Æg og hvide pletter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

claus203 — 18. februar 2012, 17:07

Halløj!

Jeg har for ca. 14 dage siden anskaffet mig et par Blå Acara (identificeret i tidligere tråd). I går opdagede jeg så, at hunnen havde lagt en bunke æg på min baggrund - begge forældre følger pænt akvariets øvrige beboere væk fra området! Alt i alt en dejlig oplevelse, selvom Blå Acara nok ikke ligefrem ligger i den avlsmæssige svære ende... Alt andet end lige, så er yngel altid hyggelig...

Min spekulation er nu, at jeg 2 timer inden jeg opdagede æggene, netop havde smidt noget Sera Costapur ned i baljen, da jeg opdagede begyndende hvide pletter på nogle af de øvrige beboere! Alle fisk ser ud til at trives, men hvordan klarer sådan en omgang æg en medicinbehandling?

Gode erfaringer omkring behandling af hvide pletter modtages - har læst mig tynd, og syntes ikke Costapur virkede pokkers godt sidste gang (andet akvarie med pragtsmerlinger)...

Mvh. Claus

Bruger #593897 — 18. februar 2012, 18:10

Når nu dine blå acara først er gået i gang med at yngle, gør de det sikkert snart igen. Så hvis disse æg tager skade, så får du sikkert snart nogle nye. 🙂
Ang. gode erfaringer med behandling mod hvide pletter: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1369192

claus203 — 18. februar 2012, 18:20

Hej Louise!

Jeg takker for svaret - har ikke selv erfaring med varmekuren, men det kan da godt være vi ender der! Nu får Costapuren lov, og så skifter jeg godt med vand - virker det ikke, så varmer vi skidtet lidt op...!

Nogle der har erfaringer med høje temperaturer og Rotkeil, Ellioti, Blå Acara og Geophagus Brasiliensis?

claus203 — 20. februar 2012, 17:11

En lille opfølgning for dem der kunne have interesse...

Jeg behandlede med Costapur med begyndende hvide pletter på mine fisk. 2 dage efter var alle hvide pletter væk, til undertegnedes store glæde! Så nåede aldrig til varmekuren....

Mht æggene, som de Blå Acara havde lagt, så var de et par dage efter borte, måske mallerne havde været der? Ved det ikke... Glæder mig til de forsøger sig igen, de er nu så hyggeligt!

God dag!

Pseudo — 20. februar 2012, 17:28

Jamen, det er da altid intressant at høre om resultaterne. Mange skriver bare at de vil gøre det og det. og så hører man ikke mere. Altså - tak;)

claus203 — 20. februar 2012, 17:33

Ingen årsag - kan også selv lide, når folk følger deres tråde til ende...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.