Død perlegurami levende igen!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ringostar — 10. februar 2007, 09:56

I morges døde min ene perlegurami...

Og her kommer så en rigtig solstrålehistorie fra det virkelige liv.

I går skete det der aldrig må ske. Out-slangen på min spandpumpe røg af og med 1000 liter i timen stod vandet ud i stuen i en tyk stråle. Selvom der kun gik nogle sekunder røg der alligevel 20 liter ud på gulvet. Gulvtæppet blev gennemblødt så jeg blev nødt til at tømme det meste af vandet ud af akvariet (120 L) for kunne flytte det og tørre så meget vand op som muligt. Jeg mente det ville være fornuftigt at lade gulvet dampe af natten over så jeg lod akvariet stå med 1/3 vand i.
I morges rykkede jeg det hele på plads igen og begyndte at fylde vand i baljen igen - og jeg sikrede mig at det var tempereret vand! Men så gik det galt! Trykket fra den varme hane var faldet så der kom iskoldt vand ned til de stakkels varmeelskende fisk. Han-guramien spjættede rundt i et desperat forsøg på at nå overfladen, men min hun-gurami lå på bunden med vid åben mund, øjnene sad helt forkert i hovedet og hun bevægede ikke gællerne. Jeg skyndte mig at skrue op for det varm vand (ved godt det ikke er sundt med varmt vand fra hanen, men det var et nødforsøg) og styre strålen mod min hun-gurami og håbede hun ville live op men hun lå stadig livløs. Hannen fik dog livet tilbage, han tog noget luft ved overfladen og svømmede hen til varmelegemet. Jeg kunne ikke bare lade min fisk dø fra mig, så jeg rev armatur og dækglas af og fik fisket hende op, og ja hun var helt livløs. Ikke så meget som et lille spjæt gav hun fra sig. Men som halvt uddannet sygeplejerske handlede jeg hurtig. Jeg styrtede ud i køkkenet med den lille døde fisk i nettet og åbnede for hanen og lavede vandet ca 28 grader og lod vandet løbe ned i hendes åbne mund. Hvert 10. sekund fik hun hjertemassage med vandstrålen og efter 1 minuts tid, hvor jeg næsten havde mistet håbet om nogensinde at se min fisk svømme livsglad rundt, begyndte de små gæller pludselig at bevæge sig. HUN VAR I LIVE!!! Jeg fik fyldt en skål med vand og lagde hende forsigtigt ned i og hun svømmede rundt, sprællevende. Det var lige før der faldt en tåre på min kind. Min elskede Trichogaster leeri var levende igen. Hannen var overlevet i akvariet men så noget forskrækket ud ovenpå den oplevelse. Nu svømmer de begge side om side igen.
Se dette var en rigtig solstrålehistorie :-)
Hav en god weekend.

Hilsen
Katrin Bjarnastein

acara b — 10. februar 2007, 10:09

Hold da op!! Det var stærkt gået, en vellykket redningsaktion midt i kaos!
Så også god weekend til dig og de små venner.
Peter

MOK — 10. februar 2007, 10:11

ja - de kære fisk de kære fisk.
Kanon at du fik hende 'i gang igen' ;o)

Jeg kom - tankeløst - til at lave et lidt for stort vandskift i et 12 ltr. akvarie med endlersguppyer - jeg fylder altid op med vand fra den kolde hane og fiskene drattede simphelt om, som du skriver, men langsomt kom de til sig selv igen.
Synes selvfølgelig, at jeg havde været et stort fjols, men 14 dage efter - hovedet under armen - gjorde jeg det f..... igen - så er man et fjols, men fiskene så ikke ud som om de havde taget skade, så jeg er sikker på, at din hun snart er helt frisk igen.

Mvh.
Morten, der gyser hver gang jeg hører om en slange, der er røget af et udvendigt filter - 7-9-13

Morten Svendsen — 10. februar 2007, 10:13

Vildt, 😮

Med venlig hilsen
Morten Svendsen

Wolle — 10. februar 2007, 10:15

Hurra for en fornuftig uddannelse :-).

