Finneråd og hvide pletter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

123Trine — 30. januar 2007, 18:04

Vi har et forholdsvis nystartet akvarie på 112L (ca. 80 L vand), som der kom fisk i for ca. 3 uger siden. Vi har 10 guppyer, 6 platyer og 2 plettede pansermaller. For fem dage siden fik den ene gyppy et hak i halen som mens vi var på weekend udviklede sig til finneråd, vi besluttede os for at aflive den ene guppy, og håbe på at det ikke nåde at smitte de andre fisk, samtidig med vi skiftede halvdelen af vandet. Da vi skiftede vandet opdagede vi også at den ene plettede pansermalle var død, den lå og gemte sig helt opsvulmet.
Lettere fortumlet over det hele lige pludselig gik så dårlige med vores ellers velfungerende akvarium fandt vi så ud af, at den anden plettede pansermalle havede 5-6 små hvide prikker på kroppen (vi gættede på det var fiskedræber). Alt dette skete i går.
I dag gik vi så til dyrehandleren og købte noget medicin til både finneråd og hvide prikker, dyrehandleren sagde at vi godt kunne bruge begge slags på en gang, da det var samme firma der producerede dem (det lød lidt underligt synes vi) men da vi så fik læst indlæssedlerne kunne vi se, at medicinen ikke måtte bruges sammen med andet medicin... Vi besluttede os for at behandle mod de hvide prikker med fauna mor, da denne sygdom umiddelbart virkede mest truende.
Her til aften har vi så opdaget at nogle af de tilbageværende guppyer har fået noget hvidt i kanten af deres finner, som ikke ligner hvide prikker men snarere finneråd. Men nu er spørgsmålet kan vi behandle med begge produkter på en gang (fauna mor og desa mor) eller skal vi se tiden and og håbe på at guppyerne kan overleve 1½ uge til behandlingen mod hvide prikker er færdig?
På forhånd tak for hjælpen!

kenned — 30. januar 2007, 18:16

hvis det står i brugsanvisninen at den ene slags ikk må bruges sammen med andet medicin, skal i lade være i været fald. og det sys jeg i skal alligevel det kan hurtig blive farlig for fisken hvis de for 2 slags medicin på samme tid.
men de er begge rimelig hurtig til at smitte andre, så hvis i havde gjort det omvendt ville nok os kunen se det :/ men mit råd er at i skal have lidt is i maven og se tiden an..

selve svampen er os en form for bakterie. så fauna mor vil jeg tro os vil have en virkning imod det, nu kan jeg ikk lige huske hva det er i fauna mor men der er nok lidt formalin og lidt malachitgrøn i ?!?

Mvh.
kenned

123Trine — 30. januar 2007, 19:00

Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af om de stofffer er i, for der står kun de kemiske betegnelser og ikke de alm. navne, men jeg kan se at to af de 4 virksomme stoffer er de samme...
De to stoffer der går igen er:
Hexamethyl-paraosanilinium-chlorid og acriflavinium-chlorid
Men vi ser tiden an, det kendskab vi har til kemi siger os også at det er noget farligt noget at blande stoffer man ikke kender. Men tak for svaret

kenned — 30. januar 2007, 19:14

okay så vil jeg ikk blande dem sammen for de stoffer er jeg ikk sikker på hva er..
har hørt dem men kan ikk huske i forbindelse med hvad og hvordan de virker sammen med andet..

Mvh.
kenned

lehaluan — 30. januar 2007, 22:07

Jeg har netop købt to mediciner EsHa 2000 og EsHa Exit. 2000 er mod bakterielle og virus-sygdomme som f.eks. finneråd, og Exit er mod hvide prikker. Disse to må godt bruges samtidig (de anbefaler faktisk at man bruger dem sammen mod hvide prikker.

Jeg ved godt det er for sent nu, men så ved I det til en anden gang.

Det gode ved EsHa er også, at man kan forstsætte filtreringen.

Henrik BH — 30. januar 2007, 23:23

Jeg vil også anbefale EsHa 2000 mod finneråd. Den kurerrer også andre sygdomme såsom Gælleorm m.m.

Venligst
Henrik BH

Boris — 2. februar 2007, 16:59

hej
jeg har PRÆCIS samme problem som dig, jeg har også valgt, at behandle med fauna mor først da jeg fandt de hvide prikker før finnerådet. så hvis du vil holde os opdateret om hvordan det går med behandlingen?

