Hvornår er der dafnier ??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jespermr — 25. marts 2007, 18:27

Idag var min far og jeg ude for at se om vi kunne fange nogle dafnier. Vi var rundt ved 3 forskellige søer (1 forholdsvis stor og 2 'små'), men der var simpelthen nada. Hvornår viser dafnier sig ? Hvor varmt skal det være i luften, og/eller hvor varmt skal vandet være ? Håber jeg kan finde noget hjælp . (:

Venligst
Jesper

gorm — 25. marts 2007, 18:42

de skulle gerne snart komme... de er mest talrige i forårs månederne så det er jo ved at være snart... men de er også nemme at fange hele sommeren samt først på efteråret


Vh.
Gorm

nikolaj.s.r. — 25. marts 2007, 18:43

her hvor jeg bor skal vandet bare være 20 grader

Dingmeister — 25. marts 2007, 18:54

jeg var ved det lokale vandhul for en lille måneds tid siden og fagngede en hel masse, cyklops er der begyndt at komme nogen få af. Dafnierne er der næsten hele året, men antallet varierer en del.

tag nettet med og se hvad du fanger, mange af små dyrene kan bruges til fodder, og fiskene er helt tossede med det :-)

Mvh.
Jacob

Villads — 25. marts 2007, 19:20

Årsagen til at i ikke fik noget i de tre søer kan være at der er fisk deri.
Så spiser fiskene så mange af dafnierne at i ikke for noget i nettene.
Jeg er sikker på at de er derude et sted.
På billedet kan du se mit ikke særligt tjekkede forsøg med dafnier på altanen.
Der blev sat dafnier i eftråret 2006 og de lever stadig.
Jeg vil prøve at gøre lidt mere ud af det i år og se hvor meget foder jeg kan få ud af det.
Jeg tror dog næppe det kan hamle op med et besøg ved vandhullet.

Med venlig hilsen
Villads



Gooey — 25. marts 2007, 19:41

Nogen der kender gode dafnie søer på lolland / falster ?

De bedste hilsner
Lotte

Villads — 25. marts 2007, 19:47

Du finder dem ved at køre en tur ud på landet og kigge ind over markerne.
En samling træer og krat( i jægersprog hedder det en remise)på pløjemarken betyder ofte at der ligger et lille vandhul.
Små vandhuller er ofte bedre end søer da der ikke er fisk i som spiser dafnierne og som kan være bærere af parasitter og sygdomme som du ikke vil have hjem i dit akvarium.
Gadekær i de små landsbyer er også tit gode.
Bare klø på.

Med venlig hilsen
Villads

Gooey — 25. marts 2007, 19:51

Kanon, men må man godt bare gå ind på en bondemands mark og rode i hans vandhuller ? Ved da hvor der ligger et vandhul ikke så langt herfra så det kan jeg da prøve.
Og hvordan opbevarer man disse dafnier ? Og hvad udvikler de sig til ? Her tænker jeg på om de bliver til noget som f.eks. myggelarver ?
Jeg kan se på billedet #5 at de går i et fint lille ak, men hvor længe kan de blive ved med det og formere de sig ?

De bedste hilsner
Lotte

Villads — 25. marts 2007, 20:03

Jeg kan ikke huske hvad loven siger men jeg opfører mig altid pænt. D.v.s. at jeg går stille og roligt,smider ikke affald og brækker ikke træer og buske i stumper og stykker. Jeg kan godt finde på at skære en gren af hvis det er nødvendigt men så gør jeg det pænt så det ikke ligner hærværk. Jeg jager heller ikke rundt med dyr på marken, men tager det stille og roligt.
Jeg har kun oplevet et sted hvor en forvalter på Egeskov slot forbød mig at fiske i et lille vandhul. Desværre var det verdens bedste dafniehul så han havde sit hyr med at holde mig væk. Ak ja - det var i mine unge dage. Grønt tøj er svært at se på lang afstand - så deet ;-)

Jeg fryser hovedparten af min fangst ned i isterningebakker. Det virker fint.
I år vil jeg prøve at se hvad jeg kan få ud af det altanakvarie men jeg tror ikke det kan give nær så meget som hvis man finder et prima vandhul, og sådan et har jeg fundet i nærheden af hvor jeg bor, og det tror jeg de fleste kan hvis de gør en indsats.

