Hvad har været jeres største uheld med jeres akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Luna — 20. marts 2007, 15:44

For mit eget vedkommende må det være da vi boede på 1'ste sal og havde købt vores første akvarie på 200 liter med 6 små Discos i. Det havde vi placeret i soveværelset.
14 dages lykke.... Og så kom vi fra hjem fra arbejdet og fandt 6 stk. indtørrede fisk og ca 200 liter vand på gulvet. Resten havde fundet vej ned til vores underbo, som tog det helt fantastisk. :-)

Mvh. Helle

JPV — 20. marts 2007, 16:18

bode hjemme i række hus jeg havde et 600 liter, der slap silikonen i bunden en dag jeg ikke var hjemme, min mor ringede efter mig og da jeg kom ind i vores gård løb der vand ned af hoveddøren,
der røg cirka 250 liter ud,
men min mor var sgu mere rolig end mig 😮) det er i dag 20år siden
Med venlig hilsen
jesper

dave — 20. marts 2007, 16:27

Min bror lavede engang vandskift i sit store akvarie oppe på 1. sal i villaen. Så gik han ned i stuen og så en film.....Da jeg så kom og fortalte at det regnede uge i gangen så fik han travlt med at se til akvariet. Det kostede et nyt gulv/loft i vores nybyggede hus...

Med venlig hilsen
David

dave — 20. marts 2007, 16:28

Rettelse:
uge i gangen= ude i gangen

Med venlig hilsen
David

Luna — 20. marts 2007, 18:01

# 2 Rart med sådan en mor. ;-)

Mvh. Helle

Luna — 20. marts 2007, 18:02

#3 I guder !!!!! Flot du ikke har mistet lysten efter DEN omgang. :-)

Mvh. Helle

dave — 20. marts 2007, 18:16

#6
Det var godt nok mine forældres nybyggede hus, men det er jo ikke fiskenes skyld at man har en bror der ikke magter at slukke for vandet! 🙂


Med venlig hilsen
David

Luna — 20. marts 2007, 18:19

Kan du ha' så ganske ret i. :-)

Mvh. Helle

KasperK/Lolland — 20. marts 2007, 21:36

Min bettesøster havde en kat, der var kommet ind på mit værelse uden at jeg vidste det. Dyret ragede en keramik flaske ned fra en reol og den ramte selvfølgelig det nederste hjørne i et 55 ltr akvarie jeg havde stående med nogle fisk i. De fleste af fiskene landede i en spand der stod ved siden af akvariet, men 40 ltr vand landede på gulvtæppet. Katten? Det er en hel anden historie, der ikke egner sig til viderefortælling! Harh-harh!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

vpx — 20. marts 2007, 21:45

Efter alle disse "dejlige" hændelser, burde alle så ikke placere en bajle eller noget i den stil neden under sit akvarie, hvis det altså står på et stativ?

Luna — 20. marts 2007, 22:08

# 9 Held i uheld at fiskene landede i en spand hva. :-)
Gad godt at se kattens udtryk efter den hændelse. *gg*

# 10 Det ville gå hen og blive en høj balje karret skulle stå i så.... Tænker så på hvordan DET ville se ud ?

Mvh. Helle

Bruger #863966 — 21. marts 2007, 00:23

Havde fået et klart nej til at sætte flere akv. op som 13-14 årig. De Gamle lod mig være alene hjemme mens de tog på ferie, med børneopsparings bogen og en mormor som skulle se lidt efter mig.
Pludselig stod der et nyt 240L akv. på værelset, og var brugt mere end sundt var på kontoen, de gamles sprut skab var gabende tomt, og de luskebukse kom hjem en dag før aftalt. Jeg var ikke hjemme da de kom, men de fandt 240L vand på gulvet da de kom ind af døren. Det var flækket i bunden.
Og de havde ingen form for humor eller pædagogisk sans i den situation.
Mormor advarede mig om katastrofens omfang. Så jeg kunne nå at arbejde lidt med at finde en grimasse der kunne passe. Det var nok min værste oplevelse blandt mange mange super gode oplevelser ved og i akvarierne.

Mvh.
martinBang

R-J — 21. marts 2007, 16:22

#3 Jeg har haft gjort noget lignede. Der var ved at blive fyldt vand i baljen på 325 L efter et vandskift og så kunne jeg da godt lige sætte mig ved computeren... Ja gæt selv fortsættelsen. Nå men jeg var tæt på så der blev hurtigt lukket for vandet og ingen skader på trægulvet, heldigvis.

Og så for noget tid siden stod vi op til et halvtomt 54 L akvarie. Bunden var simpelthen revnet, fandt vi ud af. Men vi nåede at redde alle fiskene. Heller ingen skade på gulvet denne gang. Lidt heldig har man da lov at være.

Hilsen
R-J

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.