Har formen af akvariet nogen betydning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wasabi — 8. februar 2007, 19:02

God aften! Det handler om at min søster for et stykke tid siden har fået et nyt akvarie, den er rund/oval og den er på 30lt. I den (synes jeg) er der for mange fisk i, og jeg skældte hende ud. Hun sagde at det må man godt,fordi akvariet er rundt!

Jeg gloede på hende som en idiot, og spurgte hende hvor pokker hun havde fået den ide fra??? Hun sagde at det havde manden i forretningen hvor hun købte akvariet og alle fiskene (samt en frø) sagt. Jeg troede det var løgn, men nope, jeg tog til denne butik., og manden prøvede at sælge denne meget dyre (inkl pumpe,ilt og selvrensende system?) med alt for mange fisk, og han sagde det samme som han sagde til hende, at den runde form gør, at man kan have flere fisk i.

I hendes akvarie er der; 2 dværg gurami, 1 guldfisk, 1 malle, 3-4 neon, en guppypar samt frøer. (I mine øjne er det alt alt for mange, og jeg vil vove og påstå at fiskene slet ikke hører til i sådan en bowle inkl plastikplanter!

Men min søster tror ikke på mig, hun synes jeg er fanatisk når det kommer til dyr (det er jeg vel til en vis grad) og hun tror mere på en "proffessionel" end hun tror på sin lillesøster! Så nu oprætter jeg denne tråd, og så vil jeg bede hende om at logge på og kigge fra hendes hjem.

Vær dog blid mod hende, for hun har lyttet til denne mand og ligesom jeg er hun naiv når det kommer til butikker m.m. Hun stoler blindt på mennesker, dog kan hendes lillesøster umuligt være klogere end ham i en akvariebutik(suk)

Men men det kan da også være at manden har ret? At formen har noget at gøre? Men jeg har aldrig hørt om det før og tvivler meget! Men hun har lovet at gå af med nogle af fiskene til mig, hvis det er sandt det jeg siger! Men som sagt bliver akvariemanden jo ved med at holde på sit, så nu jeg selv kommet lidt i tvivl.

Jeg ser frem til at høre fra Jer, og håber at vi sammen kan hjælpe de stakkels fisk!

Kærlig hilsen
wasabi

elisabethen — 8. februar 2007, 19:04

Altså, et rundt akvarium kan muligvis have en større overfalde i forhold til volumen, hvilket kan øge ilt-diffusionen ned i vandet... Men jeg tror altså ikke, at forskellen er kæmpestor, og under alle omstændigheder lyder det som om, at hun har både for mange og forkerte fisk i den lille sjat vand.

Akvariemænd har det med at være lidt "upræcise" for at øge omsætningen. Heldigvis er der undtagelser.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Green_Cat — 8. februar 2007, 19:05

Det er da noget vrøvl han der har lukket ud, ja undskyld mig. Antallet af fisk i et akvarie har jo noget med belastningen af vandet, dvs affaldsstoffer osv.
Derudover kan fiskene stresse hinanden hvis de er for mange i et akvarie.
At akvariet er rundt ( kender godt modellen du taler om), kan jeg til gengæld komme med en masse dårlige ting om, men at der kan være flere fisk i, er noget gas...

Mvh.
Green_Cat

Koralfisken — 8. februar 2007, 19:08

Du har ret!
Formen har betydning. Der er en del diskussion om hvorvidt bowler er forvirrende for fiskene, det vil jeg ikke komme ind på her, men én ting er sikkert; Der kan absolut IKKE være mange fisk i bowler! Snarere tværtimod! Jeg siger tværtimod, fordi at overfladearealet i en bowle er meget mindre i en bowle, end i et alm. akvarie. Dette resulterer i mindre iltoptagelse i vandet = Mindre ilt til fisk i akvariet
Med venlig hilsen
Mathias

jonasl — 8. februar 2007, 19:09

En liter vand er en liter vand, uanset om det er i en rund beholder eller en firkantet...

Mvh.
jonasl

Koralfisken — 8. februar 2007, 19:09

Hovsa, Elisabeth, jeg vil da mene at der er mindre overfladeareal i en rund bowle, med en lille åbning i toppen, end et alm akvarie? Er jeg forkert på den her?