Med venlig hilsen
Villads

Villads — 25. marts 2007, 20:07

Dafnier udvikler sig kun til voksne dafnier d.v.s store dafnier så der kommer ikke nogen grimme overraskelser der.
Heller ikke cyklops og hvide myg giver problemer. Det er vel kun de sorte myggelarver der bliver til stikmyg der kan være ubehagelige.

Med venlig hilsen
Villads

C-Breum — 25. marts 2007, 21:30

www.dafnie.dk er et besøg værd. 😛

Med venlig hilsen
Chris Breum

Prik — 26. marts 2007, 13:28

Jeg har forsøgt at fange nogle i hvores 'mikro lille bitte'(=ca 20 cm dyb og en meter bred) havedam, men jeg fangede kun 5 cyklops tror jeg. Hvordan fanger men dem?
Og vis jeg fanger nogle et andet stæd, kan jeg så sætte dem ud i havedammen og regne med at de formere sig der.

Hilsen
Prik

bimmer — 26. marts 2007, 19:02

#12 tag en 60L bedroller og lidt ubehandlet muld i bunden og efter en uge tilsætter du lidt dafnier og ikke solen hele tiden så koger de jeg har 3 baljer kørende det meste af tiden og høster en uge af gangen i hver og videre til næste,jeg har også varmvands dafnier og ferskvands tanglopper og meget andet levende foder,det er lige så spændende som fiskene næsten!! sæt igang det er sjovt.

mvh SvendErik www.onlinenu.dk/taf

Villads — 28. marts 2007, 19:21

Hej Bimmer
Når du skriver ubehandlet muld, mener du så jord fra haven eller naturen?

Med venlig hilsen
Villads

bimmer — 31. marts 2007, 15:16

#14 det er ligemeget bare der kan opstå jordbakterier,det er bakterierne dafnierne hovedsagligt lever af.og så fodrer jeg med alm. gær ,ikke ret meget men lige nok til at gøre vandet uklart,hvis man bruger for meget rådner vandet istedet.

mvh SvendErik

Villads — 31. marts 2007, 15:33

OK.
Jeg var ude i 'mit' hul i dag og kom hjem med 185 gram friske dafnier.
Det kan man købe hurtigere i den lokale butik men mine er friske og sprængfyldt med vitaminer :-) og så er det dejligt vejr.
Om et par uger vil fangsten blive noget større, tror jeg.

Med venlig hilsen
Villads

bimmer — 31. marts 2007, 15:47

#16 det var godt nok mange levende dafnier,ikke dårligt.... de er sjove at fodre med... mine langarms rejer flipper helt ud når jeg fodrer med dem.

mvh SvendErik

Villads — 31. marts 2007, 16:37

Ja. Det er en rimelig god fangst men næste gang bliver den bedre. Det er jeg sikker på.
Sidste år var det normalt at komme hjem med 250 gram og dengang gad jeg ikke fiske mere end et kvarters tid.
I år har jeg tænkt mig at prøve at bruge lidt længere tid, så jeg kan fylde maverne på mine altid sultne guppyer.
De går også helt amok når der er dafnier, frosne såvel som levende.
Ancistrus mallerne er også vilde med dem.
En af dagene skal jeg ha' gjort rent i mit altan akvarie og så prøver jeg med jord som du siger og næste gang jeg henter dafnier hælder jeg en sjat i. Så bliver det spændende at se hvor meget foder der kan blive ud af det.

Med venlig hilsen
Villads

bimmer — 1. april 2007, 07:35

#18 jeg er begyndt at bruge micro orm til mine guppyer også,de kan de dælme li. mine Edlers er ikke så vilde med micro orm ,de vil hellere nusse rundt.jeg har nogle suvartii unger der heller ikke kan fange dafnier,da de faktisk kan svømme hurtigt. held og lykke med altan akvariet.

mvh SvendErik

Bruger #381101 — 1. april 2007, 08:43

Jeg var ude og fange levende foder i går. Og i det vandhul jeg bruger, er der kun cyclops og ingen dafnier. Og jeg vil også hellere bruge cyclops end dafnier, da der er mere næring i cyclops.

Hilsen
Carsten From

Villads — 1. april 2007, 09:29

Helt klart Carsten.
Hvis man sådan kune vælge frit ville jeg også foretrække cyklops eller hvide myg, men heldigvis er guppyerne vilde med dafnier og jeg er sikker på at de får nogle gode ting ud af frisk foder.

Med venlig hilsen
Villads

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.