Akvarie til altolamprologus sp. 'compressiceps shell'

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MOK — 13. maj 2007, 23:03

Jeg var så 'heldig' sidste weekend at hjembringe - formentlig - 3,2 af denne sjove lille sneglehusleger.

De blev installeret i et akvarie med stort set sneglehuse som eneste dekoration, men den ene han sørgede for, at i alt fald de to andre hanner hurtigt fik 'lært', hvad sneglehuse kan bruges til.

Dagen i dag blev brugt til at lave et akvarie, hvor de skal flyttes til, med masser af sten og enkelte store vinbjergsneglehuse (har heldigvis efterhånden så mange, at jeg kunne vælge de største).

Pt. er de 2 hanner flyttet hertil - resten kommer i, når akvariet har kørt i en periode.

Teknikken er en luftdrevet 'elefantfod', som var godt sat til med slam samt det bundlag, der var i akvariet inden.

Planen er, at der skal plantes lidt valisneria omkring varmelegemet, men ellers er jeg da egentlig ganske godt tilfreds.

Mvh.
Morten



MOK — 13. maj 2007, 23:04

her er et lidt dårligt billede af den dominerende han - sure bæst ;o)

Mvh.
Morten



MOK — 13. maj 2007, 23:05

og her er et af de formodede hunner, som han tolererer ;o)

Mvh.
Morten



kjaer — 14. maj 2007, 08:01

Rigtig flot snegelhusakvarie!! Det virker rigtigt spændende de fisk du har. Jeg ved godt det er et bredt spørgsmål, men hvordan er deres adfærd? Og hvos stort akvarie har du dem i?

Mvh.
kjaer

MOK — 14. maj 2007, 08:12

Jeg har endnu ikke så meget erfaring i deres adfærd - har kun haft dem i lidt over en uge og det er kun store unger, men ....

De brugte i starten ikke sneglehusene, men det er to af hannerne i alt fald kommet til - så meget, at da jeg flyttede dem tog jeg bare de sneglehuse, som de var i og flyttede over, men umiddelbart har de ikke været ude i akvariet endnu (lidt svært at se selvfølgelig i og med, at der er så mange sten.

Akvariet er kun på 54 ltr. - planen er, at det par, der forhåbentlig kommer ud af flokken enten skal have akvariet for sig selv eller flyttes.

Men jo - en spændende fisk - jeg har meget længe været vild med de 'store's sure udseende' (calvus og 'alm' compressiceps), så jeg er meget glad for mine nye fisk ;o)

Mvh.
Morten

tommy toftegaard — 14. maj 2007, 09:56

hej Morten

rigtigt flot akvarie, rigtig god dybtevirkning, ser godt ud.

pøj pøj, take care tommy

lillian53 — 14. maj 2007, 12:18

Flot akvarieindretning. Jeg kan rigtig godt lide dine marksten sammen med sneglehusene. Held og lykke med fiskene.

Hilsen
lillian53

MOK — 14. maj 2007, 12:25

#4 #6 og #7 tak - er også ganske godt tilfreds.

Jeg har noget med sten og rødder (og ved godt at rødderne nok ikke er så biotopmæssigt korrekte her ;o) men havde fint fået placeret det hele som jeg gerne ville have det - sten/rødder direkte på flamingo og så sandet spredt ud over - det synes jeg virker rigtigt naturligt. Mens jeg så hentede noget vand ville min flinke og søde datter (som hjalp til og faktisk er ret vild med de små akvarieprojekter i alt fald i ny og næ) lige sørge for at man kunne se stenene (som hun havde stået og vasket) - ja så var alle de små sten 'fisket op' og lagt oven på sandet, men jeg fik dem da ned igen *s*

Mvh.
Morten

Bruger #348853 — 14. maj 2007, 13:47

Jeg har også denne spøjse lille fisk, de er ikke så svære at få til at yngle, men ynglen tager en krig om at blive store.
Jeg startede også ud men en flok på 7 stk. ud af den beholdt jeg 1 han og 2 hunner. Men hannen og den ene hun er bortgået, så i øjeblikket har jeg en hun og 5 stor unger, ungerne har jeg udvalgt af en flok på 24 stk. resten er solgt.
mit akvarie er et 63l med sand og grus i bunden, marksten og 2 kalk sten 5 - 10 stk sneglehuse.
Sneglehusene bruger de kun hvis de skal gemme sig eller yngle
Men held og lykke med dine fisk :-)


Mvh.
Boye Due

MOK — 14. maj 2007, 13:56

Det lyder rigtig godt Boye - dvs. jeg vælger at tolke det der hen at de har mulighed for at trives og kunne udvikle sig.

Det med at de voksede langsomt fik jeg at vide, da jeg købte dem - de skulle være 3/4 år, men smutter uden problemer ind og ud af sneglehusene.

Jeg valgte også de mange sten, da jeg synes at de virkede mere interesseret i at stå ved siden af skumfilteret end i sneglehusene og her er der plads/sprækker til at de kan have en uden at kunne se - i alt fald alt for mange - naboer ;o)

Som det måske fremgår af billederne i #2 og #3 er de ikke meget farvede, men jeg synes at have langt mærke til, at de hanner, der gemmer sig i sneglehusene er mere farvede når de kommer ud end dem, der bare står bag ved filteret ?

Jeg må hjem og se om de er kommet ud af deres huse eller om jeg har fået 'dem mast ind' ved at flytte husene, så de ikke kan komme ud igen ?

Mvh.
Morten

kjaer — 14. maj 2007, 15:52

Jeg vil ikke mene at det er så biotopisk ukorrekt med træerødder i et tanga akvarie. Der er da også drivtømmer i Tanganyika søen.

Mvh.
kjaer

jonasl — 14. maj 2007, 16:20

#11 Ja ved brederne, men det er jo også begrænset hvor meget der rammer bunden.

Mvh.
jonasl

kjaer — 14. maj 2007, 16:21

#12 Men så siger vi bare at det er en bred MOK har efterlignet;)

Mvh.
kjaer

MOK — 14. maj 2007, 16:36

#13 - jeps - lidt stenskred ved bredden 😮)

Mvh.
Morten

kjaer — 14. maj 2007, 16:38

Men er du nu også sikker på at de stenarter du har brugt findes ved bredden i taganyikasøen? 😀

Mvh.
kjaer

MOK — 14. maj 2007, 16:39

De fandtes i alt fald ved 'bredden ved Rågeleje' (var på kursus i sidste uge)

Mvh.
Morten

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.