Hvilken arter min sugemalle?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

allan_nvsj — 11. april 2007, 21:06

Hej folkens.

Jeg går lidt og spekulere på hvilken art sugemalle det er jeg har. ?

Mvh.
allan_nvsj

allan_nvsj — 11. april 2007, 21:07

Mvh.
allan_nvsj



Bruger #381101 — 11. april 2007, 21:07

Vi skal nok bruge et billede for at kunne se det.

Hilsen
Carsten From

Luna — 11. april 2007, 21:07

Jamen vi glæder os til at se den Allan. ;-)

Mvh.
Helle

allan_nvsj — 11. april 2007, 21:08

Den har en stor hale. sådan "flagrene" hale. halen er hvid i enden.

Mvh.
allan_nvsj

Bruger #381101 — 11. april 2007, 21:08

Det ligner en fremavlet variant af Ancistrus sp. med lange finner.

Hilsen
Carsten From

allan_nvsj — 11. april 2007, 21:08

Den har en stor hale. sådan "flagrene" hale. halen er hvid i enden.

Mvh.
allan_nvsj



allan_nvsj — 11. april 2007, 21:09

har sat to billeder ind

Mvh.
allan_nvsj

HAM — 11. april 2007, 21:12

måske det er en Gibesis el. sådan ca. stavet...

Bruger #381101 — 11. april 2007, 21:13

Jeg vil gerne rette lidt i det jeg skrev i #6. Det ER en fremavlet variant af Ancistrus sp. med lange finner.

Hilsen
Carsten From

Troels K — 11. april 2007, 21:16

Det er i hvert fald ikke en gibbiceps el.

Venligst
Troels Lerke Kristensen

PernilleP — 11. april 2007, 21:28

Sorry, men jeg syne den er meget grim med de lange finner :-( Men det ligner en almindelig ancistrus, bare med lange (grimme) finner..

Mvh.
Pernille

PernilleP — 11. april 2007, 21:28

P.s.. den kan da heller ikke have helt nemt ved at svømme..

Mvh.
Pernille

Bruger #381101 — 11. april 2007, 21:30

#13 Næh, det ville næsten være det samme hvis vi gik rundt med en faldskærm efter os. 😉

Hilsen
Carsten From

Steffen Kbh — 11. april 2007, 21:32

Jeg er med på kordet, Ancistrus sp.
Se efter om den har de der pigge på siderne af hovedet, lige foran btystfinnerne. Hvis den har pigge den kan skyde ud er det nok Ancistrus.


Vh.
Steffen Kbh

allan_nvsj — 12. april 2007, 11:16

Nu vil jeg lige sige at det jo ikke er mig der har "lavet" den. jeg har bare købt den. Og den svømmer skam fint.

Og det med de grimme finner er jo en smagssag..

Mvh.
allan_nvsj

PernilleP — 12. april 2007, 16:02

#16 Ja, men jeg ville sgu ikke eje sådan en med lange finner, for det er sgu synd.. men fuck nu det..

Tror det er ancistrus

Mvh.
Pernille

Luna — 12. april 2007, 16:21

Har fuldt lidt med i tråden.... Er selv ny. I hvert fald, hvis det ikke gælder Tanganyikacichlider.

Ved der er mange der har meget forstand på fisk herinde og har også fået utrolig meget hjælp, som jeg er glad for.
Så kommer jeg til det.... Man kan meget hurtig som ny, få dårlig vejledning hos forhandleren af fisk. Prøver selv at læse om dem før jeg køber, men vil da ikke udelukke jeg kommer hjem, med en helt "forkert" fisk til mit akvarie Og skriver glad om den herinde.
Ville så blive meget glad for, at nogen fortalte mig at det var et forkert køb. Jeg vil jo gerne lære. :-)
Men hvis det kan gøres på en konstruktiv måde, er det da det bedst synes jeg.... Syntes måske at tonen er lidt hård ved de "uvidende" en gang imellem . ;-)
Det er de færreste, der køber fisk for at være ond jo.
Synes selv jeg kan klare en del fis og ballade.... Så det er ikke der skoen trykker. ;-)

