Sammensætning af selskabsakvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ludvigsen — 25. januar 2007, 22:01

Jeg har et 720 liters akvarium stående med følgende fisk: dværgsugemaller, black molly, platy, rød neon, citrontetra, guldbarber, fembåndsbarber og dværgguramier. Hvilke andre fisk kan jeg sætte sammen med dem uden problemer ? alle fiskene går fredeligt sammen og der er slet ingen problemer. Men jeg kunne tænke mig nogle maller og killier - kan dette lade sig gøre ?

Koralfisken — 25. januar 2007, 22:04

Maller er jo et vidt begreb, og du vil sagtens kunne finde nogen der passer ind i dit akvarie.
Killier kræver dog meget blødt vand, og da ca. halvdelen af dine arter går i hårdt vand, ville jeg ikke syntes at de vil være oplagte.

Med venlig hilsen
Mathias

jonasl — 25. januar 2007, 22:16

Evt. et par dværgcichlider?

Mvh.
jonasl

Janne — 25. januar 2007, 23:40

Mange killier lever i naturen i meget blødt vand, ja, men de går i mange tilfælde helt fint på postevand. Jeg vil da anbefale min evige favorit-killi, Epiplatys dageti. Den er dejlig hårdfør, har en spændende adfærd (leger mini-gedde i overfladen meget af tiden) og er nem at opdrætte, skulle man få lyst til at lave flere af den.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.