Hvad har akvarie verden gjort for dig-
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
MrSteelski — 10. december 2012, 16:09
Sad lige og tænkte på hvad alt det her akvarie halløj har gjort for mig, og blev da en smule interesseret i om der var andre der har det lige som jeg og hvordan i kom igang med denne geniale akvarie verden.
Jeg kan starte og fortælle lidt omkring hvordan jeg startede med akvarier.
Jeg har aldrig interesseret mig for alt det med fisk og akavrier, men der er aldrig rigtig noget der kunne fange min interesse og få en gejst frem i mig da jeg var barn, og heller ikke rigtig som voksen, heller ikke gaming verden som jeg i perioder brændte for kunne fange mig i særlig lang tid af gangen.
Jeg har da haft nogle få venner som havde fisk, men det var slet ikke på samme plan som en hooked akvarist er, og har altid syntes det med akvarier var da en smule latterligt og dumt (ja jeg var fordømmende dengang, men er heldigvis blevet klogere)
Jeg gik så ned med flaget for 5-6 år siden da psyken ikke kunne holde til mit vilde liv mere (stoffer, vold og kriminalitet).
Jeg røg så ud i et alkohol og hash misbrug som også har sat sine dybe spor.
Fik så en diagnose for 3-4 år siden, jeg lider af paranoid skizofreni hvilken gør mange slemme ting ved mig og min hukommelse og koncentreings evne var helt væk.
Men er heldigvis kommet langt i mit liv med at arbejde med mig selv (er ude af diverse misbrug og kriminaliteten tager jeg stærkt afstand fra i dag).
I July 2012 var jeg kommet så meget oven på at jeg kunne mærke jeg mangel noget i mit liv og min kæreste forslog jeg fik en hobby.
Da hun selv har haft fisk da hun var yngre forslog hun da jeg skulle få et akvarie og putte lidt fisk i, men jeg sagde først NEJ med meget store bogstaver, da jeg mente at det ikke var noget for mig for det måtte da være så træls bare at have sådanne nogle kedelige fisk svømmende rundt
Men efter min kæreste havde snakket lidt mere (godt) om det besluttede jeg mig for at jeg i det mindste kunne give det en chance (men troen var der sgu ikke 😉
Men jo mere jeg læste jo mere grebet blev jeg, for nu gik det op for mig at fisk slet ikke var kedelige at kigge på, der åbnede sig en helt ny verden for mig.
Så 1 August kørte vi til Plantorama i Vejle og købte et 54 liters akvarie med grus, planter dekorationer og vand forberedelse til vandet og andre ting, nu da jeg ser tilbage vil jeg ønske jeg havde fået et der var gerne dobbelt så stort (vi har desværre ikke plads til mere i vore lille lejlighed).
Ventede 8 dage hvor vi så kørte ud til en fyr i bække og købte en hel masse fisk (ved nu jeg nok skulle have købt dem over flere gange, men var meget uvidende), vi fik dem de fleste starter ud med (guppy, almindelige neon, panser maller)
Der er siden hen komme flere planter i og der er planer om at der nok skal cirka 4-5 planter i endnu, og vi har også anskaffet os et 19 liters akvarie til vore guppy yngel og vi har endda et 15 liter i reserve hvis vi skulle stå og mangle det til noget.
Jeg fandt så denne dejlige side med en masse søde og rare mennesker som hver gang står klar med hjælp, gode råd og guider mig igennem de fejl jeg desværre kommer til at lave.
Er også medlem af mange andre akvarie sider både udlanske og danske, men er mest på akvariesiden.
Efter jeg har fået akvarier, er jeg blevet bedre til at sidde stille og koncentrere mig (hvilket jeg aldrig rigtig har kunne gøre før) f.eks når jeg kan side i timevis og ikke lave andet end at kigge på vores dejlige fisk, har også fået bedre overskud da det jo kræver overskud til at huske alle de ting man skal huske, alt fra vandt skifte til fiskens adfærd o.s.v.
Så jeg er over lykkelig for min kæreste fik mig overtalt, ved godt det for nogen lyder åndsvag men alt et her akvarie halløj gør mig sgu lykkelig og gør mig til et menneske der hviler bedre i sig selv og jeg har fået meget mere selvtillid da jeg får en form for skulder klap fordi jeg ved en masse omkring min hobby selvom jeg ikke har været i gang i lang tid og jeg kan holde dem i live og alt det der hører med til.
Ved godt jeg har nærmest skrævet en hel roman, men syntes lige jeg ville dele det med jer og vil super gerne høre jer andre historier, både korte som lange.
Med venlig hilsen
Morten Schramm (MrSteelski)
mobe31 — 10. december 2012, 16:48
jeg har selv haft en hel del sjove oplevelser med hobbyen, og har da tilmed fået et par gode venskaber i bonus :-)
AnneH — 10. december 2012, 17:10
Jeg startede selv i september sidste år. Har aldrig været spor nørdet omkring fisk, men har altid kunnet stå og glane foran et akvarium. Børnene havde i årevis plaget om kæledyr, men jeg har ikke kunnet overskue at træne en hund og sådan. Tænkte på et tidspunkt, at jeg efter sidste studium havde lyst til at prøve med fisk. Ville begynde stille og roligt at undersøge alting så småt, men lige pludselig ville en FB-bekendt af med sit 160L blandet (rodet, synes jeg i dag), og jeg sprang til. Efter en lang og frustrerende tid i starten, hvor vandkvaliteten røg op og ned og jeg skulle lære alting på ingen tid, begyndte det hele at gå bedre (jeg boede næsten i den lokale Bonnie, hvor de satte alting ind på at hjælpe mig)... og akvarierne begyndte at yngle.
