En dag af de sjældne - heldigvis!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lillian53 — 16. september 2007, 11:44

I går var den store dag så kommet - jeg skulle hente min akvariereol i Nørresundby. Dagen startede med det blæste en hel pelikan, nå, men det går jo nok, tænkte jeg. Så kørte jeg til det nærmeste byggemarked for at købe flamingoplader til at stille akvarierne på så de ikke knækkede under transport. Det gik hurtigt med at bestille dem, men så kunne jeg ikke komme ind i lagerhallen hvor jeg skulle hente dem og så gik der 10 minutter med at finde en person som kunne lukke mig ind. Godt begyndt!! Nå men efter det kørte jeg til Randers hvor jeg havde lejet en stor flyttetrailer hos Shell. Her kunne de så fortælle mig at den desværre var blevet STJÅLET i løbet af natten. SHIT!! De havde så været så søde at finde en tilsvarende hos en anden Shell i nærhed. Afsted igen hen på næste tank. Her havde de ganske rigtigt en flyttetrailer, men ikke den slags som jeg hade bestilt, den var ikke lang nok. De var utroligt hjælpsomme og flinke ikke noget der.
Jeg bestemte mig alligevel for at leje den da jeg mente at det meste ville kunne være i den. De udfylder papirerne og hjælper mig med at koble den på. Lad os lige tjekke om blinklyset virker, sagde jeg. DET GJORDE DET IKKE!! Så måtte den kobles fra igen og jeg fik pengene tilbage, men havde jo så heller ikke nogen trailer. Efter dette opsøgte jeg så yderligere 2 tankstationer og den på den sidste havde de en boggietrailer som blev lejet i håbet om at den var stor nok. Nu var der gået 2 timer og jeg skulle være i Nørresundby 1½ time senere. Da jeg planlagde turen havde jeg besluttet at bestille nogle varer hos Tropefisk i Års som er på vejen derop. Jeg havde jo god tid!!!! Nu blev det stress, af sted gik det(godt der ikke var politi på motorvejen) med traileren bag på. Jeg fik handlet i Års og fik brugt for mange penge. Videre mod mit mål. Jeg kunne nu se at jeg ikke ville nå det til tiden og jeg havde jo fået en mig ubekendt mand til at komme og hjælpe med at bære(det viste sig at han var kørt helt fra Frederikshavn, tak Torben). Ham og sælger ringede jeg så til og sælger kunne ikke vente, men havde dog en mand på stedet til at hjælpe mig. Torben sagde at han allerede var der. STRESS. Kl 13.30 var jeg fremme efter et par omkørsler m.m. Torben var der og vi gik op på 3.sal. Her blev døren lukket op af 2 mænd - de talte ikke dansk, kun polsk. Nå efter lidt fingersprog lykkedes det at gøre dem forståeligt hvem jeg var og jeg kom ind. AKVARIENE VA IKKE ALLE TØMT, så det var de igang med. De var utroligt flinke og hjælpsomme og slæbte alle akvarierne ned, men det stod hurtigt klar selve reolen ikke kunne være der - for DEN KUNNE IKKE SKILLES AD! Så jeg måtte køre hjem med 8 akvarier hvoraf det ene var revnet i bunden (sælger havde lovet mig et andet istedet men -------- han havde stillet det udenfor døren og det var blevet STJÅLET om natten!!!! Ja, hjem kom jeg også uden flere ulykker, men jeg kørte meget forsigtigt, for jeg tænkte hele tiden - hvad er det næste der sker? Tænk at overleve og opleve sådan en dag;D Jeg startede 8.30 og var hjemme 16.30

Mvh.
Lillian Werliin

Alexander — 16. september 2007, 11:47

!!! du må da have haft trang til kaffe!!

Mvh.
Alexander

gibson — 16. september 2007, 11:48

Hahaha, godt at det lykkedes alligevel :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

tommyml — 16. september 2007, 11:49

Pu ha en dag - men vi ser vel billeder af reolen en gang

Mvh.
Tommy Lauridsen

lillian53 — 16. september 2007, 11:51

#3 ja lykkedes og lykkedes jeg fik jo ikke reolen med hjem, og skal nu betale for en fragtmand.

Mvh.
Lillian Werliin

Lois — 16. september 2007, 11:53

#1 Hold da op :s Lyder ikke til, at du har haft tid til at kede dig.

Med venlig hilsen
Lola

Lihn — 16. september 2007, 11:59

Uhha, det er da noget træls skidt Lillian :-(
- ja, så endte den reol vel ikke med at være helt billig 😮)

Mvh.
Jacob Lihn - www.Jacob-Lihn.dk

Boeboe — 16. september 2007, 12:12

Sikke en dag, det kan da virkelig tage pusten fra en..
Håber du får ordnet det sidste snarest, så du kan få ro på til at pusle med den nye reol..

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Bruger #844477 — 16. september 2007, 12:14

Av.. føj for en møjdag Lillian..

Håber da at du snart får resten hjem, så du kan komme i gang med dit projekt...

Ser vi dig til hyggefiskesnakkedag..???

mvh.
Bo

Boeboe — 16. september 2007, 12:15

Glemte lige at spørge, er du gift endnu??