Med venlig hilsen
Mathias

Green_Cat — 8. februar 2007, 19:10

#6 det kommer an på hvor meget vand du fylder i. Bowler skal helst kun fyldes til der hvor de er bredest ;-)

Mvh.
Green_Cat

elisabethen — 8. februar 2007, 19:10

#4: Hvis akvariet er rundt som en cylinder, og ikke kugleformet som en bowle, kan overfladen godt være forøget... Men jeg mener ikke, at denne lille forøgelse kan være nok til, at man bare skal proppe flere fisk i vandpytten 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

wasabi — 8. februar 2007, 19:11

Jeg har forøgt at forklare hende det med nitrit, at selvom formen er anderledes, så kommer der jo ikke mindre nitrit af den grund...og andre affaldsstoffer.

Men jeg vil meget gerne vide hvad I mener med at en bowle fx er anderledes end et firkantet akvarie? Et fordi jeg er nysgerrig, og 2 fordi min søster ikke skal være forvirret over, at der er for mange og forkerte fisk i det akvarie...!

Så spørger jeg måske lige lidt dumt, men er det så derfor at mange har guldfisk i en bowle? Eller er det bare et tilfælde?

Kærlig hilsen
wasabi

Green_Cat — 8. februar 2007, 19:13

#9 nogle mener at bowler kan forvirre fiskene, både fordi udsigten "bøjes" og fordi at der ikke er nogen hjørner, så de kan orientere sig.

At folk putter dem i bowler, skyldes vidst desværre bare en gammel og dum tradition.

Mvh.
Green_Cat

elisabethen — 8. februar 2007, 19:13

#9: Skal lige have en ting på plads: Er det en bowle eller et akvarium, som så at sige kun er rundt på den ene led, altså ligesom en bøtte fiskefoder/cylinder?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

koprut — 8. februar 2007, 19:23

syntes du skal vise hende arts beskrivelsen på guldfisk så hun kan se hvor stort et akvarie hun bør have til dem ,og hvor store de kan blive, http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=88 og guldfisk har det bedst mellem 6-23 grader og dværg gurami fra 24-27 så der er også lidt forskel i kravene, og neon er stimefisk og bør holdes med mindst 10 stk og der er nu heller ikke meget plads til dem i 30 liter... hun burde købe et større akvarie og give guldfisken i bytte for et par neon mere, eller give dig fiskene og komme guldfisken i havedammen, og komme en buket blomster i hendes 'vase' og frøerne ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal mene om ...

wasabi — 8. februar 2007, 19:31

#11 Det er en kugle, med en lille åbning for oven som lukkes i et låg. Man kan få dem som startssæt i mange butikker. I bunden er der sten og alt muligt, i midten er der et rør hvor luften kommer ud fra. Den er åbenbart selvrensende, men min søster gør den rent alligevel, fordi hun mener at hun lige på det punkt er blevet snydt, og det er hun vel også.

"12 takker for linket. Jeg ringer til min søster i weekenden og så kan hun læse denne tråd selv. Jeg ved at hun vil gøre det rigtige, men hun skal bare sikre sig, at det ikke er en skør ide jeg har fået! Jeg må da sige at manden i butikken er meget overbevisende!

Jeg mener nu også at det akvarier er for småt for neonfisk, og at neoner burde at være i en større stime,,,,er det ikke rigtigt?

Kærlig hilsen
wasabi

elisabethen — 8. februar 2007, 19:33

Godt så... Når det er en kugle, er der MINDRE overflade i forhold til volumen, hvor der kan ske udveksling af ilt og kuldioxid over, og så kan der være endnu færre fisk i, end i et firkantet akvarium med tilsvarende liter-indhold.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

larsballe — 8. februar 2007, 19:33

Overfladen vil faktisk være lidt større i et rundt akvarium end i et firkantet med samme rumindhold og dybde, men det er en lille forskel, der ikke berettiger til at sætte vildt mange flere fisk i. I øvrigt er cm fisk per liter en (nyttig) forenkling, den mere dybtgående litteratur taler oftest om cm fisk per overfladeareal af hensyn til iltning og svømmeplads (også forenklet). Herudover er der jo forskel på fisk, bare tænk på 10 Rød neon a 2,5 cm contra en piratfisk på 25 cm! Nogle lidt mere dybtgående kilder forsøger også at tage hensyn til fodermængde (70-80% af foderet ender som affald), nu er det at man bliver glad for en kort, klar og overforenklet håndregel som 1 cm per liter!

