Tjae, inkompetencen blomstrer!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KasperK/Lolland — 16. april 2007, 23:24

Ti-hi, jeg læste i den lokale sprøjte i dag, at et 2000 ltr akvarie der stod i u-bådsmuseet i Nakskov bogstavelig talt er eksploderet. Heldigvis skete det uden personskade, da det ikke kræver den store fantasi at forestille sig, hvad skade en rude på 2x1 meter kan lave, hvis den bliver kylet ud i hovedet på en turist, efterfulgt af en dynge fisk og dekorationsmaterialer! Samt 2 tons vand!

Glar'mesteren' der havde stået for værket, havde tilsyneladende ikke beregnet glastykkelsen korrekt samt ikke brugt en akvarieegnet silikone!!!!
Jeg kan lige se ham for mig, stående i en fedtet kittel og dampende på en cerutstump 'Ja, host-host-hark, 3 mm burde være rigeligt, og øøh, jeg har tilfældigvis en kasse akrylfugemasse til overs fra da jeg lavede en udestue sidste år, det ka' i sgu'da få billigt'! 'Det bli'r pissegodt'!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

wamba — 16. april 2007, 23:34

Hahahahahahahaa

Alt for godt....

De bedste hilsner
wamba

Luna — 16. april 2007, 23:36

For meget. :-)

Mvh.
Helle

gibson — 17. april 2007, 04:16

hahaha 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Christine — 17. april 2007, 08:05

Synd for fiskene - håber, de blev reddet.

De bedste hilsner
Christine

jonasl — 17. april 2007, 08:55

Suk 😀

Mvh.
jonasl

brib — 17. april 2007, 10:07

Se det positive i det . Ubåden står på land og kan ikke synke :-)

Mvh.
stig/Lolland

Claus T — 17. april 2007, 10:12

ufatteligt, Hvorfor får man også sådan en plattenslager til at bygge sådan et, når der nu findes så mange kompetnte folk i dette land, men ja billig er godt :-)

snake — 17. april 2007, 11:02

jeg kan så lige tilføje at det er en produktions skole som står for det akvarie samt selve u-bådsmuseet, jeg har selv gået på denne skole og må sq sige at det er ik de mest kvikke folk som leder denne skole, og har set selve akvariet da det blev stillet op, det var noget gammelt lor.... for at sige det mildt. er 100% sikker på at det er blevet købt/fundet meget billigt, da lederen af skolen nok er den mest nærige mand jeg nogensinde har mødt.

Så tak Kasper/lolland, du har hermed reddet min dag. 😮)

De bedste hilsner
Lars pedersen

silvanus — 17. april 2007, 11:08

Produktionsskoler ... er det ikke opbevaringsanstalter for utilpassede og tilbagestående unge?

snake — 17. april 2007, 11:14

#10 hold da op, nej da, det er et sted man kan gå hvis man ik har andet at lave så at sige, at kalde det en skole er os forkert, det er mere en slags arbejde, jeg stod i køkkenet, og lavede mad til de andre "elever/ansatte", ud over det er der os andre "værkssteder", så som træ, metal, systue osv osv. Men tro mig, det er ik første gang at folk tager fejl ang produktionsskoler, har hørt mange bud på hva det er. 😮)

De bedste hilsner
Lars pedersen

Pieler — 17. april 2007, 13:34

#10 her vil jeg gi #11 100% ret...
For det første ser jeg ikk migselv som en tidligere utilpasset og tilbagestående ung 😛
jeg har også gået på produktionsskole, på det tidspunkt var studievejlederen på pågældende sted grunden til jeg kom videre i tilværelse...

Som sidebemærkning kan jeg nævne at flere ting i mit liv havde set anderledes ud hvis jeg ikk havde gået der, for ikk nok med de er at takke for den uddannesle jeg har i dag, ville jeg heller ikk ha mødt faderen til mine børn 😀

De bedste hilsner
Susanne Pieler

KasperK/Lolland — 25. april 2007, 20:33

Som en lille opfølgning, kan jeg oplyse, at der tilsyneladende var tale om en glarmester, der åbenbart havde beregnet, at 10 mm ( !!!!!! ) glas var rigeligt til at holde 2000 ltr vand inde med, og i sin visdom havde overset det faktum, at silikonen ikke kunne binde på rustfast stål. Der var så senere kommet en mere kyndig person til der bl.a havde lagt en glasplade i bunden og derved fået et 'tættere' akvarie! Havde dog overset de 10 mm i frontglasset!

Dog mener jeg ikke, at det kolliderer med kravet om høvisk tale og sober tone, at kalde den første glasklump for et imbecilt skvadderhoved?

De fleste af fiskene blev vist fileteret på stedet!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.