128 l. eller 160 l...Forskel?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TinneG — 8. september 2011, 20:37

Hvor meget betyder det om man har et 128 liters eller et 160 liters? Er der meget stor forskel på hvad man kan have i?
Og har siddet og kigget efter flotte 128 og 160 liters akvarier.. og synes tit de bare virker tomme og kedelige.. Så kom endelig med et billede af dit, hvis du mener du har noget mere at byde på 😉

KimJ — 8. september 2011, 20:53

Der er da helt sikkert nogle fisk, hvor forskellen mellem de to akvarier gør at man kan holde dem i det store, men ikke det lille, men i mine øjne er den vigtigste forskel den visuelle virkning af et langt akvariun i forhold til et kort. Hvad man bedst kan li` er jo forskelligt og i begge tilfælde kan man få et fint "billede", hvis man er opmærksom på forholdet mellem længde og højde.

M.h.t. fiskene, vil især hurtigtsvømmende arter sætte pris på den ekstra længde i 160L akvariet.

Om et akvarium virker tomt/kedeligt, har ikke noget med størrelsen at gøre 🙂

Steen P. — 8. september 2011, 21:04

Kimj.

Det nye akvastabil mark II på160 liter er kun 80 cm i længden og 50 cm i højden. Der findes også et Aqualine på 80 cm i længden og 40 i højden og 50 i dybden.

Jeg har selv et 160 liters akvastabil mark II og synes det er rigtig fin ar kigge ind i, det har en god højde.

Jeg har erfaret at jo mere vand jo bedre

KimJ — 8. september 2011, 21:20

#3
Jeg må se at få kigget lidt på de der nymodens baljer 😀.

Reglen med at mere vand er automatisk bedre, er helt fin, men hvis man kender grænserne for hvad der kan lade sig gøre (og overholder dem!), gør det ikke den store forskel i den daglige drift (siger ham der har et 576L som mindste akvarium *skeptisk* ).

Steen P. — 8. september 2011, 21:27

Kimj.

Det er da ellers nogle store baljer du holder dig 🙂

Altså det er vel egentligt bedre med længde end højde, selvfølgelig alt efter hvad fisk man har.

Jeg må nu indrømme at mit det kører rigtig godt, jeghar så også baggrundsfilter i.

Jeg har nøglehuller og filamentosus og sterbai og neonfisk og sommerfuglemaller deri og de enes meget fint og ser ud til at have det rigtig godt, jeg skifter vand en gang og ugen. Som du selv siger, kan meget lade sig gøre, men grænsen skl man ikke gå over

dave — 8. september 2011, 21:30

Enig! Jo større jo bedre (til en hvis grænse). Der er jo ikke den store forskel på 160 og 128, men jeg ville nu altid gå efter det største akvarium. Her er et billede af mit 128L:




og 85 L:

Steen P. — 8. september 2011, 21:34

Dave.

Nej der er ikke den store forskel, men du får 32 liter vand mere.

Det er ikke meget, men lidt har også ret og måske balancen er en smulw nemmere at holde.

Igen kommer det an på hvor meget plads du har at gøre godt med i længden, jeg mener stsdigvæk jo større jo bedre 🙂

dave — 8. september 2011, 21:38

helt enig. jo større jo bedre. Det var vel også det jeg skrev. men for at mulighederne rigtig skal åbne sig skal man vel op i en 250L eller 325L, men jeg ville da foretrække 160L hvis alternativet er 128.

Steen P. — 8. september 2011, 21:42

Der er vi helt enige, det var heller ikke for kritisere eller noget.

Jeg tror også at minimum 325 liter og opefter er at foretrække 🙂

Men jeg synes der er en hvis hygge ved de mindre akvarier, såsom 128 og 160 liters, selvom de måske kræver lidt mere pleje og vandskifte osv.

KimJ — 8. september 2011, 21:45

Det har jo meget at sige, hvad man vil. Min pointe er mest, at hvis man ikke er ude efter en af de relativt få arter hvor forskellen er mærkbar (de fleste arter på markedet, er vel enten så små at de vil kunne trives i begge størrelser, eller for store til at kunne være i nogen af dem), vil en god måde at afgøre sagen på, være at forestille sig hvordan man ønsker at dekorationen skal være, og vælge proportioner ud fra det.

TinneG — 8. september 2011, 22:39

Tak for alle jeres meninger 🙂 Det er også sådan jeg har tænkt.. 128 l. = God facon. 160 l. = mere vand. Jeg har haft både 54, 30, 25, 70 og 60 liters akvarier, så er ikke nervøs for vandkvaliteten, den skulle jeg nok kunne håndtere 😎 Og for at det ikke ser tomt ud, skal der jo bare en masse planter i 😛 Tænker en 20-30 stykker..

Steen P. — 9. september 2011, 10:13

TinneG

Her kan du se hvordan mit 160 liters akvarie er indrettet.



Der er baggrundsfilter i og i selve baggrunden er der en masse huler/sprækker/gemmesteder.

Håber det kan give et lille billed af hvrodan sådan et 160 liters akvarie kan indrettes, så det ikk er alt for tomt/kedeligt

Mvh
Steen

TinneG — 9. september 2011, 11:32

#6 igen er det mindste akvarium flottest 😐

TinneG — 9. september 2011, 11:33

#12 Håber virkelig ikke det her gør dig fornærmet eller ked af det.... Men, det er jo lige præcis sådan noget jeg mener er kedeligt *skeptisk*

Steen P. — 9. september 2011, 11:36

TinneG.

Det skal du ikke tænke på, det er smag og behag. 🙂

dave — 9. september 2011, 20:55

#13 det "store" akvarie kunne jo nemt indrettes som det lille, men det skal det ikke. Hvis du tror at det er et stort akvarie bliver tomt og kedeligt, så tjek lige KmJ ´s akvarier. 😀

dave — 9. september 2011, 20:56

Du skal bare skaffe større rødder og sten og evt nogle moduler. ... og så kan der jo være flere fisk i.

TinneG — 13. september 2011, 12:19

hehe.. Jeg har købt et 250 liters! 😛

TinneG — 13. september 2011, 15:26

Hver gang jeg kigger på det, kan jeg ikke lade være med at smile og tænke: Vildt! Kæmpe akvarium! og det er mit 😀

Men jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for hvilket bundlag jeg skal have deri?? Brun grus, sand, lyst grus,.. Det skal være noget afrundet, da jeg vil have pansermaller deri.

og nu må der da også være en del flere fisk jeg kan vælge mellem, end hvis jeg havde købt et 160 liters 😉 Kom gerne med forslag...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.