FISK med personlighed. Hvad er det

Ja måske en lidt underlig debat at starte.
Men jeg læser nogen gange udtryk som " En fisk med stor personlighed"
Hvordan skal det forståes?
Hvordan vil I karakterisere en fisk med "personlighed"
Er selvfølgelig klar over der ikke er en entydig definition på dette, -
men jeg synes det kunne være sjovt at få jeres eksempler på fisk med "personlighed" og forklaringer på dette.🙂
Håber mit oplæg til debat giver mening.

De findes ikke....jeg tror det kommer sig af at man kan blive utrolig glad for nogle bestemte fisk man har, og derfor udtrykket......fisk kan være forskellige af temp. osv.....det kan skyldes opvækst forhold. Men personlighed - det har fisk ikke....men hunde, heste. katte mm.

Mennesket har altid haft en anthropomorphisk tilgang til omverdenen. Altså at tillægge ikke menneskelige skabninger unikke menneskelige karakteristika. Specielt ser vi det i litteraturen og kunsten, som et middel til formidling og forståelse. F.eks. er Narnia jo en analogi på biblen.

Her i huset er den 9 årig knægts yndlingsdyr oftest dyr med evner udover de menneskelige, men altid qua menneskelige adfærd. Lidt ligesom superhelte 😎 Pigernes oftest dyr med stor omsorgsadfærd, ligesom når de leger med dukker eller "far mor og børn". I mandagens "Livets Planet" blev de alle meget forelsket i vandnymfen, da de danner et hjerte når de parrer sig. *nååååååååååå-ikon* 😀
Et menneskeligt og konstrueret værdiladet symbol, som ikke holder nogen meningen udenfor det menneskelig sprog.

Behovet for anthropomorphisering af vores kæledyr (eller i det hele taget) er vel dybest set et ønske om genkendelighed og forståelse indenfor vores egen referenceramme ift. værdien i at holde dem. -Altså tilhørsforholdet. Kæledyr på hobbyplan holdes jo sjældent for dyrets skyld, men primær ejerens.

Selvom jeg godt ved, at fisk ikke har mange brikker at flytte med, hvis primær adfærd handler om instinkter, tøver jeg heller ikke selv med at tillægge husets kampfisk stor personlighed. Dette netop i kraft af dens adfærd når den jager, sniger sig rundt og "leger", bliver ophidset og ekstatisk, som et lille barn i en slikbutik, når der er yngel i fødekarret. En adfærd der afkodes ift. egne behov, ønsker og menneskelig referenceramme (se bare den utilsigtede analogi om slikbutikken). I virkeligheden er fisken enten bare sulten eller stresset - intet andet. -Men dét er jo ærligt talt lidt kedeligt, ikk'?! 😉

Alene det, at vores kampfisk kan bevæge øjnene i hovedet skaber personlighed, da dette gør den i stand til at skabe og imiterer menneskelige og følelsesmæssige udtryk. (Ligesom større dyr, med deres "hundeøjne", som kan gør dem søde og uimodståelige eller triste og ligeglade.) Modsat f.eks. platyen, der bare er en stiv-som-et-brædt fisk med et total tom udtryk i dens to stationært placerede øjne, der mest af alt for den til at se ud som om, at den fatter absolut ingenting. Men det i sig selv er vel også et karaktertræk, hvis man vil 😉

#3
Klog snak. Jeg vil undlade at supplere. Også flotte billeder på din profil. 🙂

Man ser lignende ting hos politikere, tænk bare på nogle fra Dansk Folkepartis "aldrende rabiater", men måske knap så menneskelige som vandnymfer.

Her i huset har der været tale om Tanganyika ål.

Den sjove stigende og søgende adfærd, kombineret med håndfoding gør den absolut spændende for ungerne, dette betyder gås at fisken tillægges egenskaber den givetvis ikke har, men sjovt ser det ud.

Hvis spørgeret efterlyser potentielle fisk med sjov adfærd, prøv at kigge på en flok elefantfisk, de er næsten Delfinagtige at se på, og underholdende at betragte, det ser nærmest ud som om de leger.

#3, som du dog kan sige det 🙂

#4 Tak skal du ha'. Fisk er ret sjove at fotografere - og svært, har jeg fundet ud af. Synes jeg i hvert fald. Hvilket nok bunder i - helt i tråd med oplægget - at jeg ønsker at fange noget personlighed i billedet af fisken, for at finde billedet interessant :-)

#5 😀 Good one.

#6 Ja sorry, der gik vist lige lidt selvsving i den der. At fatte mig korthed har aldrig været min stærke side :-))

Ørsted: Hvor ville det også være kedeligt hvis det var kortfattet, for du har helt fat i den rigtige ende :-)

den fisk de har i big brother har personlighed. Den kan jo snakke 😀

#8 Takker :-)

#9 Og så er den klåååg. Hvem vidste måske at Gud hedder Lars?! *blink* 😀

I mine øjne bare en fisk, der i dens adfærd adskiller sig fra de andre. Altså den fisk i flokken man ligger mærke til (adfærd, ikke udseende mæssigt).

Fx. er min killi han en sjov størrelse, der agere ret anderledes end mange af de andre fisk. Personlighed vil jeg måske ikke kalde det.

Men altså jeg vil mene, at dyr har personlighed. Når man kender dyret, adskiller det sig jo væsentligt fra dens artsfæller. Fx. er mine to katte da meget forskellige i deres personligheder.
At kalde det for personlighed er i mine øjne ikke at tillægge dyret menneskelige egenskaber, men nærmere genbrug af et kendt begreb, til at beskrive individets særegne træk.

Lige fisk er så måske et dårligt eksempel, men de er jo alligevel individuelle individer og vil jo dermed adskille sig fra deres artsfæller. Selv om det ikke bliver ret meget mere instinktdrevent end en fisk.

😀:D:D TOTALT UENIG.... Julius har personlighed : 😀:D:D