Er vores hobby bæredygtig ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jacob — 10. april 2007, 10:54

Jeg holder meget af at være ude i naturen, kigger især på fugle og sommerfugle. Jeg er medlem af flere grønne foreninger som gør en stor indsats for miljøet (både i Danmark og udlandet). Såvidt det er muligt køber jeg økologiske og fair-trade produkter. Jeg prøver at spare på strømmen og bruger meget offentlig transport.
Men hvad med akvariehobbyen er den egenligt særlig miljøvenlig ? jeg har tre akvarier og det bruger selvfølgelig noget strøm og noget vand, men ikke mere end jeg synes det kan forsvares. Det som jeg ser som et problem er de fisk som jeg holder/gerne vil holde, en del af dem er vildtfangede. Hvis jeg fx køber 10 stk af en art i en butik, hvor mange er så døde undervejs er det 20, 50, 100 eller måske flere ? hvad med de steder hvor fiskene lever bliver de overfisket og ødelagt ?
Jeg synes det er bekymrende, men har svært ved at finde nogle facts om emnet. Måske er der andre som kan bidrage til denne problemstilling ?

mvh

Jacob

zardor — 10. april 2007, 11:21

Og de fisk der ikke er vildtfangede men opdrættet på kæmpe store ynglefarme i asien eller østeuropa, hvor miljøvenlige tror i de er? 🙂
Akvariehobbyen er alt andet end miljøvenlig.

Med venlig hilsen
Christian

elisabethen — 10. april 2007, 11:26

Jeg har den her - måske naive - tanke om, at folk der holder akvarier, bliver mere bevidste om miljøet, fordi de kan se naturen udfolde sig hjemme i stuen, og oplever hvor lidt der skal til for at forstyrre balancen. Så måske er det ok at akvarister bruger mere i strøm og vand end den gennemsnitlige dansker, hvis de så er bedre til at passe på miljøet i andre sammenhænge? Bare en tanke...

Personlig har jeg jævnligt dårlig samvittighed over mit enorme energifråds, og i perioder får jeg lyst til at pakke det hele sammen. Men... Når jeg engang bliver biolog får jeg forhåbentlig mulighed for at give noget igen 🙂

Mht. vildtfangede fisk.. Ja, det virker som fråds, at der måske dør en million røde neon på deres vej fra Brasilien til Danmark, men hellere det, end at de lokale i stedet skal til at fælde regnskoven for at klare sig. Neonfisken er trodsalt kun én art.

Et lille kvæk herfra.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 10. april 2007, 11:41

Jeg tror nu heller ikke at rød neon gør det store til at bevare regnskoven, indtægten må være ret begrænset set i et større perspektiv 😉

Med venlig hilsen
Christian

Luna — 10. april 2007, 11:55

Uha... Det er da et af de store spørgsmål du har stillet der.
Må tilstå at vand og el har jeg ikke skænket så mange tanker. Men det er nok fordi jeg ikke har så mange akvarier.... Endnu. ;-)
Med hensyn til fisk, har jeg faktisk tænkt lidt over det. Mange fisk kan vi jo heldigvis selv opdrætte.
Hvis jeg skulle prøve at have en ny fisk ville jeg nok tage den DK. opdrættede. Den har også den fordel, at den for det meste er nemmere at have med at gøre, i forhold til F0 (jeg huskede det Carsten ;-) ).
Hvis man opdrætter, ved jeg ikke om man kan komme udenom vildtfanget, med hensyn til nyt blod. Men os almindelige fiskeholdere, kan måske tænke lidt mere over, om man vil have DK. opdrættede fisk og sætte en ære i det.

Men det er da en meget spændende tråd du har startet.
Kunne da også være meget interessant, hvis dem der mere forstand på disse ting, kunne fortælle noget om forskellen mellem DK. opdrættede fisk og vildtfangede. :-)

Mvh.
Helle

kim m — 10. april 2007, 12:10

Jeg synes jeg har gjort ret meget for at spare (både penge og ressourcer;-).

1: Vand: Så vidt muligt bruger jeg regnvand. Det er selvfølgelig ikke alle fisk som denne løsning duer til.
2: Strøm: Alle filtre trækkes af en luftpumpe, dvs. alle godt 30 akvarier filtreres med et samlet forbrug af 40 watt.
Belysningen består af 7W elsparepærer eller 8W lysstofrør som dækker hhv 2 eller 3 akvarier.
Opvarmning: Radiatoren i rummet står på på 0 til 3 alt efter årstid.
3: Om jeg køber VF eller opdræt er ikke vigtigt for mig, dog har kvalieten af fiskene noget at sige. Så vidt muligt synes
jeg man skal støtte DK-opdræt.
4: Foder. Jeg bruger meget regnorme til at fodre med. Mht. andet foder er jeg nok lidt doven; jeg køber
frostfoder/levende foder i butik. At fange myggelarver og lign. til så mange akvarier er alt for tidskrævende.