123Trine — 2. februar 2007, 17:05

Lige en lille opdatering, her 4 dage efter behandlingen mod hvide pletter begyndte døde den sidste sugemalle, som var den der havde flest hvide pletter. Desuden har jeg måtte aflive to guppyer fordi de slet ikke spiste eller kunne svømme, da de havde mistet så meget af deres sidefinne.
De andre guppyer har lidt finneråd, men jeg tror på at de fleste vil klare den til jeg kan behandle mod finneråd.
En del af fiskene har dog stadig nogle få hvide pletter, men jeg ved ikke hvornår symptomerne burde forsvinde, så jeg er fortrøstningsfuld...

Boris — 2. februar 2007, 17:23

jeg er på dag 2 i behandlingen og har måtte aflive en sværddrager, fordi jeg kunne se på den, at den ikke ville være istand til at vente en uge på næste behandling. jeg har også med gru konstateret, at den nåede at smitte alle mine 15 smoking tetraer med finneråd. så det går bare rigtig godt:(

Bruger #687873 — 3. februar 2007, 21:23

Står der på jeres medicin mod finneråd, om I må / skal hæve temperaturen?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Boris — 3. februar 2007, 21:45

hvorfor?
jeg har ikke fået min medicin mod finnerådet ind af døren endnu (jeg har bestilt esha 2000). men jeg skal nok fortælle det når jeg får det.

Bruger #687873 — 4. februar 2007, 09:17

#11 - Hvis tilfældet er, at man KUN har / bruger medicin mod finneråd, men samtidig konstaterer, at fiskene også har de hvide prikker (sukkerkorn - fiskedræber), så kan man hurtigt komme igang med at bekæmpe de hvide prikker med en varmebehandling samtidig med medicingivning mod finneråd - altså forudsat, man må hæve temperaturen ved netop dét medicin. Måske er det for sent i jeres tilfælde, men det er da en mulighed at have i baghovedet en anden gang ...

Da EsHa jo ifølge #5 kan bekæmpe begge dele samtidig, er det da at foretrække, såfremt man altså kan få fat i denne medicin.

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

123Trine — 4. februar 2007, 19:17

Der står på medicinen mod finneråd at temperaturen skal øges ca. 3 grader, hvilket for os betyder at temperaturen skal op på 28 grader. Mener du at det vil være en fordel at hævetemperaturen nu, og skal det i givet fald gøres så hurtigt som muligt (ved at skrue varmelægemet op på den ønskede temperatur) eller skal det gøres langsomt (eks. en grad om dagen)? Det står der nemlig ikke noget om på medicinen.

Bruger #687873 — 4. februar 2007, 20:41

#13 Da du allerede er igang med en behandling, må det mest fornuftige være at følge brugsvejledningen til punkt og prikke! Jeg tør ikke råde dig til andet ...

HVIS du en anden gang får brug for at hæve temperaturen - f.eks. i forbindelse med en varmekur mod de hvide prikker (fiskedræber), kan du hæve temperaturen med 1 grad hver time, til du når 31-32 grader. Der findes mange tråde her på AS om varmekuren ... se f.eks. denne: http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=10&id=336886

Jeg ønsker dig held og lykke med dine fisk - jeg har selv kun oplevet træls sygdom én gang, og forstår hvor trist og sørgeligt, det er! Meld tilbage om, hvordan det går ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

123Trine — 5. februar 2007, 18:03

Så er jeg her igen, har givet den sidste dosis faunamor mod hvide prikker, men de er ikke blevet mindre, måske er de endda blevet lidt værre, men ikke meget, hver fisk har 3-5 prikker.
Derudover har jeg opdaget at den ene platy og en guppy har fået nogle hvide udvekster, jeg har taget et billede af platyen, over øjet kan man se en hvid plet som er 3-4 mm lang og ser ud som en tynd stang der sidder fast med enden i fisken, er der nogle gode bud på, hvad det kan være?
Er der nogle der har en holdning til, om vi skal gentage behandlingen mod hvide prikker, da de jo ikke er forsvundet, eller om vi skal hæve temperaturen og behandle mod svamp og finneråd (finnerådet ser ud til at være sat i stå af behandligen mod hvide prikker)?
Tak for de gode råd vi allerede har fået.



