ny silikonefuge mod gammel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

frontosa kaj — 27. juni 2005, 19:51

Hej.. jeg står i den heldige situation at jeg lige har købt et 960 l. ret billigt, men silikone fugen som sidder mellem frontglas og bundglas er tydeligvis hjemmelavet, det samme gør sig gældende ved bagrudeglas og bund. problemet er at silikonen er smurt længere op end rammen,så man vil kunne se det selvom der kommer bundlag i..

det store spørgsmål er så, kan man nøjes med at fjerne de "grimme" fuger,rense af og lægge en ny fuge som kommer til at støde op til de eksisterende lodrette fuger, og fugerne fra side til bundglas, eller skal man skære alle fuger af og starte forfra ???

V.H. Mikael

Clausl — 27. juni 2005, 19:55

Jep - som Esben siger - væk med de gamle fuger ! Og husk at rense grundigt med acetone inden du fuger på ny 🙂

God arbejdslyst !

frontosa kaj — 27. juni 2005, 20:03

mener i at jeg skal skille det helt ad eller bare fjerne fugerne, og lad det være samlet? for der vil jo være gammel fuge i de 3mm som adskiller ruderne?

Clausl — 27. juni 2005, 20:07

Du skal skære alle de gamle fuger ud - det klares nemt med en stanley-kniv og en skraber som dem du bruger til glaskeramiske komfurer.
Sørg for at alt er skåret væk - den resterende hinde fjerner du med acetone - og LAD VÆRE med at sætte fingre på efter du har renset af - hvis du gør det = Om igen med acetonen.
Du skal være særlig OBS på at få de øverste hjørner ( oppe under rammen ) renset godt af - det er ofte her balladen kommer ved omfugning.

Men når du så har gjort det ( det tager ikke særlig lang tid ) - så er det bare at fuge igen.

Men jeg gentager mig selv : Sørg for grundig afrensning - ellers hæfter silikonen ikke ordentligt - og det er jo ikke spas 🙂

Clausl — 27. juni 2005, 20:08

Den gamle fuge der sidder imellem glassene er ligegyldig - du fuger jo ovenpå - blot sørg for at silikonen kan hæfte på glasset :-)

frontosa kaj — 27. juni 2005, 20:14

tak for alle de brugbare svar :i :e :e

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.