Mvh.
Kim Mathiasen

Bruger #381101 — 10. april 2007, 12:22

Nu er det sådan at f.eks. Brasilien har kvorter for, hvor mange fisk der må eksporteres hvert år. Og dem holder de ret stramt. Røde neon er der også kvoter for. Og en del fisk er der eksportforbud for i Brasilien.

Hilsen
Carsten From

SogneprQsten — 10. april 2007, 12:22

Ved ikke om vi bruger mere strøm end andre, vi sidder og kigger på vores akvarier frem for at spille playstation eller se rigtig meget tv (siger ikke vi ikke gør det men det er vel i mindre omfang end så mange andre.

Med venlig hilsen
Christian Raavig

Steen_KbhN — 10. april 2007, 12:33

Med hensyn til sydamerika tror jeg ikke at det i første omgang er fiskeriet som er den største trussel, vejanlæg ind i regnskoven, dæmninger, minedrift og ikke-bæredygtig skovfældning er vel alle større syndere.
Der hvor vi akvarister kan være en trussel mod fiskefaunaen kan være i små habitater som let kan udtømmes/overfiskes.
Mht strøm- og vandforbrug tjae der har jeg også selv lidt dårlig samvittighed en gang imellem....

mvh
Steen

chico4000 — 10. april 2007, 13:09

Jeg bruger ligesom kim regnvand i mange af mine akvarier... Jeg bor i Roskilde og mere hårdt vand tror jeg sku at man skal lede langt efter - forbandet sjællandske undergrund... Så mht vand bruger jeg kun hvad der falder fra himmelen... Jeg bruger strøm til mine amature men har også samlet mine akvariers forbrug af ilt og filtrering i to store centrale pumper...
Alt håndtering af natur indebære tab - det regnestykke satte vi i minus da vi første gang begyndte at fælde skoven og dyrke jorden... Alene vores byplanlægning indgriber og ødelægger meget natur - det betyder vel ikke at vi vælger at bo på landet for ikke at støtte byudvidelsen??

Hvis jeg må provokere lidt i denne debat vil jeg gerne spørge hvad vi egentlig skal med regnskoven?? Noget af det eneste jeg kan komme på er for at holde på toplaget af det sydamerikanske jordlag...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Bruger #381101 — 10. april 2007, 13:12

#10 Ja, regnskoven er ikke jordens lunger. Planter giver ikke så meget ilt til atmosfæren. Det gør derimod algerne i havet. Så fra min side kan jeg kun sige: FORBYD ALGEDRÆBERMIDLER.

Hilsen
Carsten From

chico4000 — 10. april 2007, 13:16

#11 ja kan kun gi dig ret... det argument med ilten har vist været tabt et stykke tid... he he... det er bevist at regnskovens respiration ca. er lig med dens fotosyntese... Man burde gøre mere for at fange oliesyndere i vores eget farvand istedet for at købe en "foldboldbane" regnskov...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Charlotte-fisk — 10. april 2007, 14:29

dte kommer vel også klart an på hvilken en art det er, og hvor de kommer fra. Du kan sagtens købe fisk fra nogle i dit nabolag, måske har de så købt det fra en dyrehandel som har det fra udlandet med lang transport tid hvor mange dør, men så har du da givet udtryk for at du hellere vil købe nogle fisk som venner har avlet i deres akvarier.

Jeg syntes at det er spændende at følge den biologiske udvikling, og det ender nok med at jeg må forære nogle af mine fisk væk. Mine zebrafisk har ynglet og det blev til 9 unger, og kun én fisk er død i mit akvarie.

jonasl — 10. april 2007, 14:53

Hov hov, man skal da også lige huske det ekstremt store "land" liv i regnskoven, det hele skal da ikke bare gå i fisk.

Mvh.
jonasl

lab — 10. april 2007, 15:35

#12: Du sammenligner æbler med bananer. Hvorfor er det lige man skal vælge mellem de 2 ting?
Du har selv givet det bedste argument for at bevare regnskoven; Hvis respirationen er lige så stor som iltproduktionen, betyder det jo i virkeligheden bare at planterne understøtter den uendelige rigdom af organismer, der findes i regnskoven. Så hver gang du fjerner en del af regnskoven, fjerner du en given mængde dyr mv. Hvis regnskoven blev fjernet, ville de fleste af de sydamerikanske fisk vi holder formentlig også forsvinde. Deres levesteder er da også stærkt afhængige af regnskoven.

mvh Lars

Mvh.
Lars Brøndum

Dubja — 10. april 2007, 15:42

Ved godt det sikkert primært var ment som provokation, men tabet af enhver art er uacceptabelt( stort set, du kan muligvis overtale mig til at udrydde myggen og skovflåten ;-)), og ryger regnskoven, ryger der millioner af forskellige arter, også fisk. Bare fordi det "kun" er træer der bliver fældet, vil rigtigt mange fiskearter i amazonfloden og dens bifloder stadig uddø, hvis habitaterne ovenvande forsvinder. Ting har det med at falde i floder, og om de ting der falder i floder er blade/insekter/bær og nødder eller avlsdyrafføring fra marker/spildevand fra byer/ingen bær, nødder eller insekter er absolut ikke ligegyldigt forde dyr der lever i floden.

