Spørgsmål vedr spagnum/tørv mm

Jeg vil prøve spagnum el lign i mit 64 l sommerfugleakvarie og har nogle spørgsmål jeg ikke helt kan finde svar på herinde.

1: hvad er forskellen på spagnum, tørv, pellets (Feks EHFI trof pellets) og ketapangblade mht til effekt (pH sænknig) og farvning af vandet?

2: mit akvarie har kun en elefantfod. Kan jeg blot putte materialet i en nylonstrøme og lægge i akvariet, eller bør jeg udstyre akvariet med en filterpumpe og putte strømpen deri? (eller ved sidenaf pumpen)

3: Kan man overhovedet få ugødet spagnum i mindre portioner en 50 l ?

4: hvor meget skal jeg bruge og hvor tit skal det skiftes?

Jeg bruger 75% omvendt osmosevand.

Jeg brugte noget Klyne, det er spagnum til havedamme, kogte det og puttede afkoget i en nylon strømpe, men for dælen det farvede vandet mørkt, men min ph faldt og det var det som var hensigten, fik et par kilo hos det lokale plantecenter for en 20´er. Jeg tog strømpen op efter et par dage og lavede daglige vandskift indtil jeg ku se ind i baljen igen. 😉 Hvordan det er med effekten i forhold til andre ting det aner jeg ikke. Bare pas på hvor meget du putter i strømpen til og starte med. 😛

Tak for svar. Det lader til jeg skal prøve en planteskole i stedet. Hvorfor kogte du det? Det synes jeg ikkejeg er stødt på før.

Jeg bruger ugødet spagnum, Bauhaus har det gerne i en klar plast sæk til ca 75 kr for en klyne, og der er til mange md..
Kommer nogle stykker spagnum i en nylonstrømpe og kommer strømpen i vandet.
Jeg bruger regnvand for og få det bløde vand.

Jeg starter med og dekorerer akvariet med det jeg vil have deri, kommer derefter langsomt vandet i akvariet, starter pumpe og varmelegeme.
Putter strømpen i akvariet så den ligger i overfladen, klemmer ca hver 2 time på strømpen så farven og humusen kommer ud i akvariet.
Det gøres samtidig med du kontrolerer ph værdien så du får de værdier du gerne vil have, (VIGTIGT) husk hvor længe og hvor mange gange du klemmer på strømpen for og få den ønsket ph værdi, dette skal du gøre igen ved det vand du skifter over i akvariet ved et alm vandskifte.
Efter ca 7 dage kommer jeg fiskene deri...ved langsomt og vænne dem til akvarievandet.
Dette gør jeg ved og lave en dryppe effekt, så vandet langsomt drypper over i spanden hvor du har fiskene, dette sker over ca 2-3 timer.
Derefter kommer jeg vandet fra spanden og fiskene i akvariet.



Her er et billed af et akvarie "128L" som er blevet til på den måde.

Spaghnum er navnet på en slægt af mosser der her i landet dækker over ca. 39 arter... ialt kendes til ca. 200...
Tørv er konsekvensen af disse mossers henfald under bl.a. sure og iltfattige forhold, disse forhold gør at mosset ikke totalt nedbrydes, hvorved der bevares en hel del gode egenskaber bl.a. på grund af den store mængde organiske stof og en hel del syrer. Den reneste tørv er højmosetørv der næsten ikke indeholder nogen form for aske... og er dermed bedst egnet til akvariebrug...
Når tørven igen bliver vådt frigives disse syrer bl.a. garvesyre som er med til at farve vandet mørkt, men der flere andre syrer... tørven har dog sin begrænsning hvis den anvendes i forbindelse med ledningsvand der her i landet som oftest er ret hårdt(højt indhold af Calcium), eller kalk om man vil, dette vil helt sikkert neutralisere den syre som tørven afgiver til vandet og man vil få størst effekt ved at anvende det i kombination med regnvand eller omvendt osmose vand eller lign. eller i bestemte blandingsforhold, bare man på en eller anden måde sænker Calcium-indholdet i det normale ledningsvand.

