Vi flytter, men

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jery — 16. december 2006, 10:06

Har i tidens løb flere gange flyttet fisk, teknik, planter og vand fra ét akvarium til et andet. Plejer at tappe det meste af vandet af, fange fisk og sætte dem i 1-2-3 etc. spande. Flytte det gamle akvarium og sætte det nye (bundlag er i) op, tilplante, i med teknik og gammelt vand, fylde op med frisk vand og så i med fiskene. Har fungeret udmærket og tager en 3-4 timer for 2 mand M/K.
Nu skal vi til det igen, og den rare fiskemand foreslog en ny metode: alle planter og dekorationer op, lad fiskene blive i det gamle en dags tid med filteret kørende. Herefter en lynflytning - altså lidt gammelt vand i det nye akvarium, tilplante, flyt teknik og fisk og herefter resten af vandet.
Jeg synes selv, at den "nye" metode med fiskene gående i et bart akvarium en dags tid, lyder lidt mere stressende for dyrene (vil dog lade mallehulerne blive i håbet om, at de 6 maller så er lettere af få fat i). Filteret vil også slamme gevaldigt til - har rigtigt mange planter, og det sviner selvfølgelig vandet til, når de bliver taget op, så det kræver en gang filterrens samtidig med den "nye" metode. Ved den "gamle" metode plejer jeg at rense filteret en uges tid inden.
Hvilken metode er mon bedst?

andreas-p — 16. december 2006, 10:11

jeg ville sige at den første metode er bedst



mvh
andreas

Bruger #783265 — 16. december 2006, 10:13

De gange vi har "opgraderet" akvarier har vi brugt den metode, som du selv bruger. Fiskene i nogle spande med akvarievand og så er det ellers bare at flytte alt det gamle teknik, planter osv. fra det ene akvarium til det andet.
Det har fungeret hver gang. Jeg kan ikke rigtigt se ideen i at gøre det på fiskemandens måde..

Mvh.
Lars

andreas-p — 16. december 2006, 10:14

nemlig det gør jeg også


mvh
andreas

helene — 16. december 2006, 10:26

ville jeg også gøre, altså første metode. Som du selv skriver, det sviner utrolig meget når man hiver planter op, og fiskene skal så gå uden deres sædvanlige muligheder for at gemme sig. Så hellere en hurtig tur i en spand, hvor der alligevel er trangt. Et alternativ til spande er de der bedrollere, man kan købe billigt, de er lidt større. Dem bruger jeg, har nogle stykker af dem.

Mvh.
helene

Symibot — 16. december 2006, 10:48

Hvis man flytter fra by til by, skal man overveje at vandværdierne sikkert ikke er de samme. Måske hårdhedsgraden(GH) er meget lavere der hvor du flytter hen. Det kan dine fisk ikke tåle, det osmotiske tryk de har i gællerne vil blive ødelagt. og fiskenes gæller vil tage skade.
det med spande med vand, flyt fisk i spande, sæt akvarie op med nyt vand, gammelt filter, masser af planter, og så tilvænne fiskene over en dags tid, den virker fint.
Hvis du har masser af filtersnask så burde du kunne slippe for de 14 dages indkørsel ( uden af ville starte en religionskrig)

Med venlig hilsen
Martin

jery — 16. december 2006, 11:06

#6: det er ikke os, der flytter, men kun fiskene. Gulvet bliver nemlig ved med at sætte sig under vort nuværende 325 l, og det ender vist galt. Derfor har vi indkøbt et hjørneakvarium, idet "synkningen" kun er ved den fritstående ende af nuværende balje og ikke i hjørnet. Samtidig sætter vi en plade under det nye bord.
Manden har set lyset ved den "nye" metode, og hans argumentation er, at vi alligevel skal have alle planter op for at kunne fange kræene. Takker for jeres enighed i den "gamle" metode, hvor vi selvfølgelig i forbindelse med tømningen er nødt til at tage de fleste planter op, når der er ca. 1/3 vand tilbage eller så for at kunne fange fiskene.

Mhansen — 16. december 2006, 12:42

Jeg har lige flyttet mit akvarie, med et par kribensis, guppyer og amano rejer.
Jeg tog alle fiskene op i fryseposer (kribber for sig selv, rejer for sig og guppyer for sig)
Så flyttede jeg akvariet, satte det op igen, med frisk koldt vand fra hanen, så lod jeg lige varmelegmet køre en time og smed poserne ned i akvariet og lukkede dem langsomt ud, det eneste der døde for mig var 8 stk. nyfødte kribbe unger.
Det er måske ikke den mest prof måde at gøre det på, men det fungerede og nu er kribberne i fuld gang med at lave flere unger! 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.