt behandling skal der foretages den store altomfattende hovedrengøring.
Altså en forholdsvis omstændig procedure.

Den sikre metode:
Den lettere metode er at når man kommer hjem med nyanskaffet planter lægger man disse i en spand med alunopløsningen og lader dem stå i op til to dage, derefter skylder man planterne godt og grundigt inden de kommer i akvariet, da det ellers her vil dræbe alt liv i akvariet. Med denne fremgangsmåde vil akvariet kunne holdes fri for snegle, hvis man da husker at gøre det hver gang ved nyanskaffet planter, da det gerne er herfra sneglene følger med.

Husk altid at læse forskrifterne før brug, Alun er ikke til at lege med, skal behandles med respekt!

whitebroom — 3. juli 2011, 21:38

10nnitus Hmm der tegner jo ikke for godt.

Jeg er meget lidt for at bruge kemi generelt, men den med ny indkøbte planter og alun vil jeg lige have i mente. Vil også lige kikke på hvad alun indeholder af kemikalier. Det er jo "bare" et akvarie.. Det skal jo ikke line Dronningens have...

Det trick med agurken skal da helt sikkert prøves.

mange tak.

Mikael

whitebroom — 12. juli 2011, 19:55

Ja det var så den klassiske fejl, impulskøb. Var oppe og købe par planter og skulle så lige se hvad de havde små Tetra'er. Så havde hun nogle rigtig fine røde nogle, som jeg så købte med hjem.
Jeg kunne ikke huske hvilken fisk jeg købte og derfor ledte jeg i artsbeskrivelsen, her på siden. Jeg mente det var glødetetra, det så ud til at være rigtig fin fisk.
Det er det så ikke, det er rød serpae.

Så kan jeg bedre forstå der er så meget "larm" i bajlen. Det ser ud til at de mere eller mindre fundet ud af det nu, selvom de stadig tager nogle ordenlige ture. De har ingen interesse i rejerne, ja rejerne puffer dem nærmest væk når de kommer for tæt på. Men de røde serpae'er går meget hårdt til fodret, de kan enda sluge en hel rejepille. Så jeg er ikke sikker på hvor meget foder rejerne får.
I artsbeskrivelsen står der at rød serpae skal have min. et 80 L akvarie. Mit er kun 54 L, er jeg så en helt vildt dyreplager??? De ser, nu ud til at have det ok.

Jeg ved godt den er grim; men jeg er helt vild med svampebob. Den var på tilbud til 44 kr, så det kunne jeg ikke stå for.
Jeg har mere eller mindre slået mine sommerfugle cichlider, ud af hovedet. Selvom jeg gerne vil have, en slags fisk mere. Er der nogle, der har nogle foreslag?
Udover 10 rød serpae, har jeg anskaffet mig to mysterier snegle. De er godt nok et hit hos mig. Jeg har stadig de andre snegle, men jeg er nu begyndt at slappe af over for dem. Fjerne dem når de kommer frem, der plejer at være et par stykker om dagen. Så det er pt. ikke noget der bekymre mig.

Mvh mikael

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.