530 liter af sydamerika - opstart...
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
claus203 — 21. december 2011, 20:31
Nu har jeg endelig fået opgraderet mit 300-liters - til et 530-liters Akvastabil med effectline-armatur m. sunriser, original bord samt baggrundsfilter. Har det ganske fint med brugte varer, men der bliver vel altid nogle ting at "tumle" med...! Spørgsmål som følger:
1. Akvariet var lavet med baggrundsfilter, som ikke fulgte mine tanker mht. opbygning (klarkammer i hver ende, fin filtersvamp og biobolde). Ud med det, en tur til Unimati, hvor jeg shoppede flere biobolde, filtermåtte og vat mv. hos Ole. Filteret blev nu opbygget efter Ole's normale forskrift med biobolde, grov svamp, vat, grov svamp og pumpehus. Eneste "hurdle" var, at begge powerheads (900 & 1200 l/t), sad fastmonteret på selve baggrunden. Det længst mod venstre blev afmonteret, udblæsningshullet blændet og PH'et blev lagt ned på filtermåtte - som forskrevet. Det andet PH blev siddende, da det skønhedsmæssigt sidder lidt dumt at få flyttet! Og nu selve spørgsmålet - med en "sugeevne" i pumpehuset på ca. 2100 l/t, bliver det så for hurtig gennemstrømning gennem filteret? Vandstanden står ca. 2 cm. lavere i pumpehuset. Kan blænde det sidste hul og flytte PH'et ud til bioboldene, men der står vandstanden jo nogle cm. nede...! Skal den bare proppes ned til vandet så?
2. En klassiker (tror jeg)... Der fulgte grus med i købet, men tænkte lidt rådasand ville pynte deri også, da det var sparsomt med grus. 2 poser fra Unimati blev hældt i baljen, UDEN AT HAVE SKYLLET SKIDTET! Nu har det kørt i små 2 døgn, og syntes stadig vandet virker noget "farvet"... Filtervattet er lidt mørt i kanten, men ikke yderligere. Nogle gode råd...? Udover at kradse lidt i bundlaget og få skidtet ud...
3. Har leget lidt med det ene PH's udstrømning, for at få mest mulig flow mod ristene i modsatte ende. Syntes der er noget meget blæs på flowet i akvariet, når jeg nu tænker på fx. scalarer, som skal i baljen. Er de ligeglade med det og finder selv et roligt hjørne? Eller skal jeg fx. lave et stykke slange med mange huller, for at lave en blidere udstrømning...? ideer...?
4. Armaturet slukker efter 15-20 sekunders brug - har læst mig til, at det kan være et af rørene som er "skruk". Inden jeg bestiller nyt rør, er det defekte rør så det der slukker først eller...? Og det er uden sunriseren foran det slukker, altså bare til stikkontakten - kender godt lidt til sunriserens problematiske fortid...
Anyway, så glæder jeg mig til at få baljen kørt lidt ind - har puttet biotabs (Ferplast) i baljen, men skal lige have styr på udstrømningshastigheden og ikke mindst filtreringen. Kan vist finde et par svampe i de andre akvarier og vride deri...
Glædelig Jul og tak
Claus
PS: Yes, er klar over det er mange spørgsmål på een gang - måske lidt forvirret, men vil gerne have tingene lavet ordentlig!
mobe31 — 21. december 2011, 20:36
slukker de ikke samtidigt?
claus203 — 21. december 2011, 20:41
amolin — 21. december 2011, 22:17
Jeg har også et 530, jeg har et 1100L PH i "pumpekammeret", og et 1000L midt i, det i pumpekammeret strømmer ud i venstre side, og det andet cirka midt i akvariet.
Det midt i ligger nede i bioboldene, men kan smide det direkte i, eller man kan lave en lille ting i filtersvamp, hvor det kan ligge i.
Du skal helst ikke have begge PH i pumpekammeret, da det vist ikke er så smart at hive så meget vand gennem filtersvampen. Det kan også være en fordel kun at køre med det ene PH i starten, da det kan tage længere tid får filteret at få opbygget en ok bakteriekultur når du hiver alt for meget vand igennem.
Det er jo en forholdsvis koncentreret udstrømning en slange giver, så der er jo ikke strøm i hele akvariet, og min erfaring er at fiskene sagtens kan finde rolige steder hvis de vil have det.
claus203 — 21. december 2011, 22:31
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.