Pas på hvis du bruger så meget osmose-vand, så er der stor chance for at du kan opleve et såkaldt Ph-styrt, og det klarer dine fisk og evt. planter formentlig ikke... jo mindre buffer (karbonater) man har i sit vand, jo mere ustabilt bliver det..

Det er ikke nogen god ide at koge tørven inden man anvender den, man fjerner en masse gode stoffer fra det og samtidig en hel del af de syrer som man egentlig i denne forbindelse ønsker at gøre brug af...

Pellets er restprodukter og indeholder masser af aske, og man opnår ikke samme gode resultat som med den rene vare, faktisk er de i stor udstrækning spild af penge..

Mange Tak for svarene. Hmmm, det med at skulle lave vandet inden det kommes i akvariet tror jeg ikke vil fungere for mig. Kan man ikke bare komme sokken i vandet? Det synes jeg flere skriver at de gør. Jeg må vel starte langsom op, så fiskene vænner sig til det. Og så vandet ikke bliver alt for mørkt 😉

Ullits, jeg troede egenligt at 75 % osmosevand var en rimelig stabil blanding mht pH fald. Det måler 100 ppm. PHen i mine akvarier ligger ret konsekvent på 8,3 på trods af osmosevandet med en ph på 7. Hvilket blandingforhold vil du da foreslå? Og hvor får man fat i højmosetørv?

jo, du kan sagtens fyld en sok/nylonstrømpe med tørv, ingen problem i det,,,

der er forskel på tørv, visse steder den bliver fremstillet er der tale om lysere former for tørv, de farver ikke vandet nær så meget som de mørkere typer, men aner ikke lige hvem der har den slags...

Højmosetørv er f.eks. klyner, klyner er langtrævlede og de egner sig fint til sådan et formål, hvorimod hvis man fremstille en bundgødning, så er det nemmest at arbejde med den fine type som jeg bl.a. har på hjemmesiden.... højmosetørv ligger normalt omkring en Ph 4-4,5 så det er den bedste tørv til at forsure vandet..

Det lyder som om du har meget hårdt vand hvis du opnår så høje Ph-værdier ved at anvende 25% hanevand... jeg tør ikke gætte på blandingsforholdet, det kommer som nævnt meget an på hvor meget calcium du har i vandet. Hvis der er tale om helt rent osmosevand, så har det ikke en Ph7, jo i teorien, men da osmosevand, destilleret og demineraliseret vand ikke har nogen buffer(karbonat) overhovedet, så vil det pga. luftens tryk optage co2 og det vil typisk lande omkring en Ph på 5,7 ... grundet den manglende buffer er det dermed også nærmest umuligt at måle en præcist Ph-værdi, der skal specielt målegrej til.. så har du målt den til 7 vil påstå at det ikke er en stabil Ph-værdi..

De 100 ppm er det calcium du måler eller hvad? for det lyder af ret meget, hvis du har en fjerdel hanevand i, så har du jo typisk i blandingforholdet 3/4 dele uden nogen bufferegenskaber calcium indhold, så burde de hanevand være 400 ppm og det tror jeg ikke på, det er alt for højt selv med vores høje indhold af calcium...

Tak for svaret. Det er værdsat.
Jeg må jo indrømme at jeg har lidt svært ved at gennemskue al det pH halløj. Nu har jeg lige været en tur rundt i akvarierne med pH meteret, og det svinger en del. Noget uafhængit af om der er osmose vand i eller ej. I mit barbunds akvarie med osmosevand hvor der hyppigt skfties vand, sidst for 2 dage siden, er pHen faktisk kun 7,0. Så egenligt kunne mine cichlider jo bare flytte derover 😉 I cichlide baljen er pHen 8,3, på trods af 75 % af vandet blev skiftet i fredags. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvad det er der så hurtigt får pHen op i det akvarie. Jeg har sten deri, men synes ikke de er kalkholdige, lavasten og trærod. Måske bunddækket indeholder et eller andet...