Godt gået Katrin, ingen tvivl om at der er en "deroppe" der har fulgt med i din desperate kamp, og mente at det skulle du belønnes for. Jeg håber at din perlegurami er vågnet op til et langt og lykkeligt liv i dine akvarier :-).

Hilsen Ole

12walle — 10. februar 2007, 10:15

Godt gået, der kan man virkelig se første hjælp er kanon. Håber aldrig mine slanger ryger af...5000L-T føj et svinderi...

Venligst
Claus Pedersen

Bruger #783265 — 10. februar 2007, 10:16

Godt gået, Katrin!

Jeg må indrømme at jeg nok havde bandet mig selv langt væk for at være en idiot og havde så afskrevet fisken som død - men hvor var det heldigt, at du ikke gjorde det samme! Det er dejligt at høre at der kan være succes ved en redningsaktion, så skulle jeg engang kvaje mig med en fisk - på en eller anden måde - så vil jeg helt sikkert prøve hvad der prøves kan!

Dejlig historie at starte weekenden med! :-)

Mvh.
Lars

ringostar — 10. februar 2007, 10:34

Jeg er godt nok også glad for at jeg var hjemme i går da slangen røg af. Ellers havde jeg nok haft nogle temmelig sure underboer =:-l

Hilsen
Katrin Bjarnastein

don ø — 10. februar 2007, 10:35

ja det er en udannelse man kan bruge til noget

mvh
don ø

hustler west på — 10. februar 2007, 11:01

Det er bare den sødeste akvarie "true story" jeg har hørt, man kan næsten mærke at ens øjne bliver blanke og man føler sig helt varm inden i, det er en dejlig afslutning på en ellers grufuld historie - god weekend.

Mvh.
Jonas Erbs - Tømrer - Esbjerg

brib — 10. februar 2007, 12:58

Ak ja hvad vi dog ikke gør for vores dyr .

Hjertemassage har jeg dog ikke prøvet på fisk :-)

Men at ligge i sin seng med 4 nyfødte stive og kolde kaninunger under armhulerne, det har jeg til gengæld prøvet.

Moderen havde smidt dem ud af sin kasse og jeg tvivlede på at de kunne reddes, Men efter en times tid kom der liv i krææene igen. Og historien endte lykkeligt.

Mvh.
stig/Lolland

Kareelia — 10. februar 2007, 15:37

Hvor livsbekræftende!
Godt gået Katrin!

... og ikke for noget, - men nu ved jeg jo hvor du bor, så hvis der en dag står en rødøjet flæbende Karina på din dørmåtte med en livløs fisk i hånden, så er det mig der kommer for at få healet en fisk tilbage til live! ;D

Med venlig hilsen
Karina

ringostar — 10. februar 2007, 16:21

#12 Det er lige som i the green mile :-D Jeg kan levende forestille mig dig stå med hjemmesutter på og med en grådkvalt stemme forsøge at forklare hvad der er sket.
Jeg har siddet og studeret min fisk lidt, for kan den ikke være blevet hjerneskadet? Den har jo lidt af iltmangel, og når vi mennesker lider af for mange minutters iltmangel så bliver vi da lidt bims i låget... Den ser nu meget normal ud og spiser og svømmer og det er vel basically det en fisk kan ;-)

Hilsen
Katrin Bjarnastein

jonasl — 10. februar 2007, 16:55

#13 Hvilken hjerne skulle være blevet skadet?

Mvh.
jonasl

ringostar — 11. februar 2007, 08:45

#14 Ja, lige præcis ;-D

Hilsen
Katrin Bjarnastein

Bruger #783265 — 11. februar 2007, 09:51

Hilsen
Katrin Bjarnastein
Fiskehealer

:-)

Mvh.
Lars

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.