123Trine — 5. februar 2007, 20:07

Så har vi søgt med lys og lygte efter en løsning på de der hvide gevækster og er kommet frem til følgende diagnose:
?ankerorm?, eller Lernaea som den rigtigt hedder, diagnosen fandt vi på bonnie dyrecenters hjemmeside, og behandlingen er at hive dyrene ud men en pincet, men hvordan gør man det på sådan nogle små fisk som spreller helt vildt, de er jo ikke til at holde?
Håber nogle har nogle fif!

Henrik BH — 5. februar 2007, 20:19

Hej Trine

Det hele kommer da på stribe.... Surt for jer.

Måske skulle i overveje hvor alt denne dårligdom kommer fra? så i kan slippe for helbredelse og fokusere på forebyggelse.

Jeg er med på i er flyttet ind i et 'nyt' akvarie. Er det nye fisk i har købt? Kommer de fra forhandler eller privat. Har vedkommende haft problemer med andre fisk?

Er det nogen i har haft hele tiden? Hvordan filtrerer i, kom alle fisk i på en gang, tester i vandet? Har i foretaget vandskift siden fiskene kom i?

Finneråd kommer af dårlig vand. Risiko for dårligt vand er der især under opstart...

Venligst
Henrik BH

123Trine — 5. februar 2007, 20:32

Tak for svare
Det er et forholdsvis nystartet akvarie, vi kom vand og planter i mellem jul og nytår, så godt og vel en måned, derefter gik der 14 dage før der kom fisk i. Vi gik til dyrehandleren og fik fisk, og han sagde at vi sagtens kunne komme så mange fisk i på en gang, for de var jo ikke ret store (men vi er blevet klogere i mellemtiden).
Da fiskene havde været i vandet i knap 3 uger begyndte symptomerne med den ene sugemalles død (den havde hele tiden set skidt ud) og den ene guppy blev angrebet af finneråd.

Vi skifter 1/3 af vandet en gang om ugen, og måler vandværdierne lige så ofte.. pH=7,2 KH=6 og GH=14 alle værdierne ligger ca. konstant og vi har målt 0 i NO2 og maks 10 i NO3, værdier som ifølge bøgerne skulle være ok til fiskene.

Temperaturen har vi sat til 25 grader, den er ofte kun 24 om morgenen, men så 25 om aftenen, når lyset har brændt i 12 timer. Vi lader lyset i stuen være tændt ½ time før og efter lyset i akvarie, så fiskene ikke får et chock.

Fileteret var med det 112 L startsæt som vi købte og er et indv. filter, vi har sat det så der komme cirkulation i overfladen, da vi har læst at dette skulle være med til at sikre at der er ilt nok i vandet.

Vi foldre med tetra color og har prøvet med lidt vegetabilsk fodder (kartoffel) men det ville fiskene ikke have, og så kom sygdommene og så har de ikke fået mere vegetabilsk for det ikke skulle modvirke medicinen.

Er der nogle der kan se vi gør noget galt?

Har selv lidt mistanke om at det måske ikke var verdens mest modstandsdygtige fisk vi købte, og nogle af sygdommene må de have slæbt med, for hvor skulle krebsdyrene ellers komme fra, når vi ikke fodre med levende fodder?

Lige nu er det hele lidt håbløst... men vi er stædige, så vi giver ikke op endnu, fiskene skal have alle de chancer vi kan give dem.

Boris — 5. februar 2007, 21:13

jeg er nu på 5. dag i behandlingen mod de hvide prikker. De hvide prikker er på en stærk tilbagegang. den sværddrager der var hårdest ramt, er gået fra at have alle finnerne dækket til af prikker, har nu kun 4-5 meget små prikker tilbage. de fisk som den havde smittet, er blevet kureret fuldstændigt.

jeg købte et 112L. startsæt fra aquael. ventede 1 uge med at putte planter i og 1 uge mere før fiskene kom i.
problemerne startede da jeg havde købt et par sværddragere (som jo så havde et par overraskelser med i bagagen). jeg købte dem 1 uge efter de andre fisk.

hos os har vi lidt barskt vand, men dog inden for de acceptable grænser.
temperaturen er sat til 26 grader.
fodrer med tetramin og agurk. da mine smoking tetraer ikke er meget for at dele maden med de andre fisk, er jeg nødt til at blande foderet med vand før det kommer i akvariet.

Bruger #687873 — 5. februar 2007, 21:53

Aarrgh .... jeg føler med jer begge!

Trine: mon ikke Henrik vender tilbage med mere hjælp til dig ... jeg er ikke erfaren nok til at hjælpe dig med mere, end der allerede er skrevet her ....