Da jeg købte mine målere fik jeg desværre købt et der måler ppm (pparts per million totalt opløst tørstof http://rent-postevand.dk/tds-meter-ap-1.shtml) i stedet for mikrosiemens. Ifølge hjemmesiden kan man omregne mikrosiemens til ppm ved at dele med 2, dvs 100 ppm svarer til 200 mikrosiemens. Jeg tror nu ikke det er så simpelt at man bare kan divedere. Der er mere i det end som så, bla afhændig af pHen. Så det er lidt en ond cirkel synes jeg 😉

Må indrømme jeg ikke er specielt vild med den brunfarvning tørv giver, så den lyse tørv lyder tillokkende 😛 Men nu kan jeg jo i første omgang se hvor slemt det bliver med klyner. Dem må jeg ud og lede efter i morgen.

ja, der bliver hurtigt noget forvirring omkring de ting og det gør det ikke nemmere at der er så at sige er 3 standarder, så man bør være vidende om hvor ens meter er fremstillet og om det evt. kan omstilles til de andre landes standarder...
USA 1 ms/cm = 500 ppm
Europa 1 ms/cm = 640 ppm
Australien 1 ms/cm = 700 ppm
Så skal lige siges at det mest normale at arbejde med i ferskvand er µS og ikke milli/mikrosiemens, som der opgives her, så det skal først omregnes ved at gange med 1000, så resultaterne tilsvarende af de tre nævnte standarder vil være i µS
USA 1000 µs/cm = 500 ppm
Europa 1000 µs/cm = 640 ppm
Australien 1000 µs/cm = 700 ppm
og man skal da som minimum have oplyst konverteringsfaktoren, som jeg kan se i dit tilfælde er 0,5
for dybest set så er TDS (Total Dissolved Solids) et konduktivitetsmeter altså ledningsevne måler..

faktoren er vigtig derhen at det er den man benytter til omregning og ikke alle mulige andre værdier evt. fundet på nettet...
Det normale er ganske vist at man enten ganger målte ppm med 1,56 og eller anvender denne faktor, som svarer til dit meters angivelse(bortset fra værdien) dividerer med 0,64.. her skal du så bytte ud med 0,5...
Så måler du f.eks. TDS til 500 ppm så vil omregningen se sådan ud 500/0,5= 1000µS havde du nu brugt den standard som man mere eller mindre angiver til de 0,64 så får du dette resultat 500/0,64= 781,25 µS ... så der er unægteligt tale om en forskel.. de forskellige metre kan have omregningsfaktorer mellem 0,5 og 0,72 ...
Skal man sammenligne resultater med nogle i udlandet, så er det som nævnt i indledningen også en vigtig faktor at man kender til metrets oprindelse, da det i ydergrænsen kan svinge med 200 ppm.

Den omregningsfaktor du har fået opgivet er ikke helt forkert, men det er den så alligevel, du skal jf. de faktorer jeg har remset op anvende de tal der er aktuelle for dit meter, men man tager udgangspunkt i faktoren 2,... dvs. med den opgivelse dit meter har, så skal du anvende en faktor 1,5... så for at tage dit eget regnestykke, så vil målte 100 ppm svare til 100 x 1,5= 150 µS.

Så er der de faktorer der hedder temperatur, surhed osv. det er vigtigt hvis man sammenligner resultater at disse faktorer er ens... en standard for temp. er 25 grader Celsius, hvilket er den mest normale, men der anvendes også af og til 20 grader Celsius, så det er vigtigt at der opgives hvilken temperatur man har målt ved, ellers er resultaterne ikke sammmenlignelige...

Hvis man så går ind og ser på vandværkernes opgivelse af konduktivitet, så opgives det som oftest i mS pr. meter... det vi måler med vore metre er normalt µS pr. cm....
Så har vandværket f.eks. angivet hanevandet til at være målt med et resultat på 65 mS pr. meter, så kan det omregnes til µS ved at gange med 10 og det svarer så til 650 µS pr. cm... hvilket ikke er usædvanligt for hanevand her i landet...

pH stigning finder sted hvis syre/base balancen flytter sig mod det alkaliske, både Calcium og karbonater vil kunne få det til at øges,,, er der meget turbulens evt. anvendes der gennemluftning vil det også fjerne en hel del co2 fra vandet, hvilket som nævnt rykker ved syre/base balancen og vil bevæge sig mod en højere pH...
Derudover vil som nævnt både Calcium og karbonatholdige ting kunne øge pH, rødder, sten osv. indeholder begge dele...

