Problemer i bowlen.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jakobg — 13. marts 2007, 10:41

Hej

Jeg købte i efteråret en Bowle (15-18liter) samt en Kampfisk (han), en slørhale hun og en platy hun. Det gik fint indtil slørhalen dødede. Jeg købte derfor en ny, men uheldigvis omkom den også. Jeg snakkede med fiskehandleren der mente det kunne være pga bakterier, jeg købte derfor en ny slørhale sammen med noget medicin der skulle tilsættes hver gang man skifter vand. Uheldigvis gik det lige som de andre gange og slørhalen dødede. Jeg besluttede for at opgive slørhaler og købte i stedet en platy han. Så der var en kampfisk, og to platyer( en han og en hun). Men to dage efter jeg købte den platy han, dødede min gamle hun, der ellers havde levet helt fra starten. Så nu er der kun en kampfisk og en platy han tilbage. Men kampfisken jager hele tiden den stakkels lille han platy, og jeg er bange for at den ikke kan klare det i længden.

Er der noget jeg kan gøre ved det?

Bruger #381101 — 13. marts 2007, 10:44

Lad kampfisken gå alene i bowlen da bowlen er for lille til platyer. Og eventuelt finde dig en anden forhandler, for ham du har købt tingene hos, lyder ikke som om han har styr på det med fisk.

Hilsen
Carsten From

Krammeholdet — 13. marts 2007, 10:47

Ja du kan skille dig af med den. Det er mere end rigeligt kun at have en kampfiskhan i en bowle.
Så skal det også siges at slørhaler ikke hører hjemme i en bowle, de bliver alt for store og sviner meget hvilket kan være grunden til at de er døde. At en dyrehandler i det heletaget sælger dig dem til en bowle er uheldigt.
I stedet for platyhannen kunne du evt anskaffe dig lidt rejer, altså alt efter hvordan din bowle er indrettet.

Mvh.
Bo Nissen

thetof91 — 13. marts 2007, 10:49

Skaf dig et større akvarium... Og slørhaler bliver meget stor så de lever ikke så godt i et lille akvarium + det er hvis os en koldvands fisk, så den lever normalt ligesom guldfisk... Skaf dig et 54 liter akvarium minimum, hvor lang tid har den stået før du tog fisk i? Er der planter i? Kampfisk går måske efter platy pga af dens hale... Gav han dig ikke en ny slørhale når den nu døde efter 1 dag???

Med venlig hilsen
thetof91

larsballe — 13. marts 2007, 11:40

En bowle er for lille til de aleerfleste fisk, kampfisken går måske an, men de øvrige er ikke en god ide, De dør sandsynligvis på grund af for dårlig vandkvalitet. Jeg vil også foreslå dig at anskaffe en rigtigt akvarie, det er en spændende hobby. Læs gerne lidt her: http://www.akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=2 - det kan man blive en del klogere af.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Jakobg — 13. marts 2007, 14:30

Tusind tak for alle jeres svar. Det var første gang jeg købte fisk så fulgte 100% dyrehandlerens råd. Jeg gik ned til forhandleren og sage at jeg ville have en bowle med fisk i. Jeg understregede meget at det skulle være uden pumpe osv. Kun en bowle med vand, sten og en plante i. Han sagde så at jeg sagtens kunne have de tre fisk. Altså en kampfisk, slørhale og platy. Hver gang jeg var nede hos forhandleren efter slørhalens død, gav han altid mig skylden. Hvis ikke der var det ene der var galt så var der noget andet. I gennemsnit gik der cirka 1-2 måneder før hver slørhale dødede ( de lå på siden det sidste stykke tid). Og ingen rabat eller noget. Jeg måtte bare købe nye fisk.
Det har været utroligt hårdt, og en ikke særlig god start. Det er hårdt at stå med en grædende kæreste hver gang en af fiskene var døde, vi var nemlig utroligt glade for dem.
Jeg har altid godt kunne tænke mig et rigtigt akvarie, men det er ikke lidt af få overtalt kæresten, så en bowle var hvad der var plads til.

Men tusind tak for svarende. Har selv haft på fornemmelsen at det ikke gik med de fisk i bowlen, men forhandlerens stadighed var stærkere end min formodning.

Nogen der så kan anbefale en god forhandler i Aalborg/Nørresundby?

Finkeldinken — 13. marts 2007, 20:50

Hej Jacob og velkommen til!
Hvad nu, hvis du lader hende kærestenlæse dig lidt over skulderen? 😉
De små akvarier under 40L kan godt kræve lidt mere arbejde at holde i en ordentlig balance, så jeg vil helt sikkert råde jer til at anskaffe et, der er større end den bowle, I bakser sådan med nu. Så kan I evt. starte bowlen op igen, når I har en smule mere erfaring med at vedligeholde vandværdier osv. Læs også AS' artikler om akvariestart igennem, og kig i gamle tråde eller start en ny op, og få råd til fiskesammensætningen osv, så skal I nok få en masse gode oplevelser fra nu af! 🙂

De bedste hilsner
Lise

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.