Tropheus orange. Hannen jagter hunnen op i et hjørne...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lulle80 — 15. juli 2011, 22:30

Hej.

Jeg har 2 Tropheus orange ciclider.
Hunnen havde æg i munden ( eller lad mig lige sige, at jeg ikke er fiskekender! Så jeg ved ikke hvad de forskellige ting hedder på "fagsprog" 😎 Så bær lige over med mig *rødmer* ) så vi smed den over i et andet akvarie. Her smed hun æggene ud på bunden næsten med det samme. Æggene blev ikke til noget, så vi smed hende tilbage i det andet akvarie til hannen. Så blev hannen helt vildt ond over for hende, og jog hende op i et hjørne. Hun turde faktisk slet ikke at spise i en rum tid, da hannen var over hende konstant. Til sidst virkede hun temmelig udmattet, og vi var ret sikre på at miste hende. Efter et par dage blev de dog "venner" igen, og alt er normalt. Nu er de så begyndt at "lege" igen. Hvad hvis vi kan se æg i hendes mund igen? Vi tør næsten ikke smide hende i et andet akvarie igen...*skeptisk* what to do?

Luna — 15. juli 2011, 22:35

Måske der mangler gemmesteder hvor hunnen kan være i fred eller kan akvariet være for lille?

lotz — 15. juli 2011, 22:40

har du ikke et foto af fiskene så vi ved hvilken fisk der omtales?

Luna — 15. juli 2011, 22:44

Det bliver vist kaldt at gå med skuffe når hun har æg i munden lulle.

Jeg tænker, han ville have hende i leg igen, da hun kom tilbage og er hun ikke klar (nu havde hun jo lige smidt æggene) så bliver han aggressiv. Nogle flere hunner til ham, så hans aggressivitet kan gå ud over flere og så en masse gemmesteder. Ved jo ikke hvor stort akvariet er. De kræver jo godt plads.
Det er de råd jeg kan give.

Luna — 15. juli 2011, 22:46

Er det en Tropheus moorii du har?

Luna — 15. juli 2011, 22:48

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=13452

Luna — 15. juli 2011, 22:52

Eller denne?

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=13486

Lulle80 — 15. juli 2011, 23:04

Hej Luna. Det er en fisk som på det sidste link du har givet.

Tak for oplysningen om "skuffen" så ved jeg det 🙂

De har en masse gemmesteder, men hannen vil partout have at hun skal blive i et bestemt hjørne. Akvariet skulle være rigeligt stort! Men tror du har ret i at han vil have hende i leg. Men er det ikke det bedste at putte hunnen i et andet akvarie hvis hun har en skuffe? 😎 Frem for sådan en fødekasse eller net, som vi ellers overvejer?

Lappedasker — 15. juli 2011, 23:16

Lad den spytte i akvariet, og lad det gå naturens gang. Nogen overlever (ganske få) og andre mætter i deres sultne maver 😉)

Luna — 15. juli 2011, 23:17

Nu er jeg slet ikke ekspert på det område. Jeg havde dem ikke så længe... Da jeg synes, de var for aggressive. hehehe.
Men selvfølgelig er det en meget stressende oplevelse for hunnen at blive flyttet. Det er jo nok derfor, hun smidder æggene. Men hvis I gør det igen, så lad hende være i det andet akvarie en tid, så hun kan komme til hægterne igen med noget godt foder.
Men måske du skulle prøve at spørge på Cichlids.dk herinde. Der sidder en masse med meget mere viden om Cichlider.
Kan nemlig ikke huske, om der sker noget ved at tage hunnen væk et stykke tid. Hvis der skulle være et hiraki imellem fiskene, så der igen bliver ballade, hvis hun har været væk for længe.