Boris: rart at høre, du er på rette vej! Jeg kender ikke det medicin, du bruger, men behandlingen kan muligvis have skadet dit filter og de gode bakterier. Så når "det hele" er overstået, er det nok en god ide at holde et meget vågent øje med vandværdierne.

Dejligt, I gider blive ved at følge op - selvom det er en træls situation, er der god lærdom i det for andre ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Henrik BH — 5. februar 2007, 21:54

Trine

I har sat jer godt ind i tingene og det er flot at i kæmper. Nogle forhandlere giver garanti på fisk. I kan evt. tage døde med tilbage til forretningen og håbe på en erstatning.

Jeres vand virker rigtig ok og meget fint med jeres vandskift.

I mellem tiden må vi håbe det bedste.... Det er meget usædvanligt at man rammes af så omfattende problemer som tilsyneladende er sket her, og jeg håber virkelig ikke det tager modet fra jer, for det er ikke normalt.

Boris

Super at du er på rette vej.

Venligst
Henrik BH

123Trine — 6. februar 2007, 18:36

Lige en lille opdatering...

Vi besluttede os for at forsøge at fjerne "ankerormene" med pincet, men de små djæveler var næsten ikke til at få fat i, og fiskene ville "underligt nok" ikke ligge på ryggen, så man kunne komme til. Vi var lige ved at opgive, og fiskene der var rarmt så også meget sløve ud, så vi overvejede at aflive dem. Da vandet var sat over at koge besluttede vi os for at give det et sidste forsøg, vi tog fisken op i en lille si (dem man kan bruge til at lægge over en kop) og trillede rundt med fisken til krebsdyret lå ud fra fisken så man kunne få fat med pincetten. Umiddelbart synes jeg behandligen var temmelig hårdhændet, men hvis alternativet var en aflivning kunne det jo næsten være lige meget.
Nu hvor fiskene har været i akvariet en time er de faldt lidt til ro, de er stadig sløve, men det er jo klart når de har fået suget blod.

I morgen regner vi med at begynde behandligen mod svamp og finneråd, den virker samtidig decinficerende og det er jo godt for de sår som fiskene har fået efter fjernelsen af krebsdyrene.
Men er det for tidligt? Der står på medicinen at der ikke må være andre præperater i vandet... (vi skiftede næsten halvdelen af vandet idag). Men hvor længe skal man vente og hvor meget vand skal skiftes i mellemtiden?

Til sidst har vi lige et kort spørgsmål: Skal man fodre når man behandler mod finneråd ect. der står ikke noget om det i vejledningen til medicinen.

Endnu engang tak for de gode svar... det giver modet lidt tilbage at høre at vi ikke er helt galt på den mht. akvarieplejen.

hustler west på — 6. februar 2007, 20:59

Jeg ville ikke være bange for og fodre mens der foregår en medicin behandling.
Har læst tråden igennem og det ser ud som om i har fået ret godt styr på det hele.
Dog ville jeg selv starte med og hæve temperaturen til 30 grader og tilsætte 2 gram salt pr. liter akvarie vand i 3 dage og på dag 1½ ville jeg starte på behandling med asha2000, da det efter min overbevisning vil have den største effekt - da en varme+salt kur af og til kan afhjælpe hvide pletter (som jo nogen gange kun er forkælelse fiskene har, ganske som vi mennesker kan få det - her hjælper kun varme ig et par dage + evt. salt tilskud).

Mvh.
Jonas Erbs - Tømrer - Esbjerg

123Trine — 9. februar 2007, 16:15

Når man får svaret på et spørgsmål kommer der bare et nyt...
For vi er gået igang med behandlingen mod finneråd med desa mor, som vi havde købt i forvejen. Vi har fulgt vejledningen til punkt og prikke, så vidt vi da kunne læse os til. Da vi havde kommet den rette mængde i akvariet var vandet helt grønt (har læst herinde at det er normalt), men dagen efter var der næsten ikke noget farve tilbage i vandet, men der er kommet en hvid belægning på ruden, der hvor der ikke var blevet skrabet ved sidste vandskift... der står i vejledningen at man skal filtrere til vandet er klart efter 5-7 dage, vil det sige at vandet ikke burde være klart nu???
Det skal lige siges at vi har taget alt filtermaterialet ud af filteret og ladet det køre for at have cirkulation i overfladen, så der stadig er ilt nok i vandet, er det en fejl?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.