Dubja — 10. april 2007, 15:43

#15 hehe, jeg er lngsom. Men tror der menes at planternes respiration om natten svarer til deres fotosyntese om dagen. Hvilket vil sige t set kun udfra iltproduktion, er regnskovens planter neutral. Tilføjer man alle dyrene bruges der sikkert langt mere ilt end der produceres.

lab — 10. april 2007, 15:48

En plante der ikke producerer et overskud af ilt, vokser ikke :-) Meget simpel sammenhæng.

Mvh.
Lars Brøndum

Dubja — 10. april 2007, 15:54

Ok. Er ikke biolog, men mener det var sådan vi fik det forklaret i gymnasiet, men det er jo også længe siden, så kan tage fejl.

KasperK/Lolland — 10. april 2007, 17:33

Regnskoven er hele verdens apotek, det er formentlig derfra, at hiv-virussen skal nedkæmpes. Så den kan vi sgitte undvære. Vort elforbrug er vel i bund og grund okay? At man ikke er mere opmærksomme på vindkraft er vel ikke noget vi skal have dårlig samvittighed over?
For 20 år siden kørte en mellemklassebil ca 15-16 km på en liter benzin. I dag kører den 12-13 km/l. Det er ikke just imponerende, men vi har da fået A/C i gryderne!
Så spørgsmålet burde vel være, er vi bæredygtige? Er vi fremtidssikrede?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Bruger #381101 — 10. april 2007, 17:38

Efter min overbevisning er vi ikke fremtidssikrede. For 50 år siden var vi 3 billioner mennesker i verden. Nu er vi 6 billioner. Og om 50 år har vi så igen fordoblet det antal hvis ikke mere. Så får vi problemer med plads, føde, forurening og udryddelse af endnu flere dyr. Det kan kun gå nedad for menneskeheden.

Hilsen
Carsten From

Artemis — 10. april 2007, 18:00

#21 Millarder 😉 same same but different

De bedste hilsner
Merete

larsballe — 10. april 2007, 19:37

Milliarder på dansk = billions på engelsk.

Bæredygtig betyder vel egentlig at man netto ikke forbruger naturressourcer på sine aktiviteter, men at det forbrugte materiale bliver genanvendt til nye råmaterialer og at energiforbruget tilvejebringes uden afbrænding af fossile brændstoffer som det tager millioner af år at genskabe (nogle inkluderer endda atomkraft).

Der kan vel ikke være tvivl om at akvariehobbyen både forbruger råstoffer til akvarier og teknik samt energi i en mængde, der på ingen måde kan retfærdiggøres af fiskeproduktionen, for slet ikke at tale om flybrændstof til import af små fisk, som i øvrigt sjældent bruges til foder og endnu sjældnere til menneskeføde. Mit, lidt brutale, synspunkt er, at selvfølgelig er denne hobby ikke bæredygtig, man skal vride begrebet endda temmelig meget for bare at komme i nærheden.

Det bekymrer mig dog ikke et slag. En hobby er noget jeg dyrker for min fornøjelses skyld og der tænker jeg ikke så meget på den type problemstillinger. Både fordi at det er en forsvindende lille del af min totale belastning af naturen og fordi at jeg synes at et er OK at folk gør noget for sjov.

Prøv selv at tænke på miljøbelastningen fra en fodboldkamp (50.000 tilskuere kører til og fra i bil), så hellere et hurtigt ralley med 75 deltagere uden tilskuere! og bruger kun en 1/100 så meget energi. Eksemplet medtaget for at forebygge oversimplificerede forslag til at den og den hobby i hvert fald ikke forurener. Har lige været ude at løbe med starttorun.dk og kørte 10 km frm og 10 km tilbage, så selv et lille motionsløb slider, for slet ikke at tale om fremstilling og transport af udstyret (Kina).