Naturligvis er manden useriøs, ovenstående er blot til information.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

snegleren — 8. februar 2007, 19:54

Jeg vil give #2 ret i at det ikke kun er for mange, men også forkerte fisk.
Der kan heller ikke komme flere fisk i, uanset om "beholderen" er rund, sekskantet eller firkantet.

Mvh.
Jeppe

Catplat — 8. februar 2007, 22:19

Hvis ikke det var fordi det er så synd for fiskene, kunne man bare grine af sådan en påstand fra akvariehandlerens side! Selvfølgelig hører alle de forskellige fisk du nævner ikke til i en 30 liters glasbeholder - rund eller ej. Hun kan beholde guppyerne og evt. få et par rejer i... Det andet ender tragisk. Det vil man også finde ud af ved at læse om de forskellige arter og hold af fisk generelt.

Hvordan skulle det dog kunne være selvrensende? Gad jeg egentlig godt at få en tekninsk forklaring på fra forhandlerens side.

Venligst
catplat

wasabi — 9. februar 2007, 08:16

Uhha la la, takker for de gode besvarelser....så kan vi endelig få det på plads, og at bare fordi man er storsøster, er man ikke automatisk klogere på alle punkter (gnæk gnæk)

Først troede jeg at min søster tog pis på mig,da hun sagde hvad manden sku ha sagt i butikken, og jeg tog der ned ugen efter da butikken er i kbh. Jeg bad om samme model, og spurgte bl.a. hvilke fisk man ku ha i, og han sagde dit og dat og jeg spurgte uskyldigt "Er det ikke mange i sådan et lille akvarie"? Han forklarede meget teknisk at man kan have flere fisk i, pga formen.

Men glemte at spørge om selvrensende system, som han også nævnte. Man behøvedes kun at skifte vand en gang om måneden pga systemet, det kan dog være at det er rigtigt, for der er som sagt et rør i midten af akvariet, og noget maskineri i bunden som man ikke kan se. Man kan hverken se pumpen eller ilten, men det er der.

Jeg tror at de blir mistroiske hvis jeg tropper op i butiekken igen, men jeg ku jo maile....hmmmm.....jeg ser lige hvad jeg kan gøre. For hvis (nu ser vi bort fra antal fisk) det er en selrensende avarie, så er det jo ret smart,ikk? Og den er hammer flot det akvarie, det må jeg sige. Og fiskene ser større ud set udefra. Jeg husker ikke den nøjagtige pris, men det var over 1000kr...og jo, det er inkl lys! Jeg ser lige hvad jeg kan hitte ud af, og så vender jeg tilbage!

Kærlig hilsen
wasabi

Diddlmusen — 9. februar 2007, 09:08

Kan du ikke tage et billede af det hos din søster. Jeg synes det kunne være spændende at se det, når nu du har beskrevet det og jeg kan ikke lige forestille mig hvordan det ser ud. Er det sådan en kugle der er sort på toppen, for så har jeg set det på nettet.

Med venlig hilsen
Eva Pihl

wasabi — 9. februar 2007, 09:10

#19. Ved du hvad. Jeg skal hjem til hende (hun bor i nordsjælland) her i vinterferien....der tager jeg nogle billeder af akvariet! Og imellemtiden finder jeg lige ud af,hvad det nu er det akvarie egentlig kan eller ikkke kan, okay!

Kærlig hilsen
wasabi

Green_Cat — 9. februar 2007, 09:53

#20 kan indskyde at de ar et kørene i den nye dyrehandel ned ved busgaden her i Århus, hvis der er nogen der kommer forbi og kigger... kønt er det altså ikke i min verden.

Desuden prøvede en af de guldfisk som er i den, hele tiden at svøme ned i det rør der er i midten... :-S

Mvh.
Green_Cat

larsballe — 9. februar 2007, 11:47

Det er sikkert BiOrb: http://www.biorb.com/product_details.php?p_id=8&vlang_id=19, der stadig kun er 30 liter, men har et bedre filter- og lyssystem end de fleste bowler.

Men man skal alligevel tænke sig godt om m.h.t. til fisk og efter min mening også dekoration da det skal passe sammen. Kunne forestille mig en flok Mikro eller Dværg Rasbora med Javamos/vandpest/Limnophila sessiliflora som skjul (er der lys nok? - de skriver ikke hvor meget på sitet) i en sådan uden dog helt at have tænkt det igennem.

Guldfisk/slørhaler, ja det er jo den sædvanlige diskussion så den gider jeg ikke at tage en gang til.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.