Køb af akvarium med fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TinaD — 3. april 2012, 15:19

Hej

Vi er nye inden for akvarie verden. Har set et brugt akvarium med fisk som vi kunne tænke os at købe.
Men hvordan flytter man fiskene, man kan jo ikke bare sætte fiskene i nyt vand, når akvariet kommer hjem.
Akavariet er 250 l og der er 70 fisk der følger med.
Hvordan løser man sådan et problem og er det overhovedet muligt 😮

Hilsen Tina

Fiskerne — 3. april 2012, 15:36

Det kan sagtens lade sig gøre. Vi solgte et akvarie med cichlider. Jeg bad køber tage nogle rene dunke, spande og store skraldeposer med.

Vi startede med at sætte en spand med en stor kraftig skraldepose på, den fyldte vi med akvarievand, og placerede herefter pumpen, så den ikke blev stoppet mens vi tømte.

Derefter tappede vi 50L. akvarievand på rene dunke.

Nu var det tid til fiskene. Igen de store (gamle rengjorte kalkspande), med en kraftig skraldepose, fyldt ca halvt med vand. Vi valgte at sætte 1 art i hver spand, og det var max 4 stk. i hver. Vi fyldte poserne med luft og lukkede med strips. De blev selvfølgelig stående i spandene.

Nu kunne vi i ro og mag tømme det sidste i akvariet, og bære ud i bilen. Det sidste der blev båret ud var pumpen inkl. spand. Så kunne de sætte det igang med det samme når de kom hjem (stadig i spanden).

Man kan evt. smide en luftsten ned til fiskene hvis det tager lang tid at rengøre og sætte akvarium op. Men det er vigtigt at man bevarer de gode bakterier i pumpen, ellers risikerer man massedød. Altså undlade at lade pumpen stå stille længere end højst nødvendigt. Hvis pumpen ikke er fuldstændig stoppet til, så undgå rengøring. Hvis den er stoppet til, så rengør kun det mest nødvendige, og det skal være i akvarievand (i en spand, og det hældes ud herefter).

Jeg håber det er nogle forholdsvis små fisk (3-4 cm.) med så mange i et 250L. En tommelfingerregel siger max 1 cm. fisk pr. liter vand.

Læs gerne artsbeskrivelser på de fisk der er i, så ikke i betaler for noget der ikke passer ordentligt sammen. Spørg evt. herinde, og hellere en gang for meget end for lidt.

Held og lykke med projektet.

boerboel — 3. april 2012, 15:44

j
2. Gemmer så meget af vandet som det overhovedet er muligt
3. Passer på vandet ikke bliver for koldt

så er der en god chance for at det lykkedes

Fiskerne — 3. april 2012, 15:47

Jeg glemte lige at tilføje at alt det vand der var i dunkene og spandene med fisk vel udjorde ca. 150L. som altsammen blev brugt igen. Det er jo ikke usædvanligt at man ved et større vandskifte skifter de ca. 100L. og som #3 siger, hold lige øje med temp.

K-_Christensen — 3. april 2012, 15:51

en meget vigtig ting er hvis i kan have pumpen til at køre uden stop om ikke andet så lad den cirkulere vand rundt i en spand så i kan undgå at rengøre den, da der er en masse nyttige bakterier i filteret den kan godt stå stille en times tid men helst ikke mere 🙂

TinaD — 8. april 2012, 12:09

så skal akvariet hentes i morgen. Vi glæder os meget.
Tak for svarene vedr. transport af vandet.
Nu er det jo en kold tid, en del af spandene med vand bliver nødt til at være i traileren (fisk og akvarium naturligvis inde i bilen). Hvordan får vi vandet varmt efter en halv time på en trailer.
Kan man koge vand og komme i til en passende temperatur ?
Der er 70 fisk og rigtig mange af dem er meget meget flotte. Akvariet er utroligt velholdt og der er tænkt over hvilke fisk der er sat i.

Kiki — 8. april 2012, 12:19

Du blander bare det kolde vand op med kogende vand. Altså det hanevand du tilsætter, når du sætte akvariet op. Sådan at du ender med en passende temperatur. Og ikke noget med at hælde kogende vand direkte ned til fiskene, de har det med at svømme under vandstrålen, når man hælder i. Så bland vandet til en passende temperatur i en spand og tilsæt det i akvariet.

Og du kan også bruge varmt vand fra hanen. Det er der mange der gør. Mig selv inkl.

Og tillykke med dit nye akvarie. Det er en skøn hobby.

Sindt — 8. april 2012, 13:19

Jeg ville ikke komme kogene vand i. Hvad skulle det være godt for, nej brug det vand du har fået med fra akvariet af, kom grus i og planter fyld efter med tempereret vand fra hanen af.

Sæt varmelegemet til vendt en time med poserne liggende i vandet. Åben poserne og hæld lidt vand fra akvariet i poserne, så skal det nok gå

KasperK/Lolland — 8. april 2012, 15:19

Citat: "Hvis den er stoppet til, så rengør kun det mest nødvendige, og det skal være i akvarievand (i en spand, og det hældes ud herefter)."

Nej, det skal det så ikke. Man kan sagtens rengøre filtermateriale i frisk vandværksvand uden at det ændrer noget ved bakteriekulturen i filtret. Vandet skal blot have en temperatur tæt på den i akvariet!

I øvrigt er fisk ikke så sarte med frisk vand som man gør dem til. Jeg har været ude for 90% vandskift ved mine Discus ( telefonen ringer under et vandskift og snakken går ) hvorefter der er blevet fyldt op med frisk vandværksvand omkring den samme temperatur som det der var i akvariet, hvor de har leget under en uge efter!

Kiki — 10. april 2012, 10:14

Kogt vand indeholder ikke så mange bakterier som lunker vand fra hanen. Det er hvad det gør godt for. Og så er det varmere, når det gamle akvarievand skal blandes varmes op.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.