Så jeg synes at vi skal have lov at dyrke vore hobbies og lave andet sjovt indenfor de rammer, som lovgivningen inklusive skattelovene nu giver os uden nogen form for dårlig samvittighed. Hvis man vil have os til at ændre adfærd kan man jo ændre skatterne, det er jo en god måde at styre det på.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

chico4000 — 10. april 2007, 19:42

he he var lige væk fra debatten et stykke tid... Enig i at vi fjerne en masse dyr og det er synd og sådan men når vi tænker på den reelle værdi vi mister så er det jo ikke noget vi kan mærke - er det?? Bliver vores hverdag forringet af at der mangler x tusinde dyr i regnskoven?? Det er som der bliver skrevet i # 16 kun ment som en tanke - en provokation om man vil... Jeg mener ikke man bør vælge mellem at bekæmpe fx olieproblemer i vores indre farvande fremfor at bevare regnskoven, men faktum er jo at gennemsnitsdanskeren bekymre sig mere om de fisk og dyr der lever i regnskoven end dem der lever i vores egen natur... hvorfor det?? Det er da mere relevant at bevare vores egne fisk istedet for nogle fisk i en flod i regnskoven, eller hva??
Jeg står ikke på nogen af siderne men lægger blot dette op som et modspil til "red regnskoven" debatten... Vi er sku på skideren med vores egen natur - lad os bekymre os om den også... Det er trods alt den danske fiskefauna der gir indtjening til mange i DK...

#20 det er et lidt vagt argument den med at regnskoven er verdens medicinskab... Det er jo blot gætværk fordi regnskoven nok er det mest håndgribelige vi endnu ikke har udforsket... Svaret på HIV-kuren kan lige så godt ligge på bunden af en dansk fjord i form af proteiner fra en sø-pølse... guesswork...

Håber ikke jeg bliver slagtet nu - prøver bare at give regnskoven lidt modspil... ;O)

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

chico4000 — 10. april 2007, 19:44

#18 respiration og iltforbrug generelt stammer jo mange steder fra i en skov... Specielt i en våd løvrig skov som en regnskov vil der være et massivt iltforbrug ved omsætningen af død organisk matriale...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

lab — 11. april 2007, 22:55

Jo, det kan ingen da være uenig i, men så har planteproduktionen jo også allerede understøttet de organismer, der nedbryder organisk materiale ;-)
Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender undersøgelsen(?) og det samlede regnestykke, men almindelig sund fornuft siger, at hvis der er en primærproduktion (plantevækst), så produceres der et overskud af ilt. Man kan jo bare tænke på de planter og frugt fra planter der forsvinder i dyrenes maver. Hvis man antager at denne produktion er et overskud, hvilket vel ikke er urimeligt, må der nødvendigvis produceres et overskud af ilt. Hvis man antager at produktionen ikke er et overskud, antager man altså at regnskoven af sig selv forsvinder i et eller andet givet tempo.
I øvrigt er jeg helt enig i at der kunne gøres meget mere for den danske natur. Hovedproblemet i den sammenhæng er at der er befolkningsgrupper, der bliver ramt på pengepungen, når der bliver skabt mere natur i DK, fordi nogle af vores erhverv er afhængige at af at tære på naturen, på den ene eller anden måde. Egentlig ikke så meget anderledes end i regnskovsområder, når man tænker over det...

Mvh.
Lars Brøndum

Bruger #381101 — 11. april 2007, 22:57

Så vidt jeg husker, så står algerne i havet for omkring 90% af klodens iltproduktion.

Hilsen
Carsten From

chico4000 — 12. april 2007, 13:08

#27 det er også rigtigt... Verdens skove tilføre ikke stort til den ilt der indåndes af os og andre dyr...

#26 det du mener med overskudsproduktion af ilt er rigtig nok hvis du kigger på hver enkelt plante... Men for at det skal bruges til at kigge på hvad regnskoven som økosystem har af "betydning", bliver man nød til at kigge ud over den enkelte plante og gå op på økosystem-niveau... Og kigger man på det niveau er "overskudsproduktionen" af en så lille mængde at den kan dømmes "uden betydning"... Vi må antage at overskudspruduktion = iltproduktion (fra fotosyntese) + iltforbrug (fra plante respiration og nedbrydningsprocesser m.m.)... Enig iltproduktionen er meget stor i en regnskov men når man fratrækker iltforbruget om natten og nedbrydningen af det kæmpe løvfald der trods alt er i en regnskov, så ender man med et meget lille plus på kontoen... Som Carsten skriver så stammer hovedparten af den ilt vi indånder fra verdenshavenes iltproduktion fra div. alger der lever i de øverste vandlag...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Jacob — 20. april 2007, 18:34

Bare lige et link til en anden debat http://www.akvarieviden.dk/forum/threads.php?tid=144

mvh

Jacob

jacob — 20. februar 2009, 13:34

Jeg genopliver lige denne gamle tråd med et aktuelt link http://www.practicalfishkeeping.co.uk/pfk/pages/blog.php?blogid=245

Jeg synes stadig emnet er spændende og ser derfor ingen grund til at oprette en ny tråd med omtalte link, derudover er flere af brugerne i tråden stadig aktive her på siden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.