Ok... Bare et lille hjertesuk herfra. :-)

Mvh.
Helle

Bruger #687873 — 12. april 2007, 16:28

Pernille .... vær nu lidt sød :-) Måske er Allan meget, meget glad for sin sugemalle, og ret beset har han jo ikke spurgt om nogens mening med hensyn til, om den er pæn eller ej. Han har bare spurgt om hjælp til at artsbestemme den....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Bruger #687873 — 12. april 2007, 16:38

#18 Helle: Det er meget diplomatisk udtrykt fra din side, jeg kan kun erklære mig enig. Jeg måtte begrænse mig i #19, så jeg ikke kom til at skrive noget, jeg senere fortrød! ;-) Er egentlig også lidt forbavset over Carsten Froms bemærkninger.... når alt kommer til alt, er der vel så mange af vore fisk, der er "fremavlede varianter" - jeg fik en fornemmelse af en nedladende tone, men vil da egentlig håbe, jeg tager fejl?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Bruger #381101 — 12. april 2007, 17:20

#20 Det var ikke for at være nedladende. Jeg har bare set så mange eksempler på fisk med fremavlede slørfinner som havde svært ved at svømme. Og det syntes jeg er syndt for fiskene.

Hilsen
Carsten From

Luna — 12. april 2007, 18:17

Det jeg ville med mit indlæg var såmændt bare at man husker hvordan det er, at man edderspændt, med sommerfugle i maven, kommer hjem med sin helt fantastiske fisk (har det selv på den måde endnu. *gg*) Og så senere finder ud af, at der er ca. en halv million gode grunde til ikke at have netop DEN fisk. :-)
Jeg selv har lært en masse af jer herinde og havde været på herrens mark, hvis jeg ikke havde fået svar på de spørgsmål jeg havde stillet, eller det jeg har fulgt med i debatten.
Skal så lige sige, at jeg selv altid har fået god behandling herinde og at det er sjældent det sker, at de nye får en lidt hård medfart. Men det sker da. ;-)

Som sagt kan jeg klare det meste der bliver kastet i hovedet på mig... Men ikke alle er måske lige så hårdføre.
Har intet med lige Allan at gøre.

Skal så lige sige at blandt andre Carsten har lært mig en del om fisk... På den gode måde. ;-)
Det var ikke for at vi skulle kaste mudder, jeg skrev indlægget.... Blot som en lille reminder.

Mvh.
Helle

PernilleP — 12. april 2007, 23:16

#19 Ja, og jeg skrev det er en ancistrus.. hvad er problemet? Men jeg skrev det nu ikke for at starte diskussion hvis du tror det.. og #20 Ja, det kunne du jo komme til at fortryde, men skriv dog din mening alligevel :-D

Det kunne jo være at Allan ikke var klar over at det er en fremavlet fisk, og så er det jo værd at fortælle..

Mvh.
Pernille

Bo Christensen — 13. april 2007, 07:32

#23: Jeg tror mere det var dine bandeord, og beskidte tastefingre der blev hentydet til.
Tal pænt selvom du er uenig 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bruger #687873 — 13. april 2007, 08:05

#24 Bo: Lige præcis :-)

Nogle gange benytter jeg selv den teknik liiiige at trække vejret og gennemlæse mit indlæg, inden jeg trykker på "send-knappen" - det hænder faktisk også, at jeg får skrevet et indlæg med al min galde væltende ud over det hele, hvorefter jeg sletter det igen! Så er det ude af systemet! Til gengæld gruer jeg for den dag, da jeg ved et uheld kommer til at sende et sådant indlæg i stedet for at slette det .... ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

PernilleP — 13. april 2007, 19:46

#24 Bandeord?? Ja ja.. uenige - kan man være andet :-D

Mvh.
Pernille

Charlotte-fisk — 14. april 2007, 17:37

#21 Det kunne jo være at nogle der ikke ved så meget om fisk, troede at de bare så sådan ud. Og IKKE var fremavlet, jeg har f.eks. købt en albino malle, og har da fundet ud af at den er fremavlet, og det er jeg da ikke "fan" af, men det tænker man ikke på i dyrehandleren.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.