# Ullits.
Er det ikke noget med osmose vand er 7,0 i ph, men det er lavet blødt...og får og få det ned skal der evt bruges spagnum eller anden kemiske dråber...
( vil lige sige jeg IKKE har erfarring med osmose men kun regnand)

jo, i teorien vil det være 7, men der spiller nogle andre forhold ind som er beskrevet i #7 ...

om det er regnvand eller omvendt osmose er sådan set ligemeget de kemiske egenskaber er ens...

men der skal syre til for at sænke pH og det sker ved begge metoder og sådan set også den jeg beskriver i #7, der er der bare tale om en naturlov der træder i kraft og sænker pH uden at man behøver gøre noget..

Puh, det er sørme kompliceret. Tusiind tak for forklaringen. Om ikke andet er jeg forvirret på et højere plan 😉 Men rart at vide hvordan jeg omregner til mikrosievert.
Jeg må jo prøve mig lidt frem mht ændring af pHen. Og jeg håber pH udsvingene ikke bliver for store med den blanding jeg kører med.
Igen Tusind tak for din lange forklaring.

ja, nu kunne jeg jo have undladt de divergenser der er fra land til land, så ville det jo unægtelig være lidt enklere, men jeg synes egentlig at det var vigtigt at få det med, især hvis man henter informationer om den slags vi "udenlandske" fora på nettet, men det kan så også være aktuelt herhjemme alt efter hvor metret man har er fremstillet...
i princippet er selve den del ikke så kompliceret, men det er selvfølgelig vigtigt at faktorerne er ens og kendte..

Du kunne jo forsøge i en plastspand, balje eller lignende, hvor der ikke er tale om nogle parametre der kan påvirke resultatet, det vil nok give dig en god ide om hvad der skal til.. og om din metode rent faktisk virker..

Ja det var en god ide. Det må bestemt overvejes. Må vist også hellere måle lidt mere og skrive ned så jeg får et overblik. 😛

Jeg kogte min Klyne fordi den så nemmere ville synke når strømpen kom i baljen, og brugte vandet som tilsætning i baljen sammen med PH sænker som behandling for klisterhale hos to af mine Guppystammer jeg lige havde erhvervet mig.

Kom et par sten i sammen med tørven, så er det problem løst uden kogning.😉

Men hvor sørensen kan man købe klyner henne i århus el randers? Nu har jeg været 3 steder uden succes. Og ugødet spagnum kan jeg kun finde i kæmpe store sække.

[citat]Men hvor sørensen kan man købe klyner henne i århus el randers? Nu har jeg været 3 steder uden succes. Og ugødet spagnum kan jeg kun finde i kæmpe store sække.[/citat]

Ja de er ret store de klyner, lidt større i volume end en ølkasse.

[citat]jo, i teorien vil det være 7, men der spiller nogle andre forhold ind som er beskrevet i #7 ...

om det er regnvand eller omvendt osmose er sådan set ligemeget de kemiske egenskaber er ens...

men der skal syre til for at sænke pH og det sker ved begge metoder og sådan set også den jeg beskriver i #7, der er der bare tale om en naturlov der træder i kraft og sænker pH uden at man behøver gøre noget.. [/citat]

Tak for svaret 🙂

[citat][citat]Men hvor sørensen kan man købe klyner henne i århus el randers? Nu har jeg været 3 steder uden succes. Og ugødet spagnum kan jeg kun finde i kæmpe store sække.[/citat]

Ja de er ret store de klyner, lidt større i volume end en ølkasse.[/citat]

Indtil videre har jeg kun fundet dem online som hele pallekøb, så en ølkasse klarer jeg nok. Ellers kan jeg håbe på et venligt havecenter der vil give mig lidt smuler til mit eksperiment 😉

Jeg finder dem i Bauhaus i Ålborg, er der ikke en i nærheden af hvor du bor?

Jo men de har dem ikke. Det er da egenligt underligt.

Enhver planteskole med respekt for sig selv burde have klyner. Har netop selv købt en..😛

Så har jeg bare været ualmindelig uheldig at de 3 steder jeg var ikke havde 😛