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

anitabritt — 16. september 2007, 12:29

Ja så er det man ved om man er fiskenørd eller ej : )
Prøvede selv noget lignende da vi hentede vores første akvarie.Om ikke lærer man at sætte pris på når tingene bare glider.Håber du får masser af glæder med reolen i fremtiden.
Stig/lolland har da vist også engang været ude i noget lignende.Det var den historie med akvariet på taget og svigermor i bilen,eller var det omvendt...
#10 tror næsten Lillian må have et ligeså tålmodigt eksemplar af slagsen,som jeg har...: )
Mvh.
anitabritt

lillian53 — 16. september 2007, 12:52

Punkt 1 ja Børge jeg er gift endnu;) og til lihn nej det blev lidt dyrere en ventet, men gør det ikke altid det;) Og Bo hvilken fiskehygge dag????? Hvem hvad hvornår?

Mvh.
Lillian Werliin

Bruger #844477 — 16. september 2007, 12:56

#12
Har sendt dig en pb Lillian

mvh.
Bo

poujac — 16. september 2007, 13:06

:-) Ja det er altid andre som stiller til problem for en, men heldigvis er der også nogen flinke sjæle til at hjælpe :-)

Med venlig hilsen
Poul

Lihn — 16. september 2007, 13:15

#12 Du har ret, det bliver altid dyrer :-/

Mvh.
Jacob Lihn - www.Jacob-Lihn.dk

Løgstrup — 16. september 2007, 13:51

Sådan en dag har ingen akvarist da fortjent! Du må ned og fedte lidt for Martin Nøhr, så du kan få reolen hjem til en rimelig pris ;O)

Jeg håber du kommer med til fiskemik - historien er garanteret bedre 'live'

Mvh.
Lena

brib — 16. september 2007, 14:22

Og her gik jeg og troede at jeg havde problemer, men den slår Lillian da godt nok :-)

Mit blodtryk havde været i 300/ 1000 hvis det havde været mig .

Mvh.
stig/Lolland

Cirkelinedk — 16. september 2007, 14:33

Sidder og føler mig mega stresset på dine vegne Lillian :-s

Mvh.
cirkelinedk

lillian53 — 16. september 2007, 14:53

Tak til alle for jeres medfølelse, det var lige det jeg trængte til;)

Mvh.
Lillian Werliin

lillian53 — 16. september 2007, 18:59

Har lige fået at vide at prisen for at få reolen hjem er 1600 kr. SHITTTT!!! SKILSMISSEALARM!!!! Men det går vel og den kommer i morgen

Mvh.
Lillian Werliin

torben_l — 16. september 2007, 20:05

Det var da rimelig dyrt! I øvrigt kendte jeg Lillian lidt fra deltagelsen i poecilias stævne i foråret..vi er begge "poecilioter",
hun dog mere end jeg!...Jeg graver lige et udsnit af et billede taget ved Poecilias generalforsamling ved samme lejlighed..Lillian var vist ret syg af influenza dengang

vh tl



brib — 16. september 2007, 21:36

Hvis reolen er i porsa er det ikke dyrt .

For man får ikke meget porsa for 1600.- kr

Mvh.
stig/Lolland

lillian53 — 16. september 2007, 22:41

Reolen er af jern og svejset sammen så den er tung som ind i h....... og jeg har jo betalt 2000 kr i forvejen.
Til Torben jeg husker ikke alle fra den dag men ja det er jo lille mig syg og elendig men alligevel til poeciliaweekend:)

Mvh.
Lillian Werliin

Lois — 16. september 2007, 22:46

#20 Blir det så ikke billigere selv at køre strækningen igen?

Med venlig hilsen
Lola

Finkeldinken — 18. september 2007, 16:04

Puuuha...stakkels pus!
Jeg var bare lige så stille brudt sammen i den situation...
Håber, du finder en ordentlig løsning, så det ikke bliver SÅ dyrt igen.

De bedste hilsner
Lise

brib — 18. september 2007, 17:41

#25: Lige så stille brudt sammen ?

Jeg beundrer din ro :-)

Jeg var blevet snothamrende hysterisk, og ville være totalt umulig at omgås i mindst 14 dage efter *GG*

Mvh.
stig/Lolland

Finkeldinken — 18. september 2007, 17:56

#26: Ja, jeg har en meget rolig crashing-stil, når det kommer til stykket, hehe...det narrer jævnligt folk, der ikke kender mig godt til at tro, at jeg er totalt hardcore - på grænsen til det flegmatiske - De bliver klogere og klogere, jo nærmere de lærer mig at kende...
Når alt kommer til alt, tror jeg, din stil er sundere, så den beundrer JEG! *G* 😉

De bedste hilsner
Lise

Løgstrup — 30. september 2007, 13:40

Hej Lillian... Hvordan er det gået med reolen?

Mvh.
Lena

Boeboe — 30. september 2007, 14:14

Også hej herfra.. Ja, lad os høre, om du har fået reolen sat op..

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Luna — 30. september 2007, 14:51

Eller har du brændt den i haven og danset på dens grav?

Mvh.
Helle/Brøndby

lillian53 — 30. september 2007, 15:14

Jeg er ved at få den igang, akvarierne har kørt en uge nu og der er så småt ved at komme fisk i. Jeg tager nogle billeder senere i dag så kan i se;)

Mvh.
Lillian Werliin

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.