Der er hele tiden en ny slags fisk at blive fascineret af, og det er dejligt for mig at lave noget konkret i forhold til mit ret stressende tænkearbejde. Tiden flyver, når jeg står med armene i vand, fedter med planter eller bare sidder og glor på kræene.
Har 4 kørende akvarier + en 30L hospitalsbalje. Har lovet mig selv et mindst 325L til sommer og glæder mig som et lille barn til det. Men det bliver også det sidste. Ellers bliver det for surt at skulle passe det hele. Har også fuldtidsjob og familie at se til.
Det er rart at lære noget om dyrene, og jeg kan godt lide på den ene side at det kun er mig, der passer pytterne, og at jeg på den anden side godt kan dele begejstringen med jer andre tosser. Facebook er hyggeligt nok, men jeg bliver træt af at "like" andres billeder af endeløse "tøzeaftner" og "mums-aftensmad". Det fede ved Akvariesiden er at man forhåbenligt bliver lidt klogere undervejs også.
Ofte er tonen rigtig rar herinde, og det er sgu skægt at møde nogle andre, fx på akvariemesse eller når man køber, sælger og bytter. Det er ret sjovt, at man - trods det at man ellers er utroligt forskellig - kan have samme store begejstring for noget.
Har tit lyst til at melde mig ind i en akvarieforening, men det er der simpelthen ikke tid til med alt det andet, jeg har gang i, så det bliver måske når ungerne bliver store. Kan ikke forestille mig at stoppe med fisk igen. Dertil er det alt for sjovt og spændende. Andre hobbyer kan også være interessante, men når det er noget levende, er det altid under udvikling.
Det var min historie.
Bruger #381101 — 10. december 2012, 18:32
Det jeg får ud af det, er selvfølgelig at ha' en super fed hobby og desuden har jeg en samler-mani. Jeg har efterhånden omkring 70 akvarier lige fra 1,7 liter og op til 900 liter. Mange af akvarierne er tomme, men de er rare at ha'. Udstyr har jeg også omkring 10 flyttekasser fyldt. Desuden over 200 akvariebøger. Og fisk, har jeg blandt andet 12 forskellige stammer af vildguppyer, og der er flere på vej.
Jeg har mange venner og bekendte inden for hobbyen og møder altid en del jeg kender når jeg er på messer og udstillinger.
MrSteelski — 11. december 2012, 00:14
Det er sgu hyggeligt og spændene at høre jeres historier og se at der også er andre der har samme følelse når man bare hygger sig med det hele ja selv når der skal rengøring til eller når der skal plantes om så hygger jeg mig 100%, men nogle gange kan jeg godt føle mig en smule alene med min (meget store) interesse for akvarie verden, jo min kæreste kan også godt sidde og nyde akvarierne og syntes da både fisk, rejer og ja selv sneglenes udvikling er spændene, men hun er nok bare ikke hooked som jeg er (hvilket jo er helt okay, jeg er heller ikke så meget interesseret i det kreative som hun er 🙂)
Jeg vil jo gerne melde mig i en akvarie forening (har nemt tid til det+mere) jeg læser næsten alt hvad jeg kommer i nærheden af når det handler om akvarie verden, men mangler nogle "akvarie venner" som jeg kan sidde og snakke masser af fiske snak med og mere 🙂
#2 wow 70 akvarier og alt det du har, det er dælme meget 🙂
men er vel en smule misundelig på en måde, men jeg skal passe på jeg ikke tager munden for fuld.
I starten ønskede jeg mig hele tiden noget nyt, større og mere spændene da jeg er blevet dybt dybt grebet af denne verden, men nu efter et par måneder er det faldet lidt, men har stadigvæk en rigtig stor interesse for fisk (så længe jeg ikke skal spise dem 😉)
AnneH — 11. december 2012, 09:27
http://danskakvarieunion.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=4&Itemid=6
Kan godt følge din tanke med, at det nogle gange kan være rart at mødes med andre, man kan nørde med, så man ikke altid kun skal sidde med begejstringen selv 😉
MrSteelski — 11. december 2012, 21:21
Jeg swelv vil i det nye år melde mig mig ind i Vejle akvarie forening og nu da det gælder hele husstanden så kan jeg vel en gang imellem lokke kæresten med (det er hende der skal køre mig da jeg er uden kørekort) og de dage hun ikke har lyst har hun nogle veninder i Vejle hun kan besøge mens jeg er i foreningen 😉
Fiskemad — 11. december 2012, 22:48
MiaC — 14. december 2012, 01:55
Manatee94 — 14. december 2012, 02:08
Udover akvarierne så har jeg taget en rimeligt "voldsom" hobby op med piercinger, tatoveringer, vilde frisurer og en fremtrædende tøjstil. Aner ikke hvorfor, men det har bare trukket i mig.
Signe6760 — 14. december 2012, 11:08
Men det giver en særlig tilfredstillelse at gøre "et eller andet" ved akvarierne mellem arbejde og aftensmad, møde eller børneafhentning eller når der er fuldstændig ro fra ungerne om aftenen.
Og så er der meget man kan sidde og tale med børnene om, når vi nu sidder der og kigger ind gennem glasset,,, Meget mere end når vi sidder foran fjernsynet eller computeren.
Lige for tiden følger vi med guldgurami-ungernes vækst, har en gul Molly og en Guppy i fødekasse, og en sværddrager som kommer i fødekassen i dag... Godt vi har arvet min fars gamle akvarium på 160L til at sætte alle de unger over i, for 54L til dem, er meget snart for lille... Men lige netop det; at se noget vokse frem og komme op, forandre sig... Er nok det vi alle 4 synes er mest spændende 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.