Ito-Frederiksen — 15. juli 2011, 23:32

Hej Lulle,
Hvor mange har du gående og hvor stort er akvariet?
Det er nemlig en fisk, hvor man skal have minimum en flok på 10 fisk. Nogle siger 1 han per 2 hunner, andre siger 1 han per 5-6 hunner. Man skal regne med 15 - 20 liter vand per fisk.
Jeg har selv en flok Tropheus sp. "Black Bemba" jeg ved ikke hvor mange hanner og hunner. Har haft dem i en flok siden de var 3-5 centimeter store. Nu går de og yngler. Jeg har en endegavl med skifer og masser af huler, så nu har jeg vel omkring 10-20 unger. De vil ikke stå stille og blive talt! 😀

Mvh
Sven

Lulle80 — 15. juli 2011, 23:43

Luna 1000 tak:) Selv om du siger du ikke er ekspert, så har du da leveret en meget god og narurlig forklaring! Tror du har helt ret 🙂

Sven, Jeg har 2 af Tropheus Orange, 2 golden spec og 2 regnbue labeo og 3 sugemaller. Jeg ved ikke hvor stort akvariet er, men efter hvad "plantorama-manden" sagde; er det rigeligt stort. Ved godt, at de egentlig skal gå sammen i en flok på mindst 10, men da de var temmelig dyre, og jeg ikke ligefrem ejer kongens mønt, prøvede jeg bare med 2 😀 og det går fint nok, og de ser ud til at trives. Bliver bare i tvivl om hvad jeg skal gøre når hannen behandler hunnen sådan når hun har den skuffe...

Luna — 15. juli 2011, 23:53

Hehehe... Ja. Det er nogle dyre fiskebasser du holder dig Lulle.
Men hvis det er sådan hver gang hun går med skuffe, finder du vel også ud af om det er noget, du vil blive ved med eller om du skal anskaffe andre cichlider der er mindre aggressive, hvis du ikke har råd til en del flere af dem. 🙂

Jeg smuttede hen til Dværgcichliderne i stedet for. Masser af adfærd flotte farver. Mindre akvarier. 😀

KimJ — 16. juli 2011, 00:36

#1
Som andre har nævnt, er der brug for flere fisk! Ideelt set skulle det helst være artsfæller, men når det nu ikke kan lade sig gøre, kan Du evt. prøve med nogle andre fisk, som f.eks. Mbuna (det er ret ligegyldigt hvilke).

Næste gang der opstår "ægteskabelige" problemer, er det smartere at fjerne den aggressive fisk (hannen i dette tilfælde), da man så skåner den underlegne fisk fra at skulle stresses med både en flytning og ulempen ved at skulle vende tilbage til et akvarium hvor den aggressive fisk i mellemtiden har fået en kraftig hjemmebanefordel.

Kan det ikke undgåes at flytte hunnen, må du fjerne hannen i nogle dage, når hunnen sættes tilbage.

Lulle80 — 18. juli 2011, 21:50

Mange tak for dit svar Kim. Hunnen er nu med skuffe, og vi har fjernet hannen fra akvariet, og hunnen virker vældig tilfreds, og har allerede sat sig på flere gemmesteder:)
- Og det siger da egentlig osse sig selv, at man skal fjerne den aggressive fisk 😛 Det var bare slet ikke noget jeg tænkte over...
Nu må vi se hvordan det går...

Nu er jeg ikke den store fiske kender, så jeg er ikke helt klar over hvad Mbuna er*rødmer* Altså, i starten havde vi 2 Tropheus dubosi'er, men de døde (sikkert af stress) da vi fik de 2 orange. Ved ikke helt hvilke fisk der passer sammen med hvem. Jeg er godt klar over, at det optimale er samme artsfæller, og det kan da osse være at jeg med tiden får interesse for det. Men lige nu er jeg bare mest interesseret i at have lidt forskellige fisk 🙂

Vh Louise

KimJ — 19. juli 2011, 06:10

Mbuna er Malawi søens modstykker til Tropheus. De lever i samme biotop, æder den samme føde og har omtrent samme temperament, hvilket gør dem til ideelle medboere til Tropheus, selv om mange akvarister har en irrationel modvilje mod at blande fisk fra de to søer. De yngler som rotter, hvilket gør at de i opdrættede eksemplarer som regel koster 1/3 af en Tropheus i tilsvarende størrelse.

Prøv evt. at kigge på artsbeskrivelserne her på AS: http://cichlids.akvariefisk.dk/species/?Type=112

I skal dog være opmærksomme på, at Mbuna er mere tilbøjelige til at gå efter yngel end Tropheus, så I kan ikke satse på at lade Tropheus yngel gå i akvariet, før de er 3-4 cm!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.